Ingen kritik af skjult reklame fra Pressenævnet siden 2003

Pressenævnet kan ikke fremvise en eneste kritik af skjult reklame siden 2003. ”Vi monitorerer ikke medierne. Det vil være meget ressourcekrævende,” siger sekretariatslederen
  • Illu: Sune Ehlers | Collage: Journalisten
    Pressenævnet tager meget få sager om skjult reklame op af egen drift - men vil nu prøve at fange flere eksempler: ”Der er ikke nogen selvstændig klagevejledning for, hvordan man anmoder nævnet tage en sag op af egen drift. I lyset af din henvendelse vil vi dog overveje, om det ikke bør tilføjes i klagevejledningen,” lyder det fra nævnet.
30.01.2017 · 09:12

Den voksende sammenblanding af annonce og journalistik er vor tids største presseetiske problem, ifølge medieforsker ved Roskilde Universitet, Michael Bruun Andersen.

Ofte er reklameartiklerne tydeligt mærket som annoncer. Andre gange er de ikke, som Journalisten har beskrevet på det seneste.

Og Michael Bruun Andersen er klar i mælet:

”Pressenævnet bør af egen drift tage mere fat på området.”

Ikke en eneste kritik siden 2003

Sekretariatsleder i Pressenævnet Sanne Godthaab Olesen har kigget arkivet igennem for sager om skjult reklame og fortæller:

”Ved en søgning får vi ikke umiddelbart nogen kendelser med kritik efter 2003.”

Samtidig understreger hun dog, at hendes søgning i Pressenævnets arkiver ikke er udtømmende.

Sagen fra 2003 drejede sig om følgende: Ekstra Bladet indrykkede en negativ tekst om konkurrenten BT i NB Brancheblad. Teksten var en annonce, men fremstod som journalistik.

Læs mere om sagen her

Hvis vi bliver opmærksomme på en sag – herunder også sager om skjult reklame – så vil vi være mere lempelige end tidligere i vores fortolkning af, hvornår vi tager en sag op af egen drift.
Sanne Godthaab Olesen, sekretariatsleder, Pressenævnet

”Vi monitorerer ikke medierne”

I Pressenævnets ’Vejledning om god presseskik’ kan man læse følgende:

”Der bør opretholdes en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold.”

På omtrent en dags research kunne Journalisten dog finde en hel række artikler, der – i lyset af artiklernes fremtoning og de involveredes udtalelser – dårligt kan beskrives som andet end skjult og halvskjult reklame.

Så hvordan kan det være, at Pressenævnet ikke har rejst kritik på området siden 2003?

”Vores hovedopgave er at behandle klagesager. Vi monitorerer ikke medierne. Det vil være meget ressourcekrævende,” siger Sanne Godthaab Olesen. 

Der er ikke nogen selvstændig klagevejledning for, hvordan man anmoder nævnet tage en sag op af egen drift. I lyset af din henvendelse vil vi dog overveje, om det ikke bør tilføjes i klagevejledningen.
Sanne Godthaab Olesen, sekretariatsleder, Pressenævnet

Du skal selv være involveret for at klage til Pressenævnet

Pressenævnets sager starter typisk med, at nævnet modtager en klage. Og Sanne Godthaab Olesen fortæller:

”Skjult reklame er et område, som Pressenævnet modtager meget få klager over.”

Og dét er der en god grund til. Som Sanne Godthaab Olesen siger det:

”Såfremt man ikke er omtalt, er man som udgangspunkt ikke klageberettiget.”

”Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at man har ’retlig interesse’ i den omtale, det drejer sig om. Det vil sige, at man som udgangspunkt skal være omtalt eller afbildet eller på anden måde identificeret i mediet for at være kunne få behandlet sin klage,” fortæller hun.

Ingen vejledning til borgerne

Pressenævnet kan dog godt tage sager op på eget initiativ. Og i en udtalelse fra 2015 fortæller Pressenævnet, at nævnet fremover vil være mere tilbøjelig til at tage sager op af egen drift. Blandt andet når der er mistanke om skjult reklame.

”Hvis vi bliver opmærksomme på en sag – herunder også sager om skjult reklame – så vil vi være mere lempelige end tidligere i vores fortolkning af, hvornår vi tager en sag op af egen drift,” fortæller Sanne Godthaab Olesen.

”Men det kræver, at vi bliver opmærksomme på et tilfælde, hvor der kan være et problem, eller får en henvendelse om det. Vi monitorerer ikke medierne,” siger hun.

Men borgerne kan altså ikke orientere Pressenævnet via klager, medmindre de selv er involveret i de artikler, de fortæller om. Hvis du vil have nævnet til at tage en sag op af egen drift, skal du i stedet indsende en ’anmodning om egendriftsbehandling’, forklarer Sanne Godthaab Olesen.

Men det fremgår ikke nogen steder på Pressenævnets hjemmeside, at borgerne har denne mulighed.

Efter Journalistens henvendelse skriver Sanne Godthaab Olesen dog i en mail:

”Der er ikke nogen selvstændig klagevejledning for, hvordan man anmoder nævnet tage en sag op af egen drift. I lyset af din henvendelse vil vi dog overveje, om det ikke bør tilføjes i klagevejledningen.”

  

Kommentar

Seneste nyheder

20.04.2018 · 13:22

Ny OK18-kampagne: #fremtidenbakkerop

Maja Langberg
20.04.2018 · 12:03

Nye dataregler er en kæmpe arbejdsbyrde for bureauerne

Thomas Møller Larsen
20.04.2018 · 09:21

Overskud i Jysk Fynske Medier

Jakob Albrecht

Seneste jobopslag

Pressekonsulent

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering
Ansøgningsfrist: 13.05

Kommunikationsmedarbejder til Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Ansøgningsfrist: 06.05

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation til Danske Mediestuderende

Danske Mediestuderende
Ansøgningsfrist: 05.05

Kommunikationsmedarbejder (journalist)

Region Syddanmark
Ansøgningsfrist: 10.05

Journalist til kommunikationsopgaver i Helsingør Stift

Helsingør Stift
Ansøgningsfrist: 04.05

Kommunikationsansvarlig

Kunstforeningen GL STRAND
Ansøgningsfrist: 01.05

Information søger korrespondenter

Information A/S
Ansøgningsfrist: 30.04

KOMMUNIKATIONSCHEF

Krifa
Ansøgningsfrist: 14.05

Kommunikationskonsulent med teknisk snilde og politisk flair

FARMAKONOMFORENINGEN
Ansøgningsfrist: 08.05

Dansk Blindesamfund søger struktureret webredaktør

Dansk Blindesamfund
Ansøgningsfrist: 23.04

Højskolelærer til undervisning på journalistlinjen

Rønde Højskole
Ansøgningsfrist: 23.04