search

Intern splid i DR

 

 

DRs Journalistgruppe kritiserer i et åbent brev DRs bestyrelse for at ville ændre DR Nyheder. Medarbejdernes repræsentant i bestyrelsen, Mogens Rubinstein, var med til at træffe beslutning om ændringer. Han er ked af, at kollegerne sendte brevet.

Ensretning. Det eksisterer ikke i DR, når det drejer sig om holdningen til bestyrelsens be-slutning om at give TV-avisen og Radioavisen redaktionel selvstændighed for at sikre alsidige nyheder fremover.

Journalisterne er nemlig uenige om, hvor-dan DR sikrer seere og lyttere de bedste nyheder. I et åbent brev udtrykker bestyrelsen for DRs Journalistgruppe dyb bekymring over beslutningen. Journalistgruppen mener, at den svækker DRs position som nyhedsformidler og i værste fald rejser tvivl om DRs idealer om uafhængighed og troværdighed.

Helt modsat er holdningen hos medarbejderrepræsentanten i DRs bestyrelse, journalist Mogens Rubinstein. Han stemte for beslutningen om at se kritisk på DR Nyheder. Mogens Rubinstein har det skidt med kollegernes åbne brev.

"Jeg er ked af, at der sendes en udtalelse, der er meget kategorisk i sin afstandtagen fra bestyrelsens beslutning. Udtalelsen bygger for meget på den støj, enkelte medlemmer af bestyrelsen har udsendt," siger Mogens Rubinstein.

Den støj, han omtaler, er Karsten Madsens (V) og Søren Espersens, pressechef og folketingskandidat for Dansk Folkeparti, udmeldinger. De har kritiseret DRs dækning af Irak-krigen. Desuden har Søren Espersen anklaget navngivne journalister for at missionere i stedet for at formidle kendsgerninger.

JOURNALISTEN talte med Mogens Rubinstein inden, han skulle til et møde med Bodil Rahbek, formand for Journalistgruppen. På mødet ville Mogens Rubinstein forklare, at han mener, brevet til dels bygger på misforståelser. Det lykkedes ikke Mogens Rubinstein at overbevise Bodil Rahbek.

Efter mødet afviser Bodil Rahbek, at det åbne brev er en reaktion på avisskriverier om blandt andet Irak-krigen. Hun mener, at brevet forholder sig til bestyrelsens beslutning om muligvis at udsætte DR Nyheder for et omfattende kursskifte.

"På baggrund af det, vi kan analysere os frem til, har vi forholdt os til det, vi tror er bedst for DR Nyheder," siger Bodil Rahbek.

Hun mener, at bestyrelsens beslutning er foruroligende, hvis den fører til, at DR skal bruge penge og energi på at ændre organisationen frem for at producere journalistik. Derudover frygter Bodil Rahbek, at åbenlyse samarbejdsfordele forsvinder.

 

Lodde stemningen
Bodil Rahbek mener ikke, at lyttere og seere for øjeblikket har grund til at savne mangfoldighed i DRs nyheder. Det mener Mogens Rubinstein heller ikke.

Men Mogens Rubinstein ser dog en risiko for, at DR Nyheder udsender en lind, grå strøm af nyheder. Han mener, at der er svage punkter i det materiale, der lå til grund for etableringen af DR Nyheder, ligesom han mangler at få at vide, hvor DR Nyheder er på vej hen. Derfor konkluderer han, at "risikoen for ensretning i høj grad er til stede."

Inden Mogens Rubinstein stemte for at bede generaldirektør Christian Nissen om et oplæg til, hvordan DR Nyheder kan ændres, loddede han stemningen blandt kollegerne.

"Det her optager folk fantastisk meget, men der er også ret så forskellige holdninger. Jeg har lyttet, så godt jeg kunne, men jeg har måttet følge min egen overbevisning, når der ikke var noget entydigt billede," siger han.

Bodil Rahbek siger, at hun var kommet frem til det modsatte af Mogens Rubinstein, hvis hun som medarbejderrepræsentant i DRs bestyrelse havde skullet lodde stemningen.

 

Holdt for nar
"Det er at holde medarbejdere og licensbetalere for nar at arbejde bevidst på en konstruktion i fem år og så pludselig finde ud af, at det her for resten er en skidedårlig ide, så nu ødelægger vi det hele," siger Ole Corneliussen, journalist på Radioavisen.

For et par uger siden meddelte DRs bestyrelse, at TV-avisen og Radioavisen skal sikres redaktionel selvstændighed. Ole Corneliussen er uforstående. Han fatter ikke, hvorfor DRs bestyrelse vil gøre op med DR Nyheder, der for bare fem år siden blev etableret for netop at samle nyhedsredaktionerne på tværs af medierne.

Ole Corneliussen har altid været og er modstander af centralisme i DR. Men for ham er DR Nyheder ikke identisk med centralisme.

"Centralismen eksisterer ikke i DR. Det har vi prøvet at få bestyrelsesmedlemmerne til at forholde sig til. Vi har inviteret dem på besøg på redaktionerne, så de kunne se, hvordan arbejdet foregår, men det har de holdt sig fra," konstaterer Ole Corneliussen.

