Foreningen Ansvarlig Presse har fået en bevilling på 430.000 kroner fra Integrationsministeriet til sit oplysningsarbejde på skoler og uddannelsesinstitutioner om, hvordan medierne dækker integration og bidrager til at fastholde stereotype billeder af borgere med etnisk minoritetsbaggrund.
Over 300 workshops og foredrag rundt omkring på landets folkeskoler og gymnasier er det efterhånden blevet til i foreningen Ansvarlig Presse, som tager rundt på folkeskoler, gymnasier og nu også journalistuddannelserne for at sætte fokus på, hvordan medierne dækker integration og bidrager til at reproducere stereotype billeder af etniske minoriteter.
Dansk Journalistforbund har tidligere givet økonomisk støtte til foreningen Ansvarlig Presse, der drives på frivillig basis af en gruppe journalister på otte personer, hvoraf flertallet selv har minoritetsbaggrund. Nu har Integrationsministeriet også valgt at støtte foreningens arbejde med 430.000 kroner.
»Hvis vi ikke havde fået de penge, så havde vi været nødt til at sige nej til at besøge skoler uden for København, for så havde vi ikke haft råd til transport,« siger foreningens næstformand Aydin Soei.
Når foreningens medlemmer tager rundt på skoler og diskuterer mediernes dækning af integration, oplever foredragsholderne, at en del af de unge tosprogede elever føler, at medierne er imod dem.
»Vi prøver blandt andet at diskutere, hvad det er, der gør, at kilder fra etniske minoriteter sjældent bliver brugt som almindelige hverdagskilder, der udtaler sig om genkendelige ting som forsinkede toge, tandlægeregninger og den slags hverdagsspørgsmål,« siger Aydin Soei.
Han henviser til en undersøgelse bragt i Ugebrevet A4 i 2005, der viser, at kun en halv procent af kilderne i løbet af en almindelig nyhedsuge har indvandrerbaggrund, selv om indvandrere og efterkommere fra tredjeverdenslande udgør næsten syv procent af befolkningen. Undersøgelsen viste, at når folk med indvandrerbaggrund udtaler sig i medierne, handlede det i 57 ud af 67 gange om enten kriminalitet, integration og islam.
»Når medierne ikke bruger den her gruppe som almindelige kilder, så vil folk blive ved med at opfatte folk fra etniske minoriteter som modborgere og ikke medborgere,« siger Aydin Soei.
Da en stor del af befolkningen ikke selv har kontakt med folk med indvandrerbaggrund, mener Aydin Soei, at medierne har et ansvar for det billede, der dannes af folk med udenlandsk baggrund. Som noget nyt tager foreningen Ansvarlig Presse derfor også ud til journalistuddannelser og holder oplæg.
»Vi argumenterer ikke for, at man skal undlade at skrive om problemer med etniske minoriteter. Vi argumenterer blot for, at man skal bruge folk fra andre etniske grupper i andre typer af historier. Når journalister hører, at etniske minoriteter ikke bliver brugt som kilder i almindelige hverdagshistorier, bliver de tit overraskede, fordi fravælgelsen af kilder, som ikke opfylder identitetskriteriet ikke nødvendigvis foregår særlig bevidst. Jeg har flere gange ved samtaler med journalister oplevet, at de har sagt 'gud ja, det har jeg da også gjort', når det handler om at fravælge kilder, som ikke ligner læserne, seerne eller lytterne. Hvis man som journalist bare slår automatpiloten til uden at reflektere over journalistikkens nyhedskriterier og etik, så risikerer man at lave journalistik, der ikke er særlig ansvarlig,« siger Aydin Soei.
Han arbejder for tiden på en bog om, hvordan det kan være, at mange unge mænd med indvandrerbaggrund føler sig fremstillet som modborgere og et potentielt problem. Han er uddannet journalist, underviser i journalistik på Krogerup Højskole og blogger snart på Journalisten.dk.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Jeg har været meget positiv ift indvandrere, og ville meget gerne lave produkter, der kom ud over stereotyperne - men jeg oplevede, at mine kilder forholdt sig meget aktivt til stereotyper, hvilket gjorde dem totalt uegnede som kilder til nuancerede historier.
