Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:14 14.03.2023 Morten Bjerregaard

Interne kommunikatører oplever stor frihed og selvbestemmelse

Der er ikke stor forskel på at arbejde på et nyhedsmedie og i en intern kommunikationsafdeling. For her er der stor frihed til selv at bestemme, hvilke historier man producerer, og der er både plads til positive og kritiske historier.

Sådan lyder det fra en række uddannede journalister, som i dag arbejder med intern kommunikation.

I alt er 12 journalister, der enten arbejder i en privat virksomhed, en offentlig institution eller i en ngo-organisation, blevet interviewet i forbindelse med et forskningsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som har undersøgt journalisternes arbejdsvilkår, begrænsninger og muligheder.

”Langt de fleste af de interviewede oplever, at de er gode til at fjerne parfumeret nonsens og rosenrøde ligegyldigheder og få fortalt historien, så medarbejderne i organisationen får klar besked. Flere peger på, at der ikke er den store forskel på at arbejde for et nyhedsmedie og i en intern kommunikationsafdeling,” siger lektor Helle Tougaard, som sammen med docent Vibeke Thøis Madsen står bag forskningsprojektet, i en pressemeddelelse.

Ifølge forskerne passer det ind i en udvikling, der viser, at intern kommunikation ikke længere blot er et redskab til at informere og påvirke medarbejderne til at forstå organisationens mål og værdier.

SENESTE NYT

Flere nyheder