Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
14:25 28.07.2023 Anna Sol Jørgensen

International komité skal udarbejde principper for AI i mediebranchen

En ny international komité skal se nærmere de udfordringer, som kunstig intelligens byder mediebranchen.

Det skriver organisationen Reporters Without Borders (RSF), der står i spidsen for komiteen, i en pressemeddelelse.

Komiteen består af 21 medlemmer, der kommer fra 13 forskellige lande, og som har forskellige akademiske eller professionelle baggrunde indenfor medier, journalistik og kunstig intelligens.

Målet med komiteens arbejde er at regulere brugen af AI i branchen på baggrund af et sæt principper, rettigheder og forpligtelser for såkaldte ”informations-professionelle” vedrørende brugen af systemer baseret på kunstig intelligens.

”Vi har brug for en kollektiv global forpligtelse forankret i sunde principper, hvis vi skal opretholde journalistikkens etik og udnytte kunstig intelligens til at bevare retten til information,” udtaler Christophe Deloire, generalsekretær for RSF.

Det forventes, at komiteens arbejde kan præsenteres inden årets udgang.

SENESTE NYT

Flere nyheder