Den britiske regering er i gang med at ændre den omstridte lovgivning, der har åbnet for alverdens injurieturisme. Udenlandske sagsøgere får det sværere, men lovgivningen favoriserer stadig sagsøgere, siger ytringsfrihedsforkæmpere.

Danske mediehuse kan se frem til en trussel mindre i det kommende år. Storbritanniens berygtede injurielovgivning står foran en større reform, som vil gøre det væsentligt sværere at hive udenlandske udgivere for retten i England – såkaldt injurieturisme.

Til efteråret skal parlamentet i gang med de sidste behandlinger af lovforslaget, og det kan betyde lovændringer allerede i 2013, siger Padraig Reidy, der er nyhedsredaktør hos ytringsfrihedsorganisationen Index on Censorship.

»Med den nye lovgivning ville en sag som Kaupthing-bank ikke længere være mulig,« siger Padraig Reidy til Journalisten.dk med henvisning til sagen fra 2006, hvor Ekstra Bladet blev sagsøgt i England af den islandske bank for nogle artikler, der kaldte dem »skattefiflere«.

Ikke godt nok
Index On Censorship er blandt bagmændene til en kampagne, der længe har kæmpet en ny lovgivning. De er glade for, at der sker noget, men de mener også at der er problemer med det lovforslag som i øjeblikket bliver behandlet i parlamentet.

Det handler hvor vigtig en rolle offentlighedens interesse skal spille, og hvor stor en bevisbyrde store koncerner og rigmænd skal løfte.

»Hvis man for eksempel laver en historie og får en lille detalje forkert. Så er det vigtigt, at man ikke bliver straffet for den, hvis man kan bevise at man har gjort hvad man kunne for at finde frem til sandheden, og offentlighedens interesse i den overordnede historie var stor. Det er vi bange for ikke vil ske med den nye lovgivning,« siger Padraig Reidy.

Han fortæller, at injurielovgivningen er blevet brugt af store firmaer og rigmænd til at lukke ned for kritiske stemmer ved at overdænge dem med dyre søgsmål. Derfor ser de gerne, at de største firmaer og organisationer skal løfte en større bevisbyrde.

»Hvis der er tale om en lokal købmand, der fejlagtigt bliver beskyldt, skal han selvfølgelig kunne sagsøge for injurier. Men vi mener at de største virksomheder skal kunne bevise at beskyldningerne er fremsat mod bedre vidende for at vinde,« siger Padraig Reidy til Journalisten.

Ekstra Bladets indgik forlig
Den nuværende lovgivning har været under massiv kritik fra udenlandske regeringer, fordi den har givet let spil til forargede rigmænd og koncerner, der vil sagsøge journalister, mediehuse og udgivere. Problemet med loven er, at der ikke giver særlig stort spillerum for journalister og andre udgivere. Det er sværere for journalister og udgivere at løfte bevisbyrden i forhold til dokumentation for historien påstande og dokumentation om at sagsøger ikke har lidt skade. Samtidig er der brede rammer for, hvad de britiske domstole vil tage op. Hvis sagsøger har et omdømme i London og artiklerne har været tilgængelige på internettet er det i mange tilfælde nok.

Det fik Ekstra Bladet at mærke, da de i 2006 indgik forlig med islandske Kaupthing bank. Ekstra Bladet havde beskrevet dem som "skattefiflere" i en artikelserie. Det er ikke offentliggjort hvad Ekstra Bladet betalte i forliget, men 100.000 pund er blevet nævnt i pressen og dertil advokatudgifter på mellem 60 og 70.000 pund.

Netop advokatudgifterne er centrale. De er så høje i England, at man i mange tilfælde ønsker at indgå forlig uanset, om man har ret eller ej.

»Som udgangspunkt vil man gerne lukke en sag hurtigst muligt,« fortæller Ole Ravnsbo, der er advokat med speciale i medieret og sidder i bestyrelsen i JP/Politikens Hus.

Internationalt pres
I starten af juli måned kom Europarådet med en udmelding om, at injurielovgivning i hele Europa burde standardiseres, for at undgå injurieturisme. Et budskab der sandsynligvis var adresseret mod den engelske regering. USA gik allerede fro to år siden meget videre. Her blev der vedtaget en lovgivning. Der beskytter amerikanske statsborgere for den engelske injurielovgivning. En sag, der blev beskrevet som en »national ydmygelse« af det britiske parlamentsmedlem og formand for Kultur,- medie- og sportsudvalget John Whittingdale.