»Som journalister er vi vant til at formidle trafikkultur, nu bør vi lære at formidle it-sikkerhedskultur.«

Enhver sådan almindelig fornuftig journalist eller redaktionssekretær vil afvise rubrikker a la »Eksplosion i dødsulykker på vejene« eller »Danske veje er dødsfælder«, hvis artiklen baserer sig på et enkeltstående – men voldsomt – trafikuheld. Eller endnu værre: En pressemeddelelse fra en leverandør af advarselstrekanter og brandslukkere.

Men sådan er det sjældent, når verden hedder internettet, og ulykkerne handler om spam, virus, orme og trojanske heste.

Derfor var det en 'endelig-er-der-nogen-der-tager-affære'-oplevelser, da en kollega ringede og spurgte, om det også var min erfaring, at især de brede medier ofte råber 'ulven kommer', når en ny virus eller orm hærger internettet.

JA.

»Og så er der ingen, der lytter eller læser, den dag alarmen virkelig lyder,« ivrede jeg i røret.

Den dag »ulven« er en altædende, hærgende og destruktiv digital katastrofe, så er ordene blevet for meget, og vi er alle sammen blevet immune over for advarslen.

»Problemet er,« sagde min kollega, »at der er rigeligt med pressemeddelelser fra virksomheder, der sælger it-sikkerhedsprodukter. Og sælgerne overdriver måske faren for at skræmme kunderne til at købe mere? Og måske får de jævnligt spalteplads og sendetid?«

For eksempel bragede Radioavisen en sommermorgen ud med en historie om, at internationale internetskurke kidnapper filer og harddiske, krypterer dem og kræver løsepenge for at åbne den igen. En god nyhed, hagen ved den var bare, at den var baseret på en Jyllands-Posten-artikel, der udelukkende baserede sig på udtalelser fra en ekspert fra et lille firma, der sælger it-sikkerhed.

»Vi undersøgte sagen, og det er overhovedet ikke et fænomen i Danmark, og internationalt var der ingen i vores netværk, der havde hørt om det, og så er det ikke et generelt problem. Det er ærgerligt, at den slags kommer ud at køre,« siger Preben Andersen fra den uafhængige it-sikkerhedsorganisation CERT og peger på, at det langtfra er det eneste eksempel.

Ingen kildekritik, ingen eksperter, ingen perspektivering. Ren og skær mikrofon-holderi for snævre kommercielle interesser. Som ankermænd og vandbærere i bekymringsindustrien er det os journalister, der skal sikre proportionerne og forhindre, at en masse af mennesker spilder tid på en fare, der aldrig bliver reel.

Ok, det er farligt at færdes derude i cyberspace. Ligesom i trafikken risikerer vi om ikke livet, så dog at spilde en masse dyrebar tid – og måske data. Som i trafikken kan en enkelt idiot ødelægge livet for mange, og en formidler kan gøre en enkelt ulykke til en katastrofe ved at sprede ubegrundet panik.

Den høje hastighed er en af de ting, der kendetegner internettet og it-sikkerhed. Vi har haft lige så mange årtier til at vænne os til bilerne, som vi har haft år til at vænne os til computerne. Som journalister er vi vant til at formidle trafikkultur, nu bør vi lære at formidle it-sikkerhedskultur.

Vi kunne bare begynde med almindelig kildekritik.

Rådet for it-sikkerhed forsøgte i forsommeren at arrangere en lille konference om god presseskik i forhold til it-sikkerhedstrusler. Den blev aflyst på grund af manglede deltagere, men kig alligevel på rådets anbefalinger på www.rfits.dk.

Claus Thorhauge er freelancejournalist og skriver mest om it. Medforfatter til bogen »IT-boblen«, der udkom sidste år på Børsens Forlag.