Integrationsministeriet støtter presseforening

Foreningen Ansvarlig Presse har fået en bevilling på 430.000 kroner fra Integrationsministeriet til sit oplysningsarbejde på skoler og uddannelsesinstitutioner om, hvordan medierne dækker integration og bidrager til at fastholde stereotype billeder af borgere med etnisk minoritetsbaggrund.

Foreningen Ansvarlig Presse har fået en bevilling på 430.000 kroner fra Integrationsministeriet til sit oplysningsarbejde på skoler og uddannelsesinstitutioner om, hvordan medierne dækker integration og bidrager til at fastholde stereotype billeder af borgere med etnisk minoritetsbaggrund.


Over 300 workshops og foredrag rundt omkring på landets folkeskoler og gymnasier er det efterhånden blevet til i foreningen Ansvarlig Presse, som tager rundt på folkeskoler, gymnasier og nu også journalistuddannelserne for at sætte fokus på, hvordan medierne dækker integration og bidrager til at reproducere stereotype billeder af etniske minoriteter.

Dansk Journalistforbund har tidligere givet økonomisk støtte til foreningen Ansvarlig Presse, der drives på frivillig basis af en gruppe journalister på otte personer, hvoraf flertallet selv har minoritetsbaggrund. Nu har Integrationsministeriet også valgt at støtte foreningens arbejde med 430.000 kroner.

»Hvis vi ikke havde fået de penge, så havde vi været nødt til at sige nej til at besøge skoler uden for København, for så havde vi ikke haft råd til transport,« siger foreningens næstformand Aydin Soei.
Når foreningens medlemmer tager rundt på skoler og diskuterer mediernes dækning af integration, oplever foredragsholderne, at en del af de unge tosprogede elever føler, at medierne er imod dem.

»Vi prøver blandt andet at diskutere, hvad det er, der gør, at kilder fra etniske minoriteter sjældent bliver brugt som almindelige hverdagskilder, der udtaler sig om genkendelige ting som forsinkede toge, tandlægeregninger og den slags hverdagsspørgsmål,« siger Aydin Soei.

Han henviser til en undersøgelse bragt i Ugebrevet A4 i 2005, der viser, at kun en halv procent af kilderne i løbet af en almindelig nyhedsuge har indvandrerbaggrund, selv om indvandrere og efterkommere fra tredjeverdenslande udgør næsten syv procent af befolkningen. Undersøgelsen viste, at når folk med indvandrerbaggrund udtaler sig i medierne, handlede det i 57 ud af 67 gange om enten kriminalitet, integration og islam.

»Når medierne ikke bruger den her gruppe som almindelige kilder, så vil folk blive ved med at opfatte folk fra etniske minoriteter som modborgere og ikke medborgere,« siger Aydin Soei.

Da en stor del af befolkningen ikke selv har kontakt med folk med indvandrerbaggrund, mener Aydin Soei, at medierne har et ansvar for det billede, der dannes af folk med udenlandsk baggrund. Som noget nyt tager foreningen Ansvarlig Presse derfor også ud til journalistuddannelser og holder oplæg.

»Vi argumenterer ikke for, at man skal undlade at skrive om problemer med etniske minoriteter. Vi argumenterer blot for, at man skal bruge folk fra andre etniske grupper i andre typer af historier. Når journalister hører, at etniske minoriteter ikke bliver brugt som kilder i almindelige hverdagshistorier, bliver de tit overraskede, fordi fravælgelsen af kilder, som ikke opfylder identitetskriteriet ikke nødvendigvis foregår særlig bevidst. Jeg har flere gange ved samtaler med journalister oplevet, at de har sagt 'gud ja, det har jeg da også gjort', når det handler om at fravælge kilder, som ikke ligner læserne, seerne eller lytterne. Hvis man som journalist bare slår automatpiloten til uden at reflektere over journalistikkens nyhedskriterier og etik, så risikerer man at lave journalistik, der ikke er særlig ansvarlig,« siger Aydin Soei.

Han arbejder for tiden på en bog om, hvordan det kan være, at mange unge mænd med indvandrerbaggrund føler sig fremstillet som modborgere og et potentielt problem. Han er uddannet journalist, underviser i journalistik på Krogerup Højskole og blogger snart på Journalisten.dk.