Internationale priser til Samvirke

Magasinet Samvirke har vundet to priser for sit magasindesign hos Society of Publication Designers, SPD. Samvirke og fotograferne Jeppe Carlsen og Jakob Carlsen har vundet to gange hædrende omtale og er udvalgt blandt godt 6.000 kandidater.

Fotografen Jakob Carlsen har vundet hædrende omtale – såkaldt Merit Award – i kategorien fotofeature for et fotoopslag af gæs, der venter på at blive slagtet. Fotoet blev bragt i artiklen "Om lidt er de døde", som kunne læses i Samvirkes decembernummer. Det oplyser redaktør Lotte Malmgren i en pressemeddelelse.

I samme kategori vandt også fotograf Jeppe Carlsen hædrende omtale for sin ottesiders reportage fra Kina "+1.000.000 m² shopping", som blev bragt i oktober.

SPD, som er en amerikansk/internationel sammenslutning af fotografer, redaktører, layoutere, typografer og designere, uddeler hvert år i New York City en række hæderspriser til diverse internationale magasiner og blade.

Blandt de andre vindere er magasiner som National Geographic, The New York Times Magazine, Newsweek, TIME, Vanity Fair og Wired.

Samvirke udgives af FDB og har knap en million læsere om måneden.

0 Kommentarer