Hvis det udspil til offentlighedslov, der nu er på vej til at blive vedtaget, allerede var gældende lov, havde Ekstra Bladet aldrig kunnet dokumentere, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen  tilbageholdt de nyeste – og højere – tal, der viser, hvor mange der reelt mister retten til dagpengene med forkortelsen af dagpengeperioden.

Det fortalte justitsminister Morten Bødskov (S) på et åbent samråd i Retsudvalget i dag.

»Kan man få de her oplysninger? Nej, det kan man ikke. Er det overraskende, at man ikke kan få dem? Det burde det ikke være, for det fremgår fuldstændigt soleklart af betænkningen fra 2009, og det er kernen i ministerbetjeningsreglen. Er det et problem? Nej, det mener regeringen og forligspartierne ikke, det er,« siger Morten Bødskov.

Det klare svar glæder Simon Emil Ammitzbøll (LA).

»Der bliver på dette spørgsmål mindre aktindsigt. Det er den modsatte vurdering, Venstres ordfører, Jan E. Jørgensen, har haft. Det er den modsatte vurdering, som Socialdemokratiets medlem af Retsudvalget, Jesper Petersen, har haft, som i øvrigt er tidligere politisk ordfører for SF. Det vil sige, at det åbenbart er en bred opfattelse i de tre folketingspartier, at det ikke forholder sig, som justitsministeren har sagt,« svarer Simon Emil Ammitzbøll justitsministeren på samrådet og fortsætter:

»Derfor så vil jeg sammen med mine to allierede selvfølgelig gå hjem og gennemgå alle de påstande, som forligspartiernes ordførere er kommet med og bede justitsministeren forholde sig til hver enkelt, da vi øjensynligt ikke kan stole på, at de vurderinger, som partierne har lagt til grund for at deltage i forliget, har været rigtige. Jeg synes da, at man både i Venstre og regeringspartierne burde bekymre sig utroligt meget efter det her samråd.«

Mer-offentlighed

Morten Bødskov hæfter sig dog ved, at lovforslaget giver myndighederne nye muligheder for at give aktindsigt, ud over hvad de er forpligtet til.

»Man skal selvfølgelig også være opmærksom på mer-offentligheds-princippet, som følge af lovforslagets paragraf 14 stykke et. Det betyder, at uanset at et dokument måtte være undtaget af aktindsigt i medfør af lovforslagets paragraf 24, ja så vil vedkommende myndighed efter lovforslaget have pligt til at overveje, om der kan gives aktindsigt i dokumentet og oplysninger,« siger Morten Bødskov.

Han henviser til, at der i Danmark er et finmasket kontrolsystem og peger i den anledning på den almindelige parlamentariske kontrol – eksempelvis i form af samråd -, og at ministrene typisk udtaler sig under ministeransvar i sådanne tilfælde.

Det fik Pernille Skipper til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad ministeransvaret hjælper, hvis ministre taler usandt.

»Hvad synes justitsministeren, at man kan bruge et ministeransvar til, hvis vi ikke har nogen mulighed for at tjekke, hvis en minister lyver?« siger Pernille Skipper.

Hun spurgte derefter, om ikke justitsministeren også selv kender til eksempler på, at ministre har talt usandt.

Til det svarede justitsministeren:

»Er der eksempler på ministre, der ikke ville have talt sandt? Joh, der er eksempler på, at der er ministre, der har fået næser af snart sagt enhver størrelse, kan man roligt sige, og det tror jeg også, at I selv har været involveret i. Det kan ikke siges på en måde, hvor det her så betyder, at det vil være helt umuligt fremover. Der er jo masser af kontrolinstanser rundt omkring regeringsmagten. Mit eget eksempel på næsten 2.500 udvalgsspørgsmål, mere end 150 samrådsspørgsmål, ombudsmand, rigsrevision, statsrevisorer og andre er ivrige og gode kontrollanter, og skal være ivrige og gode kontrollanter af regeringsmagten. Så det her betyder jo ikke, at det på nogen måder bliver umuliggjort at forfølge urent trav,« siger Morten Bødskov.

Foruden Pernille Skipper og Simon Emil Ammitzbøll var Pia Adelsteen (DF) spørger ved samrådet.

Samrådet kan ses her.

Opdateret 18.54 med uddrag fra samrådet