Island bliver fristed for whisteblowers og graverjournalister

Det Islandske parlament vedtog i går en ny lov, der skal beskytte den frie presse bedst muligt mod fogedforbud og injurieturisme. Grundlæggeren af Wikileaks står bag initiativet.

Det Islandske parlament vedtog i går en ny lov, der skal beskytte den frie presse bedst muligt mod fogedforbud og injurieturisme. Grundlæggeren af Wikileaks står bag initiativet.

Island får verdens mest vidtgående lov om ytrings- og pressefrihed. I går vedtog det islandske parlament enstemmigt Iceland Modern Media Initiative, der skal skabe bedst mulige rammer for den frie presse. Det fremgår af det islandske parlaments hjemmeside.

Loven sikrer optimal beskyttelse af whisteblowers, journalister og medierne, der offentliggør historierne. Loven er en sammenskrivning af forskellige åbenhedslove fra hele verden, og det er grundlæggeren af Wikileaks, Julian Assange, der har været drivkraft for projektet.

I august sidste år ville den islandske tv-station RUV bringe en historie om landets største bank Kaupthing og offentliggøre banken låneregnskab, der var blevet lækket. Men fim minutter inden udsendelsen, fik Kaupthing nedlagt fogedforbud, og det islandske folk rasede over, at det ikke måtte se banken hemmeligheder. Den situation kommer ikke til at gentage sig med den nye lovgivning.

Læs mere om lovgivningen her

0 Kommentarer