INJURIESAGER. DJ giver gerne økonomisk støtte til en injuriesag rejst af DJ-medlem Jacob Winther mod Christoffer Guldbrandsen. Men, grundet et (gen)opdaget regelsæt, der siger, at DJ ikke støtter injuriesager rejst af medlemmerne selv, ikke til en injuriesag rejst af DJ-medlem Jørgen Dragsdahl?
Hvor ejendommeligt. Den beslutning må hovedbestyrelsen i så fald have en god forklaring på, tænkte jeg, da jeg læste det tidligere hovedbestyrelsesmedlem Karin Mette Petersens debatindlæg i Journalisten nummer 7.
Men enten findes forklaringen ikke. Eller også glemte formand Mogens Blicher Bjerregård at fremlægge den i svaret til Karin Mette Petersen og os andre? Den var der i hvert fald ikke.
Personligt savner jeg en forklaring, for som menigt medlem af DJ vil jeg vide, at hovedbestyrelsen bruger det samme regelsæt, uanset hvem der rejser injuriesager mod hvem i forbundet. Samt at der findes en god forklaring, når udfaldet bliver forskelligt.
– Karitte Lind Bejer, freelancejournalist
SVAR. Der er ikke tale om inkonsekvens i forhold til DJ's retningslinjer vedrørende injurier. Årsagen til støtten i Guldbrandsen/Winther beror primært på, at sagen handlede om kildebeskyttelse, og at sagen involverede to parter med modsatrettede interesser, som begge er medlemmer, samt at disse skulle sikres en fuldstændig uvildig rådgivning – reelt såvel som formelt.
Beslutningerne vedrørende Dragsdahl og Guldbrandsen/Winther er truffet af henholdsvis hovedbestyrelsen og mediepolitisk udvalg på fuldt oplyst grundlag. Der er ikke tilbageholdt oplysninger om DJ's praksis
– Mogens Blicher Bjerregård, formand, DJ
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Christoffer Guldbrandsen har ganske ret - emnet i kontroversen var ikke kildebeskyttelse, og ej heller injurier. Straffelovens bestemmelse om æreskrænkelser misforstås ofte, men det er ikke vanskeligt at konstatere, at gerningsindholdet ganske enkelt ikke var opfyldt.
De etiske aspekter er heller ikke avancerede. Kildebeskyttelse er med rette en hellig ko, da den tjener er ærværdigt formål. Denne er grundlaget for en fri og kritisk presse, der kan udfordre de magtfulde. Kildebeskyttelse er ikke til, for at de magtfulde skal beskyttes.
Som faggruppe må man fra tid til anden stille sig selv spørgsmål om hvilken etik man vil basere sit fag på, hvilke kerneværdier man mener giver ens fag dets berettigelse, og dermed hvilken adfærdskodeks man som faggruppe må instistere på.
Eksempler på andre faggrupper, der har foretaget en sådan øvelse, er bl.a. lægerne. Efter Anden Verdenskrigs erfaringer, blev der i 1948 udviklet et internationalt etisk kodeks for læger. Lægers værdi og berettigelse er næppe vanskelig at forstå, og ej heller at en uddannet læge der anvendes sine færdigheder på uetisk vis - f.eks. til at gøre tortur mere effektiv, forlænge lidelser og tilsvarende - naturligvis står til faglig eksklusion og fordømmelse.
En politimand der driver en nebengeschäft med kriminelle aktiviteter, risikerer mere end tiltale og dom efter straffeloven. Den faglige eksklusion ligger lige til højrebenet. Tages vedkommende i bilkørsel i beruset tilstand, kan man næppe heller være del af det faglige og etiske fællesskab, der kendetegner hvad der gerne skulle forbindes med politifolk.
Lærere og forholdet til deres elever. Psykologer og deres klienter. Det er ikke straffeloven, der sætter grænser for faggrupper etik og adfærdskodeks. Der er handler, der ikke er forenelige med faget og dette berettigelse.
I mit naivitet, troede jeg engang, at journalisters opgave var at være kritiske mod navnligt magthavere, og at bedrive oplysningsvirksomhed. Ak ja, den barnetro. Hvis det var tilfældet, ville der naturligvis være massive krav blandt journalister om faglig fordømmelse og eksklusion af uddannede journalister, der vælger at bruge deres praktiske færdigheder til at modarbejde det etiske projekt, der burde være journalisters.
Hvis nogen kan forklare hvorfor uddannede journalister der anvender deres færdigheder til at modarbejde de etiske kerneværdier faget er baseret på, vil jeg være taknemmelig.
Mvh
Kære Mogens Blicher Bjerregård,
sagen handlede ikke om kildebeskyttelse, som du skriver.
Sagen handlede om en journalist (undertegnede) der havde afdækket ulovlige forhold i forsvarsministeriet. I et forsøg på at lukke munden på mig og få historien til at gå væk truede forsvarsministerens spindoktor mig med en injuriesag. En sag der af gode grunde aldrig blev til noget. Journalistforbundet betalte spindoktorens advokatregning.
Som bekendt er forsvarministeren nu trådt tilbage og spindoktoren sigtet af Københavns politi.
Sagen illustrerer et åbenlyst paradoks. Et journalistforbund der økonomisk bidrager til en forsvarsminister og hans spindoktors forsøg på at skjule magtmisbrug og lovovertrædelser.
Vh
Christoffer Guldbrandsen