Mens de store aviser skranter, stiger oplaget på Børsen. Flere akademikere ved tasterne og bløde linier mellem hårde tal forklarer avisens succes.

Dartskiven hænger der endnu. Som et levn fra dengang, journalisterne på Børsen indledte dagen med en omgang morgenpil. Når spillet var til ende, måtte taberen gå rundt med kaffe til de andre.

Men de spiller ikke længere morgenpil på gangen oppe under taget. Der er ikke rigtig tid til at åbne dagen med en halv times dart.

I en tid, hvor avisernes oplag ubønhørligt rasler nedad, er dagbladet Børsen en succes. I løbet af fem år er oplaget steget med 20.000 – eller cirka 50 procent. Og kravene til journalisterne er vokset i takt med oplaget.

Fra morgenstunden er stemningen i sekretariatet en anelse hektisk. En stribe danske virksomheder med A.P. Møller i spidsen sender halvårsregnskaber ud i dag. Meldingerne om et af Danmarkshistoriens største halvårsresultater er ilet i forvejen.

»A.P. Møller hamrer op,« lyder det fra Online-redaktionens praktikant, Laurits Harmer Lassen, som har næsen begravet i skærmen med dagens aktiekurser.

»Nå ja, hamrer og hamrer. De falder nok igen i løbet af dagen,« mener deskchefen for politik og økonomi, kaldet pol/øk i daglig tale. Men Laurits Harmer Lassen overvejer at blive hængende på redaktionen, hvis rederiets regnskab ikke er dukket op, inden han har fri klokken 15.

KLOKKEN 9.15 går det ene af dagens to morgenmøder i gang. Avisens to centrale afdelinger, »pol/øk« og »virksomheder«, holder møde hver for sig. Mødet på »virksomhedsdesken« varer knap 20 minutter. Det er usædvanligt, men i dag er der ikke så meget at snakke om. Dagen er tilrettelagt, halvårsregnskaberne kommer til at fylde avisen i morgen, og de fleste medarbejdere ved, hvad de skal lave.

Fem mandlige journalister og en kvindelig praktikant gennemgår hurtigt dagens avis. Deskchef Jens Kristian Lai er glad for dagens forside om priskrig på hårde hvidevarer:

»Den historie er Børsen Classic. Den indeholder alle elementer og en høj grad af forbrugerinteresse. Det var også fint, at vi havde krisen i Mærsk Air.«

Da mødet er slut, er det, som om en vind blæser gennem lokalet. Alle haster videre til deres kontorer eller til et andet møde. Tillidsmand Jørgen Andresen kan huske, hvordan der var på bladet for otte år siden, før den nuværende chefredaktør fik titel af både ansvarshavende og direktør.

»Der er en helt anden produktionsånd i huset i dag. Vi laver edderbankeme mange sider. To-tre gange så mange som dengang,« fortæller Jørgen Andresen.
Tillidsmanden skyder på, at over halvdelen af journalisterne i dag er akademikere. Den nye ånd, som udgår fra chefens kontor, har ikke kun ændret på oplagstallene.

»DE TO ØL-AUTOMATER blev i 1996 fyldt to gange om ugen, og de skulle være godt fyldte om fredagen. Nu er der langt imellem, at de røde lamper lyser. Men sammenholdet mellem medarbejderne er forbløffende godt i forhold til arbejdsbyrden. Vi har ikke mange ledige stunder,« siger Jørgen Andresen.

Ingen har haft overskud til at opdatere opslagstavlen, hvor gamle praktikanter, ingen længere husker navnet på, hænger. Husets idrætsforening har svært ved at trække folk til tennis, fodbold eller petanque med rødvin i Kongens Have overfor.

Til gengæld er lønnen i orden. Børsens journalister tjener i snit 10.000 kroner mere om måneden end gennemsnittet i DJ, næsten 47.000 om måneden, når pension og tillæg regnes med. De har otte ugers ferie, ni – hvis de vælger at veksle afspadseringen til ferie.

CHRISTIAN JESSEN blev i maj i år hentet til Børsen fra den svenske storbank SEB i København. Han er 35 år og cand.polit. Som studerende kørte han DM i landevej som cyklende reporter for Information. Han har en fortid blandt de 100 bedste på landevejen. Siden strøg han gennem Berlingske Tidende og finanssektoren.

Han har håndteret obligationer, skrevet fondsbørsmeddelelser og kommunikeret med investorer. Nu skriver han finansstof i Børsen, forklarer han, mens vi spiser frokost i den lyse kantine rundt om hjørnet fra redaktionen.