Ifølge Ole Corneliussen ville DRs bestyrelsesmedlemmer, hvis de tog på studietur i Radiohuset og TV-Byen, ikke finde en central styring af det redaktionelle arbejde. Det på trods af, at han i 1998 i Ekstra Bladet kaldte planen for DR Nyheder for centralistisk.

"Det lykkedes os at afværge det centralistiske. Det tror jeg ikke rigtigt, at nogen tror på i dag. På et tidspunkt var der tale om, at DR skulle have en superredaktør, der samlede alle trådene, men den tankegang er for længst forladt," siger han.

Ole Corneliussen siger, at bestyrelsens hensigter om at ændre på DRs struktur for øjeblikket dræber arbejdslysten:

"Når Karsten Madsen (medlem af DRs bestyrelse, red.) i sidste uge i Deadline slutter et interview af med at sige:"Jeg ønsker ikke, at DR bliver markedsførende på nyhedsområdet", så gad jeg nok se, hvilken anden virksomhed i kongeriget, der ville acceptere et bestyrelsesmedlem, der ligefrem arbejder på at forringe produktet. Det er smadrende for al arbejdsmoral."

Ud over at ville sikre TV-avisen og Radioavisen redaktionel selvstændighed, så ønsker bestyrelsen også, at samarbejdet på tværs af medierne styrkes. Det er en umulig opgave, mener Ole Corneliussen.

Han opfordrer derfor generaldirektøren til at sige til bestyrelsen:

"I må altså stille mig en ordentlig opgave og ikke bede mig om at gå på vandet."

 

Besindighed, kære bestyrelse
I 1998 var Bella Katrine Rein nyhedschef på DR 2. I 2003 er hun redaktionssekretær på TV-avisens morgen-udgave på DR 1.

Men uanset titel, tv-kanal og årstal, så er Bella Katrine Rein glad for samarbejdet på tværs af DRs redaktioner. Derfor ser hun helst, at bestyrelsen besinder sig og ikke adskiller Radioavisen og TV-avisen. "Jeg har ikke noget ønske om, at DR Nyheder skal laves om. Mit ønske er at have den samme ressource til rådighed, som jeg har i dag. Hvis nu der skal vandtætte skotter mellem redaktionerne, og det alligevel ikke må koste mere, så har jeg endnu færre input at arbejde med, end jeg har i dag. Det ville jeg være ked af," siger Bella Katrine Rein.

Ifølge DR-redaktionssekretæren er det for eksempel en fordel, at der ikke både er journalister fra TV-avisen og Radioavisen, der vækker kilderne om morgenen, ligesom det heller ikke altid er nødvendigt at sende flere journalister til et pressemøde.

Som redaktionssekretær på DRs morgen-tv har Bella Katrine Rein stor glæde af stordriftsfordelene i DR, men hun forstår ikke frygten for, at samarbejde gør det af med alsidigheden.

"Jeg fatter simpelthen ikke bestyrelsens bekymring. DR er ikke den store mastodont, der vælter pølser ud af pølsefabrikken. Hvis bestyrelsesmedlemmerne tror det, så aner de ikke, hvordan journalistik bliver til."

For Bella Katrine Rein er det en mærkværdig oplevelse at have brugt fem år på at skabe DR Nyheder, og så lige pludselig få en melding om, at DR Nyheder muligvis aldrig burde have været skabt.

"Bestyrelsen siger på en eller anden måde: »Det er ikke godt nok, gør det om«. Jeg spørger mig selv, hvad det er, der ikke er godt nok?"

 

Pas på pengene
Desværre – kassen er tom. Penge, der var øremærket program-produktionen, bliver brugt på at skabe en ny struktur i DR.

Den melding frygter Anja Thordal, barslende studievært og journalist på 19direkte, bliver resultatet af DR-bestyrelsens planer om at adskille DRs nyhedsredaktioner.

"Jeg kan ikke se fordelen ved igen at splitte radio og tv op. Jeg frygter, at det vil koste huset penge, der går fra programmerne og dermed kvaliteten af journalistikken," siger Anja Thordal.

Hendes oplevelse er, at journalister, der samarbejder, anlægger en selvstændig vinkel på stoffet. Derfor kan hun ikke begribe, at bestyrelsen tror, at samarbejde ensretter indholdet i DRs nyhedsflade.

"Der kommer heller ikke en og dikterer, hvad vi skal lave, selv om 19direkte er under DR Nyhedshatten," siger Anja Thordal.

DRs nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen spiller en mindre rolle i Anja Thordals daglige arbejde. For hende er Lisbeth Knudsen primært kvinden med pengepungen.

"Er der et eller andet redaktionelt spørgsmål, så spørger vi jo ikke Lisbeth Knudsen, men vores redaktør," siger Anja Thordal.

Hun beder bestyrelsen om at tænke sig meget, meget godt om, inden den beslutter sig for at ændre på struktur og arbejdsgange i DR.

"Bestyrelsesmedlemmerne skal virkelig sætte sig ind i, hvad de har gang i, inden de træffer en beslutning, der måske kommer til at koste en hulens masse penge," siger hun.

 

En storm i et glas vand
Radiojournalist Ole Aabenhus mener, at DRs bestyrelsesmedlemmer har læst gamle, forældede papirer. Han tror, bestyrelsen ser spøgelser.

"Bestyrelsen reagerer tilsyneladende på en plan, der ikke er i brug længere og på nogle forsøg fra den første tid med DR Nyheder. Det her er en storm i et glas vand," siger Ole Aabenhus.

Ole Aabenhus tror, at bestyrelsen reagerer på nogle ideer fra dengang, DR Nyheder var nyetableret. Her var en af tankerne, at kampagner skulle lanceres i det ene medie, hvorefter et andet medie førte kampagnen videre.
Den arbejdsgang bryder Ole Aabenhus sig ikke om. Sagen er bare — ifølge Ole Aabenhus – at DR Nyheder heller ikke arbejder på den måde.

"Det har altid været min opfattelse, at det var godt, at der var flere stemmer i Danmarks Radio. Så på det punkt er jeg enig med bestyrelsen. Og der har i DR altid været kamp for pluralisme," siger Ole Aabenhus.

I en indlæg i DRs personaleblad, DRåben, reagerede han tilbage i 1998 på direktionens oplæg. Han advarede direktionen mod at skabe en nyhedsfabrik. I dag siger Ole Aabenhus, at ensretningen aldrig blev en realitet.

Ole Aabenhus tror dog, at direktionen kunne være sluppet for de nuværende problemer, hvis den tilbage i 1998 havde lyttet nøjere til medarbejderne eller inddraget dem i en grundig evaluering, hvor man spurgte sig selv:"Virker det her godt nok? Giver det den rigtige kombination af kvalitet og effektivitet?"

"I sidste ende handler det her jo om kvaliteten af DRs nyheder," siger Ole Aabenhus.

Indtil videre har DRs bestyrelse ikke taget stilling til, om en nyhedsdirektør fremover skal stå i spidsen for DRs nyhedsstrøm.

Ole Aabenhus er ikke i tvivl. Han vil gerne beholde en nyhedsdirektør i DR. I hans optik forhindrer en nyhedsdirektør nemlig ikke et nyhedsbillede med mange dimensioner

"Nyhederne er med til at holde sammen på den danske nation, og i et DR med mange initiativrige kanaler er det aspekt svært at sikre uden en nyhedsdirektør," siger Ole Aabenhus.

 

Husk bagagen
Fem års erfaring med DR Nyheder kan ikke bare sådan glemmes.

Selv om Deadline-værten Connie Hedegaard er kritisk over for DR Nyheder, så advarer hun bestyrelsen mod at tro, at tiden med et pennestrøg kan skrues fem år tilbage — tilbage til dengang, hvor DR Nyheder endnu ikke var etableret. Hun pointerer, at fra 1998 til i dag har hele DRs struktur ændret sig.

"Det er utroligt vigtigt, hvis der ikke bare skal komme vældigt mange frustrationer, spildte kræfter og modvilje ud af det her, at erkende, at diskussionen ikke kan være den samme i 2003, som den var i 1998," siger Connie Hedegaard, studievært på DR 2s Deadline.

Tilbage i 1998, hvor DR Nyheder blev etableret, forlod Connie Hedegaard sin stilling som chef på Radioavisen for at blive vært på Deadline. Nogle af tankerne bag DR Nyhederne var Connie Hedegaard modstander af. Hun protesterede offentligt mod DR Nyheder.

"Jeg brød mig ikke om, når det på møder blev formuleret, at en central nyhedsdirektør skulle kunne sige, at en redaktion skal have en vinkel og en anden redaktion en anden vinkel," fortæller Connie Hedegaard.
Hun frygtede en grå og ensartet nyhedsstrøm.

Connie Hedegaard har i sin tid på Deadline ikke oplevet, at DRs nyhedsdirektør har læst dagsbefalinger op, delt vinkler ud eller dikteret Deadlines indhold.

Indimellem har Connie Hedegaard dog været ude for, at kolleger fra andre redaktioner har villet have Deadline med på en sag. I de situationer har Deadline – ifølge Connie Hedegaard – holdt fast på, at redaktionen selv besluttede, hvad seerne skulle bydes inden sengetid.

"Der er i DR en tilbøjelighed til, at der starter et nyhedsbillede et sted, der så kører ud over hele firmaet – om jeg så må sige. I en forstand er bestyrelsen almindelige seere og lyttere, og de har åbenbart nu den oplevelse, at det hele er for ensartet," siger Connie Hedegaard.

Hun peger på, at BBC, der tidligere end DR arbejdede på at samordne nyhedsfladen, er begyndt at neddrosle ambitionerne. På grund af hensynet til alsidigheden.
"Man kan ærgre sig over, at der gik fem år, inden bagsiden af DR Nyheder blev bredere erkendt," siger Connie Hedegaard.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen