International pressejurist: Se og Hør krænker prinsessens privatliv

Ifølge den belgiske pressejurist Dirk Voorhoof har Se og Hør åbenlyst krænket prinsesse Kates privatliv. Det britiske kongehus overvejer stadig næste skridt i sagen. Kim Henningsen vil ikke kommentere (opdateret 15:52)
20.09.2012 · 15:13

Ifølge den belgiske pressejurist Dirk Voorhoof har Se og Hør åbenlyst krænket prinsesse Kates privatliv. Det britiske kongehus overvejer stadig næste skridt i sagen. Kim Henningsen vil ikke kommentere (opdateret 15:52)

Billederne af prinsesse Kate Middleton topløs er en klar overtrædelse af fransk lov og Se og Hør kan retsforfølges i Danmark. Det siger den belgiske ekspert i international pressejura Dirk Voorhoof til journalisten.dk.

Dirk Voorhoof er tilknyttet Københavns Universitet som ekstern lektor på det juridiske fakultet og ansat på universitet i Gent.

Hvad er de juridiske omstændigheder vedrørende billederne?

"Krænkelse af privatlivets fred", skriver Dirk Voorhoof i et svar til journalisten.dk.

Onsdag afviste Se og Hørs redaktør, Kim Henningsen, at der kunne blive tale om en retssag mod ugebladet.

»Der er ingen domstolsafgørelse. Der er ingen retspraksis. Her er tale om to britiske statsborgere, der er blevet fotograferet på fransk grund,« sagde Se og Hørs redaktør Kim Henningsen onsdag til journalisten.dk.

Men det argument holder ikke, mener Dirk Voorhoof.

"Der er en retspraksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol både med hensyn til beskyttelse af privatlivets fred på grundlag af Artikel 8 og beskyttelse af ytringsfrihed jævnfør Artikel 10. Hvad angår offentliggørelsen i Closer af Middleton-billederne er krænkelsen af privatlivets fred så åbenlys, at alle medlemslande i den europæiske konvention via deres retslige myndigheder er pålagt en sådan beskyttelse."

Dirk Voorhoof fremhæver flere sager, der danner retspraksis for en sag om billederne, bl.a. en sag fra Tyskland, hvor prinsesse Caroline forsøgte at forhindre offentliggørelse af billeder, og en sag fra Storbritannien, hvor modellen Naomi Campbell forsøgte at forhindre offentliggørelse af paparazzi-billeder.

"Det har ingen afgørende betydning, om billederne er taget fra offentligt sted eller offentlig vej. Det afgørende er, at fru Middleton havde en berettiget forventning om privatliv i forbindelse med, at hun foretog topløs solbadning i et aflukket område, og at billedet blev taget i hemmelighed. Et yderligere element: De billeder indeholder ikke noget og har ingen tilknytning til en sag af offentlig interesse."

Her henviser Dirk Voorhoof til en sag ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der faldt dom den 7. februar 2012.

"Der er også tale om en form for chikane, som af den Euorpæiske Menneskerettighedsdomstol anses for at være et element i krænkelsen af privatlivets fred," skriver Dirk Voorhoof og henviser til Caroline- og Campbell-sagerne.

Kan den britiske kongefamilie sagsøge Se og Hør?

"Ja, det er ikke noget problem. De kan sagsøge i Danmark for skader pådraget i Danmark."

Det britiske kongehus afviser at udtale sig om, hvorvidt man overvejer at lægge sag an mod Se og Hør.

»Vi vil ikke komme med nogen ny udtalelse lige nu,« siger Eva Omaghomi, der er pressesekretær for prinsen af Wales og hertuginden af Cornwall til journalisten.dk.

Efterfølgende sender Eva Omaghomi per mail en erklæring fra det britiske kongehus til journalisten.dk. Erklæringen blev udsendt, inden billederne blev publiceret i det franske magasin Closer, og Eva Omaghomi fastholder, at kongehuset ikke vil udtale sig yderligere:

"Som vi har sagt, vil vi ikke udtale os om en retssag vedrørende den mulige offentliggørelse af billederne, bortset fra at sige, at vi overvejer alle passende reaktioner."

Se og Hørs redaktør Kim Henningsen skriver i en sms, at han ikke ønsker at kommentere de nye oplysninger. 

Kommentar

Seneste jobopslag

CRM konsulent i Børnecancerfonden - bliv en styrke for børnene

Børnecancerfonden
Ansøgningsfrist: 08.05

SoMe-redaktør til Vi Unge

Aller Media
Ansøgningsfrist: 25.04

Udviklingsorienteret redaktør til Mandag Morgen

Mandag Morgen
Ansøgningsfrist: 10.05

Nyhedsjournalist til DR Fyn

DR
Ansøgningsfrist: 22.04

DR Østjylland søger reporter

DR
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp til kommunikation

Grundejerforeningssekretariatet Ørestad
Ansøgningsfrist: 25.04

KVINFO søger presse- og kommunikationsansvarlig

Kvinfo
Ansøgningsfrist: 23.04

Nyhedsvært til DR Nordjylland

DR
Ansøgningsfrist: 25.04

Chef til B&U

DR
Ansøgningsfrist: 29.04

Chefkonsulent og teamleder for seks kommunikationsrådgivere

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikatør i Greenpeace

Greenpeace Norden
Ansøgningsfrist: 25.04

Er du en skarp kommunikator med bundlinjefokus?

Mødrehjælpen
Ansøgningsfrist: 23.04

Pressekonsulent til Rigshospitalet

Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23.04

Udlandsreporter til Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 23.04

Studentermedhjælp med flair for kommunikation

Ankestyrelsen
Ansøgningsfrist: 22.04

JOURNALIST TIL UGEAVISEN MIDTSYD

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 06.05

Forlagschef til Informations Forlag

Information A/S
Ansøgningsfrist: 22.04

Redaktionschef Printcentralen

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 22.04

Vil du svømme med på nyt succesmedie om vand?

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 23.04