Det er pressens opgave at rapportere om virkeligheden, som den er, og ikke være mikrofonholder for diverse minoritetskulturer. Hvor svært kan det være?
Hej Sofie Dalsgaard
Jeg er selv aktivt medlem af Ansvarlig Presse, og kan derfor ikke påberåbe mig nogen form for objektivitet i denne sammenhæng.
At du slår et slag for den objektive journalistik og ide er prisværdigt, men jeg kan ikke forestille mig, at du virkelig mener, ”sandheden er derude” som en rund, fast ting, der kan spottes, samles op og puttes i medierne. At verden er nuanceret, og at en sag kan angribes fra mange sider, går jeg ikke ud fra, vi er uenige om?
Hvad vi til gengæld er uenige om, er din påstand om, at Ansvarlig Presse er groft politiserende, modarbejder objektiv journalistik og hviler på et tyndt grundlag. Min påstand er, at du ikke kender meget til vores arbejde. Har du selv deltaget i en af vores workshops? Ellers vil vi meget gerne invitere dig, så du kan opleve lidt nærmere, hvad vi står for, og hvordan vi arbejder.
Journalistikken skal dække samfundet så troværdigt og tilstræbt objektivt som muligt, hvis den skal have nogen værdi i samfundet. Og dermed skal vi fortælle de historier, der er væsentlige, på en måde, der er loyal over for historien - og ikke, som du skriver, ”fortælle de hsitorier der understøtter vores politiske dagsorden”.
Det er hverken mit eller Ansvarlig Presses mål eller middel. Vi er ikke politiserende. Vi slår et slag for, at vi journalister skal blive mere bevidste om, hvorfor vi fortæller netop de historier, vi fortæller. Hvordan vi vinkler dem, hvilke kilder vi benytter – og lige så vigtigt: hvilke kilder, vi går udenom. Vores mål er, at vi som journalister bliver bevidste om vores valg og konsekvenserne af dem.
Du skriver i din kommentar, at der er en anden grund end medierne til, at unge mænd med indvandrerbaggrund føler sig som et potentielt problem. Og den grund er, ifølge din kommentar, at de er et reelt problem.
Du sætter her direkte lighedstegn mellem hele gruppen af unge danske mænd med indvandrerbaggrund og problemer. Derved mener du altså, at alle de unge mænd med indvandrerbaggrund i 8. og 9. klasse, som vi møder overalt på landets skoler, naturligvis har fortjent en negativ medieomtale – fordi de netop er unge mænd med indvandrerbaggrund. Hvilket må siges at være en grov generalisering og stereotypisering.
Ja. Der er problemer. Ja, der er en overrepræsentation af folk med indvandrerbaggrund i kriminalstatistikkerne, om end den bliver stærkt begrænset, hvis du renser for uddannelse og socioøkonomisk baggrund.
Ja, der er problemer. Også i dansk journalistik.
Hvad vi i Ansvarlig Presse ikke siger, er, at vi har det ene og sande svar. Og vi caster hverken skurke- eller offerroller.
Vi peger på nogle problemer, diskuterer de socialpsykologiske forudsætninger, og hvilke mediestrukturer der er med til at forstærke den potentielle skævvridning.
Og så forsøger vi med vores workshops på landets folkeskoler at gøre en ny generation til kritiske mediebrugere. Det kan vel ikke være så slemt?
Kære Lotte
Tak for dit input.
At du ikke nødvendigvis har hørt om os, betyder ikke, at vi ikke har bevæget os 'ud af 'synes'-regimet', som du kalder det, og at vi ikke opererer vidensbaseret.
Du nævner din arbejdsplads International Media Supports arbejde. Der kan jeg fortælle dig, at din kollega Rasmus Steen fra IMS var med til at oprette foreningen for tre år siden, og at han var med på vores studietur til USA for halvandet år siden, hvor vi diskuterede disse problematikker med amerikanske forskere, mediearbejdspladser samt universiteter, der underviste de journaliststuderende i, hvilken rolle medierne har for reproduktionen af de stereotyper, der gør sig gældende i et samfund. Det var jeres arbejdsplads, der betalte hans løn under turen, så du kan med god samvittighed spørge ham til Ansvarlig Presses arbejde og amerikanske erfaringer.
