»DJ lægger op til at omdanne Dagbladsnævnet til et Medie-støttenævn og samtidig øge bevillingen væsentligt fra 14 til 50 millioner kroner om året.«

Mediestøtten skal ændres, så den er med til at understøtte journalistikken i det medielandskab, der uundgåeligt vil vokse ud af de nuværende traditionelle medier. Det handler nemlig om at sikre indhold af høj kvalitet samt medier, der også i fremtiden kan udfylde rollen som demokratiets vagthund.

En af de centrale brikker i dette spil er det nuværende Dagsbladnævn, der med 14 millioner kroner om året står parat med saneringsstøtte, omstillingsstøtte og etableringsstøtte til dagbladenes printmedier.
Det kan virke besynderligt, at denne lille ordning kan være med til at skabe nybruddet, når vi om ganske få uger får en nådesløs kamp om de 6,5 milliarder kroner, mediestøtten i dag udgør. Men en total omkalfatring af mediestøtten vil efterlade blodige spor i vores medielandskab med katastrofale følger for vores demokrati.
Derfor er det vigtigt at anvende den brik, der kan være med til at lægge kimen til den fremtidige medieudvikling, så publicisme, de journalistiske dyder og mangfoldighed fortsat er grundelementerne, og samtidig skabe tryghed for medierne ved i første omgang ikke at pille for meget ved de øvrige ordninger.

Om godt en måned, den 2. oktober, giver forskerne os en række bud på, hvordan pengene kan fordeles anderledes, hvorefter det er op til politikerne i forbindelse med det kommende medieforlig at træffe de rette valg.
Medierne har længe været i gang med lobbyarbejdet, og fuldt forståeligt, for det handler om overlevelse. Men det er ikke ligegyldigt, hvilken overlevelse kommende støtteordninger skal understøtte. Politikerne bør nemlig vælge den intelligente mediestøtte, forstået som en støtte, der på den ene side sikrer kontinuiteten i den grundlæggende journalistik, men på den anden side inviterer nye medieformer indenfor.

Det handler om at holde hovedet koldt, så den grundlæggende journalistisk, der bliver produceret på dagbladene og gennem public service-radio og -tv, bliver sikret gennem den periode, hvor sammensætningen af medieplatformene og medielandskabet vil ændre sig drastisk.

En fjerdedel af den nuværende støtte går til dagbladene i form af momsfritagelse, distributionsstøtte samt altså den beskedne støtte på 14 millioner kroner årligt gennem Dagbladsnævnet. Bortset fra enkelte mindre ordninger kommer resten af pengene fra medielicensen til at finansiere TV 2-regionerne og DR, dog således at en milliard kroner går tilbage til statskassen i form af moms.

DJ har præsenteret flere mediepolitiske ordførere for den lille kursændring, hvor vi lægger op til at omdanne Dagbladsnævnet til et Mediestøttenævn og samtidig øge bevillingen væsentligt fra 14 til 50 millioner kroner om året. Pengene kunne for eksempel komme fra den momsmilliard, licensbetalerne ellers sender til skatteministeren.
Ved at øge bevillingen bliver der plads til en støtte, der er mere uafhængig af medieplatformene, uden at bladhusene mister noget, tværtimod.

I dag er det nemlig sådan, at dagbladene primært kan søge støtte til printmedier, mens støtte til andre platforme ifølge loven kun kan forekomme i mindre grad og kun som en mindre del af en given støtte.
Ved at modernisere loven skal bladhusene for eksempel kunne søge støtte til udviklingen af en radiokanal, af nyhedsformidling via mobiltelefoner og lignende, så længe det sker for at understøtte de samlede aktiviteter i et bladhus. Det vil give et nyt mediestøttenævn bedre muligheder for at gøre en forskel, når der tildeles støtte.

Samtidig er det vigtigt, at et mediestøttenævn også skal kunne støtte projekter på andre medieplatforme uden for de traditionelle bladhuse. Det kunne for eksempel være et netmedie, der søger nye veje for bureauvirksomhed, eller det kunne være til et webbaseret medie, der satser på dybdeborende journalistik.

Hvis det lykkes at samle et sådan nævn som erstatning for Dagbladsnævnet, får vi det redskab, der kan sørge for, at journalistikken fortsat vil være det bærende element for både aviser, blade, radio og tv.

– Mogens Blicher Bjerregård, Formand for Dansk Journalistforbund