Interviewråd nummer ét: Lyt!

Ørene er stadig journalistens vigtigste redskab, mener Kurt Strand, der netop er udkommet med tredje udgave af bogen ’Interview for journalister’. I P1-programmet 'Ordet er dit' er lyttebøfferne slået helt ud: »Du skal virkelig kunne lytte på en meget åben og fordomsfri måde,« siger vært
27.05.2014 · 09:43

Et af de tre vigtigste interviewråd fra journalist og forfatter Kurt Strand er at høre efter.

»Der er intet, der nytter, hvis man ikke evner at lytte efter. Det kan man desværre se og høre eksempler på i både radio og tv hver eneste dag,« siger Kurt Strand.

I fredags udkom den seneste udgave af hans bog ’Interview for journalister’. Bogen er tidligere udkommet i henholdsvis 2004 og 2009, og nu kommer den altså i en tredje udgave, da Kurt Strand siden de to første udgaver er blevet klogere på, hvad der fungerer og ikke fungerer i et interview.

»For eksempel er det i dag en helt ny problemstilling, at du har kilder, som ikke stiller op til interview, men svarer på mail eller holder sig til Facebook og Twitter. Det var ikke almindeligt for bare fem år siden,« siger Kurt Strand.

Alle eksempler i bogen er skiftet ud og opdateret til nye eksempler fra 2010 og fremefter. Journalisten har bedt Kurt Strand om at give de tre vigtigste interviewtips anno 2014. Ud over at høre efter handler de om at håndtere tidspresset og finde retning på sit interview, inden det går i gang.

Tidspres og retning

»Manges forberedelsestid er nærmest urimeligt kort, men derfor er det så meget desto vigtigere, at man er meget, meget fokuseret på at stille nogle ordentlige spørgsmål. Dermed ikke sagt, at ordentlige spørgsmål kan erstatte ordentlig research,« siger Kurt Strand og uddyber:

»Det nytter ikke noget at spørge Lars Løkke Rasmussen, om han er for grådig i den verserende bilagssag. Det giver ingen mening – ingen vil mene, de er grådige. Det kræver ikke meget omtanke at omformulere det til spørgsmålet, ’hvad har dine overvejelser været i forhold til, hvordan de her tøjkøb modtages i offentligheden’. Her bliver det interessant.«

Det andet tip handler om at finde en retning for interviewet, inden man går i gang.

»Jeg læser, hører og ser for mange interviews, der fægter i for mange retninger. Intervieweren skal overveje, hvad vedkommende realistisk kan lave inden for den pågældende tidsramme,« forklarer Kurt Strand.

Og sidst, men ikke mindst, handler det om det vigtigste interviewredskab, som alle journalister har siddende på begge sider af hovedet: Ørene.

Skaf dig overskud til at lytte 

Hvordan lytter man efter?

»Det gør man ved at skaffe sig et overskud til at lytte. Blandt andet ved at vide, hvad man vil med interviewet. Jo mere planlagt og struktureret et interview er, jo bedre er chancen for, at man faktisk kan slippe det, man har planlagt, og så høre efter,« forklarer Kurt Strand, der er opmærksom på, hvad et modargument for den strategi kan være:

»Nogen vil sige, hvis man har planlagt en masse spørgsmål og planlagt, hvor man skal hen, så kan man ikke høre efter, fordi man så risikerer at blive styret. Det er der også en risiko for, at man bliver, men al erfaring viser, at man bedre kan slippe papiret og høre efter, hvis man planlægger interviewet ordentligt,« understreger Kurt Strand.

»Jeg plejer at sige, at man skal kunne stå og hoppe og trampe på interviewet, uden at det går i stykker. Først der har du skabt den nødvendige sikkerhed for dig selv,« siger han.

»Din evne til at danse skal være helt i top«

Netop kunsten at lytte er en essentiel del af jobbet som radiovært på P1’s debatprogram ’Ordet er dit’, fortæller en af programmets værter, Esben Kjær. I ’Ordet er dit’ ringer lyttere ind fra hele landet og blander sig i debatten med de ekspertkilder, der ofte er på besøg i studiet om et aktuelt emne.

»Når det er lyttere, der ringer ind, skal du kunne lytte på en helt anden måde, end hvis du taler med en ekspertkilde, fordi samtalen kan tage alle mulige drejninger. Din evne til at danse skal være helt i top,« forklarer Esben Kjær, der også er vært på P1 programmet 'Ugens Gæst'.

»Professionelle kilder er mere styrede at arbejde med, fordi du ofte ved, hvad de vil sige på forhånd. Derfor er et interview med dem lettere at navigere i,« uddyber han om forskellen mellem at interviewe de lyttere, der ringer ind til programmet, og de deltagende ekspertkilder.

Kunsten at dosere

Der sidder en medarbejder ved telefonen og vælger, hvilke af de lyttere, der ringer ind, der skal stilles ind til værten og være live igennem, men som vært har du reelt ingen ide om, hvem du kommer til at tale med, fortæller Esben Kjær.

»Det er sjovt, og det er charmen ved programmet. Men du kan også ofte få en lytter, der kommer med det samme budskab tre gange i træk, fordi de ikke er vant til radiomediet og til at levere en mening på den måde. Derfor er det også en kunst at lære at dosere og skære fra - mens du lytter,« siger han.

Det handler om at kunne gennemskue, hvornår nok er nok.

»Det kræver en stor grad af nærvær, og du skal virkelig kunne lytte på en meget åben og fordomsfri måde, og så skal du kunne lukke ned, hvis interviewet ikke går nogen vegne. Det er fint, hvis en lytter har en mening, der rækker til fem sætninger, men så skal vedkommende også ud derefter,« forklarer Esben Kjær.

Lytterne udfordrer 'Ekspert-Danmark'

Og der er en særlig kvalitet ved at arbejde med lytterne som kilder på den måde, fortæller Esben Kjær. Når lytterne er bedst, bliver de nemlig vigtige erfaringskilder med unikke historier, som kan udfordre eksperterne, mener han,  

»'Ekspert-Danmark' kan ofte stå og sige alt muligt relativt uimodsagt, lige indtil de møder virkeligheden. Det kan være en ret udfordrende oplevelse for en ekspertkilde at modsiges af en lytter, som ved noget. Det ændrer dynamikken i en debat, at det ikke bare er den sædvanlige plade, der køres af,« siger Esben Kjær.

I forhold til interviewteknik er Esben Kjær meget opmærksom på ikke at behandle de lyttere, der ringer ind, som cases. Han mener nemlig, at journalister tænker for meget i cases, men at det er en »lidt respektløs måde at møde verden på«.

»En case bliver et sagesløst offer, som skal illustrere en faglig konklusion. Jeg prøver at behandle lytterne på linje med alle andre kilder og tror på, at de kan bidrage lige så fuldgyldigt til mit journalistiske produkt som professionelle kilder. Når ’almindelige’ mennesker er bedst, er de jo inde og udfordre selve præmissen i historien og eksperterne,« forklarer han.

Kommentar

Seneste jobopslag

Videoproducent til markedsføring af kurser og uddannelser

Teknologisk Institut
Ansøgningsfrist: 21.11

Redaktør for livsstilsindhold til stort dansk brand

BrandMovers
Ansøgningsfrist: 28.11

Medarbejder til kommunikation og markedsføring

Krabbesholm Højskole
Ansøgningsfrist: 07.12

Prorektor for uddannelse og viden ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 07.12

Journalist TIL BORNHOLMS TIDENDE

Bornholms Tidende
Ansøgningsfrist: 26.11

Kommunikationsmedarbejder

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 19.11

Pressechef til Dansk Metal

Dansk Metal
Ansøgningsfrist: 22.11

Er du en rutineret webmaster? Og digital til fingerspidserne?

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 28.11

Pressekonsulent

3F
Ansøgningsfrist: 22.11

Dygtig og effektiv økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 04.12

Kommunikationsrådgiver med presseerfaring til HK

HK Danmark
Ansøgningsfrist: 22.11

Journalist

Politiken
Ansøgningsfrist: 19.11

Presse- og videojournalist til ZBC

ZBC
Ansøgningsfrist: 21.11

Webkonsulent til Strategi og Kommunikation

Horsens Kommune
Ansøgningsfrist: 20.11

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 18.11

Pressechef til Dansk Arbejdsgiverforening

DA - DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Ansøgningsfrist: 16.11

Barselsvikar til koordinerende markedsførings- og kommunikationsopgaver

EUC Nordvestsjælland
Ansøgningsfrist: 19.11

Historie-reporter søges

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 19.11

Er du vores nye forlagsredaktør?

Forlaget Columbus
Ansøgningsfrist: 01.12

Digital marketingspecialist

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 22.11