TALENTLØST. Kravlingprisen er lillebror til Cavling-prisen og uddeles hvert år til en studerende på Danmarks Journalisthøjskole, der i sin praktiktid har lavet 'et produkt, der adskiller sig fra den almindelige dagligdags journalistik'. Vinderen kåres af en komité bestående af garvede rotter i faget og bliver belønnet med et fint diplom og 5.000 kroner.
Men i år har komitéen valgt ikke at uddele prisen.
»Vi har vurderet, at ingen af de indsendte forslag var gode nok. Hvis vi skal uddele 5.000 kroner og lægge navn til, så skal det være til nogen, der udviser ambition og talent. Det skal være nogen, der viser en vilje til at gøre en forskel,« siger Miki Mistrati, der er formand for priskomitéen.
Det er meningen, at de studerende skal indstille hinanden til prisen. Men i år havde kun fem journaliststuderende indsendt forslag. Tre af dem havde foreslået sig selv.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.