Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:32 29.06.2021 Esben Christensen

Ingeniøren vil kun udkomme hver anden uge

Fagbladet Ingeniøren vil fremover kun udkomme hver anden uge. Det fortæller chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard til MediaWatch.

Det betyder, at bladet vil udkomme 26 gange frem for de hidtidige 37.

Ændringen sker ikke for at spare penge, fortæller chefredaktøren, men for at flytte ressourcer til det digitale område. Således skal der oprustes på både ing.dk, it-mediet Version2 og en stribe nichemedier. I samme omgang gøres Version2 til betalingsmedie.

Papirudgaven af Ingeniøren vil blive længere og mere fokuseret på baggrundsstof, mens den daglige nyhedsdækning vil køre på den digitale platform.

SENESTE NYT

Flere nyheder