Mange journalister har prøvet at læse en artikel, som de mener til forveksling ligner en artikel, de selv har skrevet. Men i artiklen er de ikke nævnt som kilde – de er ikke blevet krediteret.

Som ophavsmanden til et værk har du krav på at blive navngivet – krediteret – i overensstemmelse med god skik. Uanset om det er en artikel, et foto, en tegning, et tv- eller radioindslag, en webproduktion eller andet.

Dit navn skal fremgå, hver gang værket bliver offentliggjort og på alle kopier. Inden værket offentliggøres, skal du give din tilladelse, og I skal aftale, hvad det skal koste.

Dit værk må andre ikke ændre. Det må heller ikke bringes i en sammenhæng, hvor din personlige integritet bliver krænket. Det betyder, at dit værk for eksempel ikke må bruges som reklame, da det kan bringe din økonomiske og politiske uafhængighed i tvivl.

Dit værk, stadig uanset om det er artikler, fotografier, manuskripter, tegninger, radio- og tv- udsendelser eller lignende er beskyttet af ophavsretten. Det uanset om det offentliggøres på papir eller internettet. Det, du har frembragt, bliver betegnet som et værk, når det bærer præg af din individuelle indsats.

Derimod er viden, nyheder, ideer og faktuelle data ikke beskyttet. Andre må gerne benytte dine oplysninger, uden at du skal krediteres. At lave et resume af en nyhed er tilladt, hvis der derved bliver skabt et nyt værk. I den situation, skal du ikke krediteres.

Det betyder, at hvis du har offentliggjort en nyhed, du har fundet ved at studere talrækker i Danmarks Statistik, så er din nyhed ikke beskyttet, kun det værk du selv finder på at lave ud over de skinbarlige facts.

Det er tilladt at referere dit værk, men referatet må ikke være så tæt, at det reelt er en gengivelse af værket. Du skal ikke krediteres, hvis din artikel kun er refereret.

Det koster at undlade at kreditere, uanset om værket bliver bragt på tryk eller elektronisk. Prisen afhænger af den normale pris for værket – hvad blev artiklen eller fotografiet oprindeligt solgt for.

En journalist, der efter aftale har skrevet artikler til en brochure, skal krediteres i brochuren. Bliver han ikke det, er udgangspunktet, at han i erstatning og godtgørelse skal have et beløb svarende til honoraret for artiklerne.

En journalist havde givet tilladelse til, at et uddrag af hans artikel blev benyttet i en lokalavis med korrekt kildeangivelse. Avisen bragte en væsentlig del af artiklen og benyttede en anden journalists mærke. Dette var en overtrædelse af krediteringsreglerne og eneretsprincippet.

Et politisk parti havde i en annonce, der var indrykket i to landsdækkende aviser, trykt en artikel, der skulle underbygge det politiske budskab. Af artik-len var trykt den øverste del med overskriften, fotografi, byline og lidt af teksten. Det var en krænkelse af journalistens ophavsret og personlige integritet, at han blev kædet sammen med det politiske budskab.

Citatreglerne er en indskrænkning i din ophavsret. Det er tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.

Et citat er lovligt, hvis det indgår i et andet værk og underbygger det, der er skrevet. Citatet skal være loyalt, og omfanget må ikke være større end nødvendigt. Når du bliver citeret lovligt, skal du ikke spørges først.

Der er ikke faste grænser for, hvor meget dit værk må citeres. Hvis dit værk er stort, må der citeres mere fra det. De, der citerer fra dit værk, må citere mere, hvis det nye værk er stort.

Når dit værk bliver citeret, skal du krediteres. Dit navn skal oplyses, og det medie, hvor dit værk blev bragt, skal kunne identificeres. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive "Politiken 18/11 2002" – dit navn skal også fremgå. Om et citat er lovligt, er altid en konkret bedømmelse.

Domstolen har afgjort, at en anmeldelse, hvor et citat fyldte næsten hele artiklen, ikke var tilladt. I en anden sag var tre procent af en bog blevet citeret i en artikel. Men da citatet udgjorde 90 procent af artiklen, var citatet ikke tilladt.