Mere efteruddannelse, bedre vilkår for løst ansatte og sundere arbejdsmiljø. Der er flest "bløde" krav på DJs ønskeliste til overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne i det nye år, fortæller næstformand Lars Werge til Journalisten.dk.

2012 bliver næppe året for en fed lønfest i avisbranchen. I begyndelsen af 2012 får cirka 4.000 medlemmer på de store dagblade, regionale og lokale dagblade, praktikanterne og Radio 24Syv ny overenskomst. Og medlemmerne skal ikke sætte næsen op efter store lønstigninger. De trange tider i dagbladsverden betyder, at Dansk Journalistforbund kommer med en række krav til de tre "bløde" områder efteruddannelse, arbejdsmiljø og løst tilknyttede medarbejdere.

Det fortæller næstformand i DJ Lars Werge om forhandlingerne, der begynder lige efter nytår.

»Vores modpart Danske Mediearbejdsgivere kopierer som regel Dansk Arbejdsgiverforenings og LOs overenskomst, når det kommer til løn-delen. Og dér er forventningen, at der kommer meget små procentvise stigninger,« forklarer Lars Werge, der ikke ønsker at uddybe , hvor små forventninger DJ-medlemmerne skal have til resultatet.

»Vores mål er, at vi skal bevare reallønnen. Det er målet, men vi skal også have andre ting ind over.«

Hovedbestyrelse og tillidsfolk på arbejdspladserne har i løbet af efteråret diskuteret DJs krav. I uge 50 var knap 30 tillidsfolk og politisk valgte DJ'ere i "træningslejr" for at samle brikkerne og diskutere krav og forventninger.

DJs overenskomstudspil kommer blandt andet til at handle om mere bindende aftaler for freelancere, vikarer, tidsbegrænset ansatte og andre løst tilknyttede medlemmer.

»Vi ser i stigende grad, at forholdene fra tv-verdenen smitter af i dagbladsbranchen, og de løst tilknyttede bliver dels flere i antal, dels bliver de mange steder holdt uden for overenskomsten. Tillidsrepræsentanterne fortæller os at de ikke kan stille noget op, andet end at de må stole på, at tingene foregår på en regulær måde.«

For freelancerne er problemet, at de sammenlignet med de fastansatte har haft en negativ lønudvikling, så de i dag står på samme niveau som for fem år siden.

»Vi må erkende at vi ikke været dygtige nok til at se faresignalerne. På de elektroniske medier – for eksempel DR og TV 2 – er der sneget sig en kultur ind med a- og b-hold, hvor tidsbegrænsede ansættelser bruges til at ansætte medarbejderne på en slags udvidet prøvetid. Det samme gælder avisbranchen. Så vi vil gerne diskutere tilknytning med arbejdsgiverne,« forklarer Lars Werge.

Et andet spørgsmål, DJ ønsker at rejse, er medarbejdernes trivsel set i lyset af den stigende produktivitet på aviserne.

»Sammenligner man bare med for to år siden, hvor den seneste overenskomst blev indgået, løber vi nu endnu hurtigere. Tempoet og den enkelte medarbejders output er efterhånden sindssygt højt, som nyhedsundersøgelsen også dokumenterede for nogle år siden.«

Hører arbejdsmiljø overhovedet med i en overenskomstforhandling?

»Vi mener, barren skal hæves, så man laver nogle forpligtende aftaler, hvor arbejdspladserne ikke kun overholder arbejdsmiljølovens og funktionærlovens minimumskrav. Det kan for eksempel være klare aftaler om medarbejderudviklingssamtaler – der bør indeholde rammer for ønske og ambitioner for efteruddannelse, afstemning af forventninger til hinanden og andre forhold, der har relevans for arbejdsmiljøet.«

Ifølge Lars Werge er meldingen fra medlemmerne også, at der er et stigende misforhold mellem den kvalitet, de skal levere, og den tid de har til rådighed.

Han henviser til at medarbejderne på Berlingske Medias nye nyhedsbureau skal lave 8-10 artikler om dagen. Konkret kunne overenskomsten i fremtiden handle mere medarbejdernes rettigheder, når forudsætningerne ændres markant.

»Hvis man sidder i et job, hvor man pludselig skal lave otte artikler om dagen, bliver kvaliteten af arbejdet en helt anden, end det man blev ansat til at lave. Det vil vi gerne tale med arbejdsgiverne om.«

DJ ønsker også, at der sker et løft af efteruddannelsen på en række arbejdspladser, hvor efteruddannelse ikke er et medarbejderkrav, men noget man forhandler sig frem til.

»Hensigtserklæringer er ikke nok. Det er derfor udnyttelsen af efteruddannelsesmulighederne er så skævt fordelt. Vi vil gerne spille en aktiv rolle, så medarbejdere og arbejdsgivere forpligter hinanden på efteruddannelse.«

En række avishuse havde et pænt overskud sidste år. JP/Politikens overskud var på en kvart milliard, hvad betyder det for jeres krav om lønstigninger?

»Det er selvfølgelig dér, vi vil finde nogle af vores argumenter. Men omvendt er avisbranchen jo i krise. Vi skal være meget præcise og klare i vores forventninger, men vi skal også være løsningsorienterede i forhold til de udfordringer branchen står over for.«

Ifølge Lars Werge taler det til medlemmernes fordel, at der de seneste år ikke har været uro eller arbejdsnedlæggelser på grund af løn.

»Medlemmerne har været meget lydhøre. Nu må det være DMAs tur til at lytte til os, når det gælder for eksempel arbejdsmiljø og lønudvikling. Det ville være rart, hvis modparten imødekom os på de udfordringer, som vores medlemmer har.«

Ved de seneste overenskomstforhandlinger har faglig konsulent i DJ Claus Iwersen været chefforhandler. Denne gang er det Lars Werge, der står i spidsen, fordi overenskomstforhandlingerne er noget af det mest politiske, DJ laver, forklarer næstformanden.

»Hvis jeg kommer med et dårligt resultat, kan medlemmerne smide mig ud,« forklarer Lars Werge, der teamer op med Claus Iwersen og Hans Jørgen Dybro.

Tidligere forhandlede man en DMA-overenskomst for alle bladhuse på én gang. Denne gang kommer tillidsfolk fra arbejdspladserne og forhandler deres egen overenskomst med arbejdsgiverne. Det betyder ifølge Lars Werge, at man på én mediearbejdsplads måske får mere på efteruddannelse, men man på et andet kan fokusere på freelancernes vilkår. Den samlede ramme bliver dog den samme.