»Har du læst Jøps (Jørgen Pedersens, red.) bog om spindoktorer? Han skriver, at det ikke længere er medierne, men kilderne, der sætter dagsordenen. Det har han sgu ret i. Erhvervslivet har vænnet sig til medløb. Realiteten er, at vi er lammefromme. Investorer og analytikere tackler langt hårdere end medierne. Hvis vi ikke selv gearer op, nytter det ikke at hyle over, at de andre er dygtigere. Selvfølgelig skriver vi også om nyudnævnelser, gode regnskaber og strategiske tiltag, som ikke har vist deres virkning endnu. Men jeg fornemmer klart en vilje her på bladet til at geare op.«

Christian Jessen har selv været en af Børsens kilder, og han taler det sprog, kilderne taler.

»Det gælder om at have de rigtige kilder. Der har jeg et forspring. De ved, at jeg har været assisterende portefølje manager på aktier – og skriv for Guds skyld assisterende. Jeg ved, hvordan dialogen foregår, også når der ikke er presse til stede.«

Omkring os tømmes de hvide Arne Jacobsen-stole. Ingen bliver hængende over frokosten, selv om den franske køkkenchef disker op med sprængt kalvetunge og ostegratineret filet af lange med spinat, flere slags salater, pålæg og ost.

»Nogle uger laver jeg måske ti historier. Så kan der godt gå linier i den, og det kan være svært at se, hvad jeg tilføjer historien. Jeg misser måske de personlige vinkler og skal arbejde mere med at folde historien ud. Men hvis vi ser på det lidt mere langsigtet, så skal en erhvervsjournalist kunne læse et regnskab,« siger Christian Jessen.

Nu er der kun os tilbage i kantinen. Christian Jessen smiler: »Vi er alle committed til at lave erhvervsjournalistik. Børsen er en skide-mandet avis. Men vi arbejder meget med grafik og overskrifter, så læserne får en chance.«

PÅ DE 66 DUESLAG i redaktionen står der kun kvindenavne på de 13. Men på gangen oppe under taget, hvor de skrivende holder til, er der langt mellem kvinderne. De fleste sidder i redaktionssekretariatet. I et rodet kontor med brændemærker i det nussede, blå gulvtæppe blomstrer to hvide orkidéer. De ligner noget fra en boligreportage, som er gået forkert.

Her er pol/øks eneste fastansatte kvindelige journalist netop flyttet ind. Anne Axholm er 34 år og har speciale i politisk kommunikation fra RUC. Hun nåede at arbejde for både Socialdemokraterne og Den konservative Pressetjeneste, før hun blev hentet til Børsens Christiansborgredaktion for tre år siden.

»Oprindelig ville jeg gerne være journalist, men jeg syntes ikke, Journalisthøjskolen havde den tyngde, jeg gerne ville have. Og Børsen vægtede mit politiske kendskab højere end det at skrive en nyhed, for det kunne jeg jo lære. Og det viste sig at være rigtigt,« siger Anne Axholm og tilføjer:

»Vi er nødt til at være i øjenhøjde med vores læsere.«

For et par uger siden kom hun så til hovedredaktionen i Møntergade i København, hvor hun skal skrive om konkurrenceforhold.

»Her er en særegen Børsen-energi. Her er et stort spillerum til den enkelte journalists ideer, og historierne er i høj grad et produkt af god sparring. Der bliver lyttet meget, og ideerne får lov til at leve. Det giver en god dynamik, og det er med til at give Børsen respekt, at vi ved, hvad vi skriver om.«

Telefonen ringer.

»Hej Jan.« Anne Axholm lyder glad og griber headset'et, før hun i rasende tempo taster citater direkte ind på sin turkisblå Mac.

»Jeg skal lige være med, Jan. Lidt langsommere … altså en reminiscens fra konkurrenceredegørelsen?« spørger hun, mens tasterne klaprer videre.

Udenfor på gaden marcherer Dronningens Livgarde forbi med piber og trommer, og Anne Axholm siger farvel til Jan … Trøjborg, viser det sig. Hun har travlt med at følge op på dagens historie.

»Vi er meget fokuserede. Vi skal helst være i spalterne hver dag, så der skal knokles.«

»VIRKER, MEN GAMMEL« står der på den gule post-it lap. Oprindelig sad den på den kasserede computer, nu er den fæstnet med tape på døren ind til Ebbe Munch-Andersens kontor. Han ruller væk fra skærmen, skubber de blå briller op i det grå hår og fjerner motorcykelhjelmen fra den anden stol. Ebbe Munch-Andersen står for ejendomstillægget hver torsdag, og BMW-motorcyklen med 850 kubik er praktisk, når han skal ud og se til et byggeri.

»Hvis jeg skal ud og se på en byggegrund, kører jeg lige forbi på vejen hjem. Eller om morgenen. Det gør jeg flere gange om ugen. Jeg kan bedst lide at se det, der sker.«
Ebbe Munch-Andersen har været gennem stort set alle stofområder i tidens løb. Men det passer ham supergodt at kunne hellige sig hovedstadens udvikling og de store byggesager. I reolen ligger ejendomstillæggene tilbage fra 1997. Så kan han lige bladre tilbage og se, hvad han har skrevet om en sag.

