Den digitale revolution i DR er i fuld gang. Til efteråret skal DR-journalisters rå-interview ligge tilgængelige for andre DR-kollegaer i hele landet på en fælles database. Det kan give problemer med kilderne.

Radio-journalisten kommer hjem på redaktionen med et frisk interview. Han lægger det ind på computerens harddisk, fjerner selv fortalelser og fejl fra interviewet. Og fra det sekund er det ikke længere hans eget interview. Det er hele DRs.
For fra det sekund kan radio-kollegaer fra hele landet hente hans rensede råoptagelser frem via deres egen computer og bruge det til deres egen udsendelse. I deres egen version.
Nogenlunde sådan ser DRs radiojournalisters hverdag ud. Ikke i en fjern fremtid, men allerede fra efteråret. DRs regioner og Radioavisen får en fælles database, hvor nyhedsjournalisten på Nordjyllands Radio kan hente det meste af det interview, han lige har hørt en lille bid af i Radioavisen. Eller omvendt. En stor interview-database med alt fra interview med fodboldspillere til økonomiske vismænd.

På arbejde for hele DR
Fordelene er åbenlyse. DR vil kunne drage nytte af at være en journalistisk mastodont, og Radioavisen vil for eksempel have nemmere ved at få historier fra regionerne ude i landet.
Og med journalisten ved redigeringsknapperne er der blevet kortere fra optagelse til udsendelse.
»Jeg tror, at vi på længere sigt får en hurtigere og mere landsdækkende radioavis. Og vi får også større muligheder for at få lyd-mæssig dækning fra begivenheder rundt om i hele landet,« siger Jens Holme, redaktionschef på Radioavisen.
»Vi er ved at lægge rammerne for, hvordan det skal fungere. Men princippet er, at alle journalister, der er på arbejde, er på arbejde for hele DR«, siger Jens Holme.
Projektet mellem Radioavisen og regionerne er første fase i DRs digitalisering, der på længere sigt betyder, at også DRs tv-nyheder skal integreres med radio-nyhederne og DR On-line. Alle interview skal lægges i en kæmpe database, hvor de store mængder af lyd og billede vil ligge klar, så kollegaer fra alle DRs medier vil kunne bruge dem.
Og journalisterne skal være tri-mediale og dermed både kunne producere stof til radio, tv og Internettet.
Men de planer ligger længere ude i fremtiden. For det kræver en fuldstændig digitalisering af DRs tv-nyheder, og det er et projekt, der mindst vil tage et par år endnu.
Så lang tid er der ikke til, at en radioavis-journalist fra København vil kunne høre en helt anden version af sit interview i for eksempel Radio Fyn få timer efter, han har lavet det. En situation, der mødes med en del spænding. For lige så åbenlyse fordelene kan være, lige så åbenlyse er problemerne.

Journalister er nervøse
»Det er klart, at vi er nervøse for, hvordan det vil køre. For hvordan skal man sikre sig, at den journalist, der henter interviewet fra hard-disken, kender den kontekst, interviewet er foregået i,« siger Ole Cornelius, tillidsmand på Radioavisen.
Og, at det samme stof i højere grad end nu skal bruges af andre, giver større mulighed for fejlvinklinger, misforståelser og sure kilder.
Og dermed er der taget hul på problemerne.
For også formand for Journalistgruppen i DR, Morten Uhrenholdt frygter, at de mange versioner, der kan laves ud fra de originale optagelser, der ligger på databasen, kan give problemer.
»Der er da en klart større risiko for, at der ryger en finke af panden, når mange mennesker skal bearbejde det som én mand har samlet. Det vil kunne give den enkelte journalist problemer over for kilderne og i værste fald hele DR et troværdighedsproblem,« siger han.

