Helses direktør er overbevist om, at bladets økonomiske vanskeligheder er løst i løbet af et par uger.
Trods økonomiske problemer er Helse et yderst attraktivt blad lige nu. Klaus Legau, Helses direktør, har forhandlet på fuld tryk det seneste stykke tid.
»Der er en udbredt interesse for, hvordan Helse bliver videreført. Gryden er i kog, og der er en stor håndfuld fra det private og det offentlige, som har udvist interesse,« fortæller Klaus Legau til Journalisten.dk.
Foreløbig har han mindre end tre uger til at finde en løsning på bladets økonomiske vanskeligheder.
»Jeg ved endnu ikke, hvordan Helse skal videreføres, men jeg er sikker på, at det nok skal lykkes. Vi har endnu ikke fundet en løsning, fordi de interesserede parter skal kende bladet lidt bedre. Det er jo også de færreste, som køber et hus, hvor de kun har set hoveddøren,« forklarer Klaus Legau.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.