»Fordelen er jo, at vi er privilegerede i konkurrencen om nyhederne. Bagdelen kan være, at vi bliver meget sammenspiste med vores kilder. Hvis en bokser kender sin modstander og hans kone og børn meget godt, er det jo ikke sikkert, han slår igennem.«

Ebbe Munch-Andersen har det, han kalder en blandet merkantil baggrund, og han hører til den håndfuld, som har været her i 30 år – lige siden svenskerne kom med pengesækken, som han siger.

»Dengang var vi af og til ude for, at der ikke var til lønningerne ved månedens slutning. Så måtte vi ringe op til vores venner i Stockholm, før vi kunne få vores penge.«

DENGANG I 70ERNE drømte Børsen vildt om et oplag på 15.000. For fem år siden nåede avisen 40.000. I dag er oplaget på vej mod 62.000. Tallet står trykt i blåt på forsiden sammen med det lille logo; en stregtegning af en gazelle. Den er også varemærket for Børsens årlige konkurrence, når avisen kårer årets gazelle: den virksomhed, der præsterer den største vækst.

Det spinkle dyr har chefredaktørens særlige bevågenhed. Selv hans blå slips er prydet af små gazeller.

»Gazellen overlever kun i kraft af viden og hurtighed. Hanløven er en uddøende race, selv om den har verdens letteste job. Spillet i dag er et andet end den gamle junglelov. De hurtige og effektive klarer sig, de svage slår de stærke,« mener Børsens chefredaktør og direktør, Leif Beck Fallesen.

Over Montana-reolen på chefens kontor hænger Børsens bud på en moderne junglelov: En scene fra den afrikanske savanne, hvor gazellen har godt fat omkring nakken på løven. Siden 1996 har Børsen udvidet den journalistiske stab med ti medarbejdere. Når en stol er blevet ledig, har der som regel sat sig en akademiker i den.

»Vi er en vidensavis. Markedet er blevet mere kritisk. Det stiller krav om viden, præcision og kvalitet. Det tager lang tid at lære folk op, og vi kan ikke leve med en lang oplæringsperiode. Vi har mange højtuddannede læsere. Det er en næsten umulig opgave for en journalist at løfte stoffet.

Vi skal ansætte folk med viden, hvis vi skal fastholde læserne. Akademikere, især økonomer. Selvfølgelig oplærer vi også yngre medarbejdere, men typisk på nye stofområder, som ikke er så følsomme,« siger Leif Beck Fallesen, der selv er både journalistuddannet og cand.scient.pol.

Samtidig satser bladet på de bløde sider. Kultur og livsstil er trængt ind på de lyserøde sider, og spalterne giver plads til både popkunst, nye sofaer, modetøj og fødevarer. Avisens læsere er hele mennesker, som har et liv ved siden af arbejdet. Og det skader naturligvis ikke, hvis koner og karrierekvinder gider læse med.

BØRSEN TJENER stadig penge. Men ikke så let som før. Ved årets Børsen-konference for hele huset fik medarbejderne først en orientering om bladets strategi fremover. Bagefter stod den på middag med vin ad libitum på Sølyst, Den Kongelige Skydebane med vue over Øresund. Fint ja, men tidligere gik turene til Hamborg og Sankt Petersborg. /

FAKTA
Børsen i tal

Oplag:
2003: 61.643 (1. halvår)
2002: 60.624
1998: 42.775

Læsere: ca. 225.000, ca. 60 procent øst for og 40 procent vest for Storebælt

Årsresultat efter skat:
Egenkapital
2002:
22,0 mio. kr.
80.598

2001:
20,0 mio. kr.
58.549

2000:
19,7 mio. kr.
48.658

Gennemsnitsløn, DJ-ansatte:
46.819 kr. om måneden inkl. pension og tillæg.

Medarbejdernes gennemsnitlige anciennitet: 16 år

Ansatte:
2002: 193 (DJ-medlemmer: 56)
2001: 201
1998: 184

Kilder: KOB a/s,
Dansk Oplagskontrol, Børsen.

FAKTA
Børsens historie

Grundlagt i 1896 af Theodor Green. Børsen var Grosserer-Societetets medlemsblad, og omkring 1970 lå oplaget nede på 6000. Avisen blev relanceret i 1970 med det svenske bladhus Bonnier som medejer. Under relanceringen var Erik Rasmussen, nu Mandag Morgen, chefredaktør. I midten af 70erne var Uffe Ellemann-Jensen chefredaktør et års tid, men han ragede uklar med medarbejderne. Han blev efterfulgt af Jan Cortzen. I dag er er Leif Beck Fallesen såvel ansvarshavende chefredaktør som direktør. Bonnier overtog hele ejerskabet i 1996.

Kilder: Jørgen Pedersen (Jøp):
"Spindoktor manipulation"