Kollegaer er ikke idioter
Nyhedsdirektør i DR Lisbeth Knudsen er godt klar over, at overgangen næppe bliver helt problemfri.
»Jeg har da bramfrit internt sagt, at vi må starte med at antage, at den næste kollega ikke er en idiot og ikke har en dårligere etik end andre,« siger hun.
Derudover vil hun arbejde for, at der bliver lagt retningslinier for, at hvis en vinkel skal ændres, så skal den oprindelige journalist ringes op, og vinklen diskuteres.
»Og så skal vi have lavet et computersystem, som giver journalisterne mulighed for at knytte kommentarer til interviewene. Sådan, at hvis en kilde kun ønsker at optræde i Radioavisen, skal han have mulighed for det,« siger Lisbeth Knudsen.
Men det giver stadig rynker i panden hos nogle journalis ter.
»Jeg kan først og fremmest se problemer i forhold til kilderne. For ingen aner jo, hvad stoffet senere skal bruges til,« siger Carsten Lorenzen, journalist og tillidsmand på Nordjyllands Radio.
»Selvom vi kan sætte en besked sammen med interviewet, kan vores interview jo sagtens bruges i nye sammenhænge, som vi har svært ved at garantere kilderne imod,« siger Carsten Lorenzen.
Han mener, at det er meget svært at overskue nøjagtig, hvad ændringerne kommer til at betyde for journalisterne i DR.
Og det er han ikke den eneste, der synes. Mange af de journalister, JOURNALISTEN har talt med, har ikke nogen præcis idé om, hvad forandringerne vil gøre ved deres arbejde. Og præcis, hvad der skal ske, er da heller ikke lagt fast endnu.
Både et teknik- og et redaktionelt udvalg arbejder på at finde ud af, hvordan den digitale arbejdsplads skal se ud fremover.
Men det ligger fast, at de hundredevis af interview og den store viden, der hver dag indsamles af DRs journalister, skal udnyttes bedre. Sådan, at journalister på Radioavisen for eksempel skal kunne søge på navnet Poul Nyrup Rasmussen, hvorpå en række interview med statsministeren vil dukke op på computerskærmen.

Forsmag på fejl
At der er problemer i den nye teknik, viser et eksempel fra påsken.
Her lagde en DR-computer flere minutters snak og udveksling af hemmelige telefonnumre ud på Internettet. Computeren troede nemlig, at det var en radioavis, den optog. Men på grund af påsken var Radioavisen kortere end normalt, og derfor blev en intetanende journalist i samtale med en politiker lagt ud på Internettet.
Dér lå den, indtil en On-line gæst ringede og spurgte om det virkelig var meningen.
Eksemplet hænger ikke direkte sammen med den fælles interview-database, men Ole Cornelius bruger alligevel eksemplet som et tegn på, at der er grund til at være bekymret.
»Det er jo en del af den store digitaliseringsfamilie, og man kan da spørge sig selv, om vi i tidspressede situationer vil få lavet alle de noter, der skal til at beskytte et interview. Og om de så overhovedet vil blive læst i den anden ende.«

Centralistisk journalistik
Men bekymringerne går ikke kun i rent praktisk retning. For journalistisk mener flere, at en central database kan give det problem, at DR bliver for meget ét nyhedsmedie.
»Det var noget af det første, vi medarbejdere gjorde opmærksom på. Og det er vi ikke helt sikre på, ledelsen har lyttet til,« siger Ole Cornelius, der frygter, at radio, tv og internet i fremtiden vil have de samme historier. Men det tilbagevises af ledelsen.
»Vores intention er det stik modsatte,« siger Lisbeth Knudsen, der understreger, at der ikke kommer flere chefer og, at de ikke vil rykke længere væk.
»Vi vil forsøge at styrke fagmedarbejderen, så der kommer flere forskellige historier. Meningen er, at folk skal kunne specialisere sig mere, og at redaktionssekretærerne i højere grad skal coache. Men vi er jo så tidligt i forberedelsesfasen, at det er svært at sige. Jeg kan jo kun melde ud med, hvad jeg gerne vil have,« siger DRs nyhedsdirektør.

