search

Irakiske medier puster til ilden

10 år efter den amerikanske invasion i Irak er der kommet hundredvis af nye medier. Men medierne er ofte med til at fremme konflikterne. »Medierne i landet står over for alvorlige professionelle og etiske problemer,« lyder det fra IMS

Antallet af medier i Irak er nærmest eksploderet siden den amerikanske invasion i 2003. Men de hundredvis af nye irakiske tv-stationer, radiokanaler og aviser er ikke kun en del af løsningen i Irak. De er også en del af problemet. Medierne er nemlig med til at forstørre modsætningerne mellem befolkningsgrupperne. Det mener Osama Al-Habahbeh, der er programansvarlig for International Media Support (IMS) i Irak.

”Medierne i landet står over for alvorlige professionelle og etiske problemer, herunder lyssky ejerskabsforhold, politisk kontrol og partiskhed. De fleste medier er nu blot talerør for forskellige etniske og sekteriske grupper,” skriver Osama Al-Habahbeh i en pressemeddelelse.

Opildner til had

Der er eksempler på, at sunni-ejede radio- og tv-stationer er blevet anklaget for at sprede falske rygter om shia’er og for at give imamer og andre prædikanter en platform til at opildne til had.

Netværket IMN, der ifølge IMS var tænkt som en medieoperation i verdensklasse, blev etableret af den amerikansk-ledede koalition for at erstatte Saddam Husseins statsejede medier og producere ”retfærdig og afbalanceret nyhedsformidling" og fungere som en DR-lignende offentlig public service-radio og tv-tjeneste.
”Men siden ledende shiamuslimske partier overtog kontrollen med regeringen efter valget i 2005, har IMN netværket udviklet sig til et propagandaredskab for regeringen med en mærkbar sekterisk partiskhed,” forklarer Osama Al-Habahbeh.

Journalist Jakob Sheikh fra Politiken var i Irak for et år siden for Journalisten, og for en måned siden besøgte han igen landet. Han siger, at der kan være eksempler på, at medier fremmer og forstørrer konflikter.

»Men jeg synes ikke, virkeligheden var så anderledes end det, medierne skrev. Det er mediernes opgave at afdække virkeligheden,« siger Jakob Sheikh, der har mellemøstlig baggrund, men ikke taler arabisk.

Få uafhængige medier

Han siger, at et af de største problemer for irakiske journalister er, at der er så få uafhængige medier.

»Der er for eksempel kun et par landsdækkende aviser, man kan betegne som redaktionelt uafhængige af politiske interesser. Alle andre er bundet op på sponsorater og pengemænd, der skyder penge i medierne for at få noget retur,« forklarer Jakob Sheikh.

Han siger, at det kan være forbundet med livsfare at bedrive uafhængig kritisk journalistik i Irak.

»Når man ser på tallene fra Reportere Uden Grænser, så kan man sige, at nogle journalister har deres uafhængighed, men de betaler også prisen for det,« forklarer Jakob Sheikh.

På Reportere Uden Grænsers seneste pressefrihedsindeks ligger Irak på en plads som nummer 150 – lige før Burma.

Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at aviser, der skriver kritisk, bliver ransaget af militser, der på papiret er uafhængige af de politiske partier – men reelt ikke er det.

»Alle partier har en militær fløj,« siger Jakob Sheikh.

Da han var i Irak for Journalisten, måtte han eskorteres af sikkerhedsvagter.

»Men kan jo ikke bare vade ind i en børnehave med fire bodyguards. Derfor kræver det enormt megen planlægning at lave journalistik under de vilkår,« sagde han dengang til Journalisten.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen