search

Interview med Overskrift.dk

I forbindelse med vores blogtema i bladet for nylig sendte jeg nogle spørgsmål til Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk<

I forbindelse med vores blogtema i bladet for nylig sendte jeg nogle spørgsmål til Stefan Bøgh-Andersen fra Overskrift.dk .

Nu har han svaret: 

Hvad er ideen med Overskrift.dk?

Ideen udsprang i selve RSS-teknikken, som jo gør det nemt via en RSS-reader (eller de nyere web-browsere) at følge med, når der er nyt på hjemmesider og weblogs – uden overhovedet at skulle besøge disse sites.
Ideen med Overskrift.dk er at være et sted på nettet som samler alle danske RSS-feeds ét sted, så man nemt kan finde feeds og nye kilder af interese af interesse.

Samtidig er Overskrift.dk en "aggregator" for indholdet og samtalerne i danske weblogs og andre RSS feeds, så Overskrift.dk er således en søgemaskine for "The Dynamic Web", hvor man kan følge med i nye weblog-indlæg og nyheds-artikler efterhånden som de publiseres, næsten up-to-the-minute.

2) Hvor mange feeds har I i samlingen og hvor hurtigt vokser den.

Selvom forskellige typer websites tilbyder deres nyheder i RSS-formattet (så som aviser, biblioteker, kommuner, virksomheder) så er det helt klart at det er weblogs som driver væksten i RSS-feeds i Danmark for tiden. Blogging herhjemme begyndte rigtigt at blive populært i sensommeren sidste år, da flere medier begyndte at tilbyde weblogs, f.eks. Urbanblog, TV2 blog, Nyhedsavisen etc.

Der er pt. mere end 40.000 danske feeds i samlingen, og samlingen vokser med mere end 1000 nye feeds – om ugen.

 

3) Hvordan kan man som journalist bedst bruge overskrift.dk.

Jeg vil tro man som journalist kan anvende Overskrift.dk som research-værktøj: både som almindelig søgemaskine om hvad der tidligere er skrevet om et emne (og det altså tidsmæssigt helt up-to-date ), men altså også pro-aktivt om hvad der skrives om emnet i fremtiden! Det er muligt på Overskrift.dk at oprettet konto og abonnere på egne søgeord. Når der i fremtiden skrives om journalistens søgeord, fås besked via e-mail eller RSS. På den måde kan man læne sig tilbage og bare vente på at nye blog-indlæg og artikler dukker op omkring emnet!

Vi er også ved at udvikle en mere professionel alert-mulighed, som specifikt kan gøre opmærksom på høj aktivitet omkring et givent emne. Desuden vil man i opfølgende research, hurtigt kunne få et billede af hvor meget et givent emne har været omtalt over tid, og hvornår omtalen har peakt'et, ved at benytte grafen på resultatsiden. Grafen viser hvor mange indlæg der har været skrevet pr. dag gennem de seneste 30 dage.

4) I skelner så vidt jeg kan se ikke mellem blogs og andre websider, men indekserer alle, som har en feed. Hvorfor?

I begyndelsen gav det god mening bare at betragte alle feeds som ens, men feeds stammer jo netop fra mange typer kilder. Selv om ca. 90% af feedsene stammer fra weblogs, er der også stor spredning i de resterende: nyheder, IT-relaterede, det offentlige (kommuner, biblioteker), organisationer, virksomheder etc.

Og indenfor weblogs kunne man også skelne mellem forskelige typer: personlige, politiske, faglige, "corporate blogs" etc.

Historisk har vi som nævnt taget udgangspunkt i feed-teknologien. I dag ser vi det som en af vores styrker, at se om en historie er breaket i blogosfæren eller i de etablerede medier. Kronologien i vores søgeresultater, på tværs af blogs og andre medier kan med andre ord være med til at vise hvordan en historie har "bevæget" sig.

5) De store webmedier (dagbladene mv.) fylder godt op i jeres søgeresultater. Det kan være et problem, hvis man netop er på jagt efter andre indfaldsvinkler. Ville det ikke være smart at indeksere indholdet efter feedtype også, så man kunne søge efter "Anders Fogh Rasmussen" + "faglige blogs" eller + "private blogs" etc.

Det er også helt klart på vores liste af nye funktioner at kunne tilbyde former for mere avancerede søgninger, altså både på indhold, kildens type, tidsperiode osv.

6) Hvor er Overskrift.dk på vej hen. Har I nye funktionaliteter i ærmet, eller satser I først og fremmest på at vokse i den nuværende form.

For nyligt lancerede via vi en anden søge-indgang til blog-indholdet via tags. Tags kan betragtes som en slags metadata, som bloggerne selv påfører deres indlæg og dermed opfinder de deres egne kategorier. Det interessante er hermed at søge efter tags og på den måde finde andre – evt. ligesindende – bloggere som anvender samme tags.

Som nævnt er udvidet søgemuligheder også på programmet, og vi vil også gerne åbne op for mere bruger-inddragelse og personalisering, f.eks. samling af favorit-blogs, favorit-tags, udvidede alert-muligheder.

7) Har I internationale forbilleder?

I begyndelsen fandtes der ikke som sådan ikke internationale weblog og RSS feed søgemaskiner, men i mellemtiden er mange dukket op (og en del forsvundet igen).
Af udenlandske tjenesterm er De gode udenlandske synes jeg er Technorati og Google's blogsesarch et besøg værd. Overskrift.dk har fra starten arbejdet tæt sammen med mange af de største danske blogudbydere, hvilket giver os et rent dansk fokus. Vi samarbejder også med en lang række mindre danske niche-orienterede blogudbydere, hvilket gør at Overskrift.dk dækker den danske blogosfære rigtigt godt.
Vi lægger desuden et arbejde i at rense ud således at kilderne i Overskrift.dk er danske, eller har en eller anden form for dansk relation.

8) Hvilke danske blogs følger du selv?

Jeg er nok lidt af en RSS og weblog-nørd, så jeg følger med i danske og udenlandske blogs, som fortrinsvis handler om mediet i sig selv: weblogs, RSS, Web 2.0, osv.:

Trine-Maria Kristensens Hovedetpaabloggen (Kommunikations-vinklen)
Kim Elmoses Mediehack (Journalist-vinklen)
Erik Høys Internetsøning (Søge-vinklen)
Esben Fjords e-klumme (Biblioteks-vinklen)
Peter Svarre (Medie-vinklen)
Morten Lund (Web investerings-vinklen)

Af udenlandske særligt Steve Rubels Micro Persuasion (Marketings-vinklen)

(Og hermed en undskyldning til de hundredevis af andre bloggere, som der ikke er plads til at nævne, men som jeg næsten dagligt også følger med i, via min feedreader).

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen