Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:20 14.02.2022 Anna Sol Jørgensen

Inger Støjberg er vært på dk4-program med mediekendte danskere

Inger Støjberg, der er tidligere udlændinge og integrationsminister for Venstre og i slutningen af sidste år blev dømt skyldig for forsætlig overtrædelse af ministeransvarlighedsloven ved Rigsretten, har ikke bare fået job som klummeskribent for Ekstra Bladet.

Hun har også fået job som vært på dk4, fremgår det af kanalens hjemmeside.

Hun har ‘med jysk lune og underfundig humor’ plads i værtsstolen på programmet ‘Hvor er du nu?’, der er en programserie, ‘hvor vi møder en markant dansker, der var her, der og alle vegne, men som nu er kommet videre, og måske ikke længere trækker de store overskrifter’, hedder det.

Blandt andre har Søren Dahl, der efter årevis på Café Hack kom i økonomiske uoverensstemmelser med DR. Også tidligere landsholdstræner Sepp Piontek har gæster Inger Støjberg.

Det er ikke første gang, dk4 benytter sig af en opsigtsvækkende vært. For eksempel var Milena Penkowa vært på et program, hvor hun har gav råd til behandling af en række lidelser med kosttilskud. Et program, der blev kritiseret, af fagfolk.

 

 

SENESTE NYT

Flere nyheder