Kommunalvalg er lig med væg til væg-dækning på stort set alle nyhedsmedier i landet, men der er en række regler, man skal holde styr på ude på valgstederne.

Det fremgår af den udførlige vejledning, som Indenrigsministeriet har udarbejdet i forbindelse med tirsdagens kommunal- og regionalvalg.

Her er de regler, du som udsendt journalist på et valgsted skal have styr på:

• Valgstyrerne ude på valgstederne er ansvarlige for afstemningen, og det er dem, der bestemmer, om pressen skal have adgang til et stemmelokale. Det gælder også tv-reportagehold.
• I så fald skal valgstyrerne blandt andet sikre, at pressen ikke får adgang på en måde, der strider mod stemmehemmeligheden. Det betyder helt konkret, at pressen ikke må overvære en vælgers afstemning i selve stemmerummet bag de blå gardiner. Det gælder også, hvis vælgeren af den ene eller anden grund får lov til at stemme uden for stemmerummet.
• Journalister må heller ikke se, hvad en vælger har stemt, inden vælgeren lægger stemmesedlen i stemmekassen. Det gælder også, hvis vælgeren af egen drift gerne vil vise, hvad der er blevet stemt på.
• Valgstyrerne skal også sikre, at journalister ikke kan udøve såkaldt agitation. Det betyder blandt andet, at man ikke må interviewe vælgere i valglokaler, inden de stemmer. Derudover skal vælgere kun afbildes eller medvirke i for eksempel en reportage, hvis de selv ønsker det.

Skærpet fokus på politikerinterviews

Ved folketingsvalget i juni 2015 var der en række klager over mediernes interviews med partiledere på valgsteder, og det har fået Indenrigs- og Boligministeriet til at indskærpe en række regler om interviews med politikere.

Her henstiller de til, at:

• Mediernes interviews med bl.a. partiledere ”ikke må foregå på en sådan måde, at det er til gene for andre vælgere, for eksempel ved at disse bliver filmet mod deres vilje, eller at adgangsvejene blokeres”.
• Valgstyrerne er opmærksomme på, at det også kan være valgagitation eller holdningsmæssig påvirkning, hvis politikere interviewes i valglokalerne.