Lykkepillesagen
Da DR i efteråret kørte en række kritiske udsendelser om lykkepiller, foregik lanceringen både på internet, via radiospots og tv-trailers. En så massiv satsning, at flere politikere tog afstand fra kampagnen, som, de mente, stjal for meget plads og blev for unuanceret.
Flere journalister, som JOURNALISTEN har talt med, frygter, at det vil være den måde, nyheder bliver lanceret på fremover i DR.
»Der er da en risiko for, at de samme problemer vil dukke op igen. I lykkepillesagen drejede vinklen sig jo undervejs, og det var jo ikke optimalt. Den nye arbejdsform kræver jo en form for præcision og samarbejde i en form, som vi ikke er vant til,« siger Morten Uhrenholdt.
Og Lisbeth Knudsen er da heller ikke bleg for at indrømme, at forløbet ikke var tilfredsstillende.
»Hvis man tager det enkelte indslag om lykkepiller hver for sig, så er der ikke noget at sige det på. Men det, der gav en overeksponering, var de meget intensive spots og trailers, der kørte. Og så mener jeg heller ikke, at nyhedsafdelingerne fik nuanceret problematikken godt nok,« siger Lisbeth Knudsen, der i øvrigt ikke mener, at Cipramil-sagen og digitaliseringen er direkte sammenlignelige. Alligevel har hun meldt klart ud til medarbejderne.
»Jeg vil ikke have, at Cipramil-sagens skygge betyder, at vi ikke fremover skal samarbejde i DR. Men nyhedsafdelingerne skal behandle historier fra andre dele af DR lige så kritisk, som de almindelige nyheder,« siger hun.

Ikke maskinstormere
På trods af hans forbehold er tillidsmand for Radioavisen Ole Cornelius alligevel positivt indstillet over for de store forandringer i den journalistiske hverdag.
»Vi er bestemt ikke maskinstormere og kan sagtens se en masse fordele i systemet,« siger han.
Og formand for Journalistgruppen i DR, Morten Uhrenholdt, vil også nødig virke afvisende.
»Digitaliseringen er også en positiv udfordring, og jeg tror på, at det kan lade sig gøre at finde enkle retningslinier, som vil imødegå problemerne,« siger han.
Og, at det kan lade sig gøre at arbejde tværmedialt har Hans Bülow erfaring for.
Han har sammen med Poul Erik Heilbuth lavet flere længere dokumentarproduktioner for DR, som både har været brugt i radio, tv og på internettet. Og erfaringerne er mest positive.
»Det er jo svært, fordi andre skal bearbejde ens hjertebarn. Og der er en fysisk adskillelse mellem os og dem, der gør det. Vi har prøvet, at det gik godt, og vi har prøvet, at det gik mindre godt. Det er klart, at det er vanskeligt, at der kommer en anden ind i et forløb, han ikke har været med til at begynde på. Men jeg tror, at det mest er et spørgsmål om tilvænning,« siger Hans Bülow, der dog erkender, at hans lange dokumentarproduktioner ikke er helt sammenlignelige med nyheder.
Men Lisbeth Knudsen vil gerne være med til at vænne medarbejderne til den nye arbejdsmetode.
»Fremover kommer vi nok til at stille andre krav til hinanden om vinklingen af historierne. De skal være mere præcist vinklet og dermed også mere forståelige for den næste, der skal bruge interviewet,« siger Lisbeth Knudsen. Og det, mener hun, kan blive en fordel for journalistikken. Og hun mener også, at det bliver en nødvendighed.
»Troværdigheden er det vigtigste, vi har. Derfor må disse nye muligheder introduceres på en måde, så troværdigheden ikke sættes over styr. Og det vil vi gøre opmærksom på over for medarbejderne,« siger Lisbeth Knudsen.
Dansk Journalistforbund har for nylig sendt et brev til Lisbeth Knudsen. Heri gøres opmærksom på, at man med spænding imødegår de kommende udfordringer. Og, at man gerne snart vil mødes for at diskutere dem.
Hans Bülow ser frem til, at det bliver mere udbredt.
»Potentialet, der ligger i det her, kan være skræmmende for nogle, og der er da også en del, der mener, at det er farligt. Alligevel er vi nogle, der kan gå ind på kontorerne og i vores stille sind glæde os over at have de mange muligheder,« siger han.
Og Morten Uhrenholdt håber også, at der bliver lavet et sæt spilleregler, der vil gøre journalisterne i DR trygge ved at dele deres interview med hele DR.
»Det værste, der kan ske, er, at journalisterne begynder at agere frygtsomt, fordi de bliver usikre på, hvad der skal ske med deres interview. Det må aldrig ske.«