Desuden er der tre fra foreningen, der i deres specialer har fordybet sig i stereotypiernes væsen, to der har studeret fænomenet på New School for Social Research i New York og flere der har erfaring med at dække konfliktstof fra udlandet.
Hvis vores arbejde ikke var vidensbaseret, tror jeg ikke at journaliststudierne på RUC og DJH ville invitere os til at holde oplæg for deres studerende.
Vi har desuden været med til at arrangere en paneldebat på Fagfestivalen angående mediernes stereotypiseringer, valg af kilder mm med deltagelse af diverse redaktører og vi har også arrangeret en debatturne rundt om i landet, hvor TV 2 seerredaktør samt diverse lokale aktører deltog i paneldebatter.
Ansvarlig Presse går ikke ud på at skabe selvcensur men på at skabe diskussion om mediernes rolle for de sterotyper, der eksisterer angående alder (tænk blot på udtrykket ældrebyrde) , køn og etnicitet.
Når vi besøger særligt indvandrerrige skoler, er det sidstnævnte, vi fokuserer på, da mange tosprogede per refleks afviser medierne som nogle, der er imod dem, og fordi vi mener, at det er et vigtigt emne at være opmærksomme på i et samfund, der bliver stadig mere multietnisk.
Der er således sket en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere fra 3. verdenslande i Danmark på 350 procent siden 1980. Størstedelen i befolkningne får endvidere al deres viden om etniske minoriteter fra medierne, ifølge diverse undersøgelser.
I folkeskolerne diskuterer vi blandt andet, hvorfor kriminalitet begået af etniske minoriteter fylder så meget i medierne (at især efterkommere er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne) og underviser eleverene i nyhedskriterierne, hvilke bidrager til, at færre af eleverne ser journalister som 'racister'. Vores formål er imidlertid ikke at være forsvarsadvokater for journalister men at oplyse om mediernes væsen.
Når vi besøger skoler på Nørrebro, hvor lærere fortæller om, at TV 2 har bedt nogle elever om at fingere en slåskamp i skolegården og derefter brugt billederne som underlægningbilleder til et indslag om kriminalitet - med dertilhørende forældrestorm - forsøger vi ikke at forsvare dette som god journalistisk praksis.
En evaluering af vores projekt viser, at 3 ud af fire elever efter vores besøg er blevet mere motiverede for at være aktive mediebrugere, og det mener vi er positivt, hvis man ønsker fremtidige aktive medborgere, der har kendskab til det samfund, de lever i.
Hvis vi som branche ikke kan diskutere journalistisk etik, og hvis vi vender det blinde øje til, at store dele af unge etniske minoriteter føler, at mediernes stereotyper fremstiller dem som modborgere, så er dette ikke blot et problem for branchen. Det er et større samfundsproblem.
Mvh
Aydin
Jeg synes faktisk det er en dødvigtig diskussion, Sofie rejser, fordi jeg i bund og grund læser hendes indlæg som en opfordring til at det planlagte projekt hurtigst muligt bevæger sig ud af 'synes'-regimet - og over i noget mere vidensbaseret. Her kunne foreningen med fordel søge hjælp hos eksperterne. Det er nemlig faktisk et helt specialfelt for sig, hvordan journalistik enten kan optrappe eller nedtrappe konflikter, fremmaning af fjendebilleder etc. I International Media Support arbejder vi med conflict sensitive journalism - som et værktøj til journalister, der arbejder i konfliktzoner rundt omkring i verden. redskabet tager udgangspunkt i det faktum, at journalister er sat i verden for at rapportere seneste nyt baseret på facts. Metoden går ud på at åbne journalisternes øjne for, hvordan de formulerer sig, når de dækker konfliktstof - udfra en formening om at naturligvis skal og bør de dække konflikter, når de opstår. Venlig hilsen Lotte
Flere