Ingeniøren lancerer to nye nichemedier

Ingeniøren har fået 2,4 mio. kr. i mediestøtte til to nye nichemedier. Pengene skal primært tjenes på virksomhedsabonnementer. Hvis de to nicher lykkes, vil der komme flere, siger chefredaktør
  • Lars Bech
    "Nu vil vi lave nogle nicher, hvor vi skriver til specialisterne,” siger chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard.
12.12.2017 · 08:47

Ingeniøren har fået mediestøtte til at starte to nye nichemedier. Målet er at lancere flere nicheportaler, hvis de to første lykkes.

De to nichemedier skal henvende sig til specialiserede grupper af ingeniører eller teknologiprofessionelle, men chefredaktør Trine Reitz Bjerregaard vil endnu ikke afsløre, hvad de skal handle om.

I dag er både ing.dk og nichesitet Version2 åbne for alle. Samtidig er begge medier skrevet på en måde, som skal være tilgængelig for et bredt publikum. Målet med de nye nichemedier er, at de skal målrettes til smallere grupper af professionelle.

"Vi vil gerne ramme indhold, man som professionel medarbejder har brug for. Det kan både være den professionelle, som er ansat i en teknologivirksomhed, eller det kan være den professionelle i en virksomhed eller organisation, som på grund af udviklingen nu er nødt til at forholde sig til teknologien på en helt anden måde end tidligere," siger Trine Reitz Bjerregaard.

Nyt indhold skal tjene pengene

Forretningsmodellen bliver først og fremmest virksomhedsabonnementer. Dermed skal Ingeniøren gentænke sin forretningsmodel. I dag er indholdet på både ing.dk og Version2 gratis tilgængeligt for alle.

”Det skal først og fremmest være nyt indhold, som vi vil tage penge for. Vi gør ikke som andre og lukker ned for halvdelen af det, vi allerede laver. Vi er bevidste om, at vi skal lave noget nyt, som folk vil betale for. Samtidig kommer vi til at have noget indhold, som er tilgængeligt for alle,” forklarer Trine Reitz Bjerregaard.

”Vores åbne site skal være til den teknologisk interesserede. Når vi skriver om byggeteknik, så skriver vi ikke til byggeriingeniører, men til alle ingeniører og teknologisk interesserede. Det samme gælder, når vi skriver om elektronik. Nu vil vi lave nogle nicher, hvor vi skriver til specialisterne,” fortsætter hun.

Ingeniøren forventer også at lancere it-nichemedier – såkaldte vertikaler. Det nuværende nichesite om it og teknologi, Version2, lægges dog ikke om til et betalingssite.

”Der er også planer om at starte it-vertikaler, men Version2 laver ikke for nuværende betalingsmur om indholdet,” siger chefredaktøren.

Ingeniøren har fået 2,4 mio. kr. i etableringsstøtte fra Innovationspuljen. Du kan se alle modtagerne i årets tredje uddeling af Innovationspuljen her.

Det bliver udviklingsdirektør Mette Rosendahl, som Ingeniøren for nylig har hentet hos Altinget, der får ansvaret for udviklingen af det nye forretningsben.

Starter med at finde redaktørerne

Næste skridt er at ansætte medarbejderne til de to nye nichesites. Her begynder man med at prøve at finde de to redaktører og nogle sælgere, som kan hjælpe Ingeniøren med at få gang i den nye forretningsmodel med at sælge abonnementer.

Det er endnu uafklaret, hvor mange journalister der skal ansættes.

Ingeniøren forventer at ansætte journalisterne til de to nichemedier så tæt på lanceringen som muligt for at undgå, at konkurrenterne finder ud af, hvad der er undervejs.

”Vi kan bruge vores nuværende stab til at udvikle koncept, indhold og så videre. Det kan være svært for andre, som starter på bar bund. Derfor behøver vi heller ikke gå ud og ansætte journalister et halvt år før, vi går i luften,” forklarer Trine Reitz Bjerregaard.

Kommentar

Seneste jobopslag

Dokumentarkompagniet søger fotograf/klipper/visuel producer

dokumentarkompagniet
Ansøgningsfrist: 12.03

Chef for Koncernkommunikation og Presse i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 06.03

Chef kommunikationskonsulent

Danske Bank
Ansøgningsfrist: 05.03

Teamleder til Kunder & Kommunikation i Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet, NaturErhvervsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 04.03

Graduate - Video Journalist, Corporate Communication

H. Lundbeck A/S
Ansøgningsfrist: 08.04

Erfaren kommunikationskonsulent til Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune
Ansøgningsfrist: 11.03

Ny kommunikationschef til Det Danske Hus I Palæstina

DHIP - The Danish House in Palestine
Ansøgningsfrist: 15.03

Digital redaktør - barselsvikar

Danmarks Nationalbank
Ansøgningsfrist: 28.02

Presseansvarlig søges til Københavns Politi

Københavns Politi
Ansøgningsfrist: 28.02

Kommunikationsmedarbejder

Aalborg Stift
Ansøgningsfrist: 05.03

Journalist

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02

Nyhedsjournalist til indlandsredaktion

JydskeVestkysten
Ansøgningsfrist: 01.03

Digital medieredigerende til Fagbladet 3F

3F
Ansøgningsfrist: 12.03

REDAKTIONEL ONLINE MANAGER

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

DIGITAL SOUSCHEF TIL REDAKTIONEN

NORDJYSKE Medier
Ansøgningsfrist: 25.02

Sjællandske Medier søger redaktør til Vordingborg

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 05.03

Dansk Socialrådgiverforening (DS) søger journalist til nyhedsbrev og fagblad

Dansk Socialrådgiverforening
Ansøgningsfrist: 28.02