Medlemmerne af Dansk Journalistforbund behøver ikke at frygte millionkrav til store pensioner fra deres formand og næstformand i stil med kravene fra LOs Tine Aurvig-Huggenberger.
Hvis en formand eller næstformand fratræder i Dansk Journalistforbund, har de ret til løn i seks måneder. Det gælder både, hvis de fratræder midt i en valgperiode, og hvis de ikke bliver genvalgt på en generalforsamling. Lønnen er p.t. 60.600 kroner eksklusive pension. Det oplyser direktør i Dansk Journalistforbund Linda Garlov.
Den tidligere næstformand i LO Tine Aurvig-Huggenberger har ifølge Ritzaus oplysninger gennem sin fagforening krævet seks millioner i pension af sin tidligere arbejdsgiver.
Ifølge LOs regler har tidligere valgte krav på pension, men bestemmelserne er så uklare, at det har skabt uenighed internt i LOs ledelse. Der er ingen fare for, at en tilsvarende uenighed ville opstå i Dansk Journalistforbund.
»Vi har aldrig haft sådanne ordninger, og det har aldrig været på tale,« siger Linda Garlov.
Hvis en formand eller næstformand i DJ finder nyt arbejde i løbet af de seks måneder, hvor de modtager kompensation, så mister de retten til at modtage yderligere. Hvis lønnen på deres nye arbejde er mindre, får de dog udlignet forskellen. Det betyder, at de er sikret en løn på minimum det samme niveau som i DJ i det første halve år, efter de har sagt farvel. Og i den periode, hvor de modtager kompensation, har de pligt til at stå til rådighed for forbundet som almindelig arbejdskraft.
6 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Med jævne mellemrum dukker denne diskussion om formandslønninger op, og om hvad der er rimeligt og ikke rimeligt set i forhold til øvrige medlemmer, i forhold til funktionen og i forhold til, hvordan andre kolleger bliver behandlet ved exempelvis fratræden.
For mig er det vigtigt, at vi i Dansk Journalistforbund ikke optræder ekstravagant, men samtidig bør såvel løn som vilkår afspejle de krav, der stilles til en forbundsformand.Kravene er nu engang sådan, at ingen hverken selv eller med opbakning fra medlemmerne vil kunne se nogen mening i at gå til valg til et formandsjob, fordi det skulle være lukrativt.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg finder formandsjobbet overordentlig spændende, fordi man på vegne af medlemmer kan være med til at gøre en forskel. Men i forhold til det lukrative, som denne debat handler om, vil jeg godt understrege, at der for eksempel er der ikke er nogen højeste arbejdstid, der er maksimal opmærksomhed fra medlemmer og øvrige i og omkring branchen om udførelse af jobbet, og så arbejder man altid på åremålskontrakt, som i DJ er på to år ad gangen.
Lad os begynde her, for hvis vi nu sammenligner vilkårene for en formand med vilkårene for en person på åremålskontrakt, så er det faktisk ikke unormalt, at der er en aftale om lønvilkårene i en periode efter fratræden. Grunden hertil er, at en hvilken som helst virksomhed og en organisation som Dansk Jouranlistforbund i særdeleshed stiller et krav om, at en ansat på åremål eller en valgt formand kan udfylde rollen i hele perioden. Hvis en lønnen til en formand forsvinder totalt dagen efter, han eller hun stopper, vil det jo være legitimt i rigtig god tid at være jobsøgende og dermed have blikket stift rettet andre steder hen end det job, formanden reelt sidder i. Det vil uværgeligt gå ud over de sidste 4-6 måneder i en formands valgperiode, hvor fokus gradvis vil blive fjernet til skade for organisationen.
Hvis man så ser ud over arbejdsmarkedet generelt, er det vel ikke urimeligt, at også en formand er sikret sit udkomme i op til seks måneder efter fratræden. Især når vi i Journalistforbundet netop har valgt den løsning, at der skal ske modregning, hvis man får andet job i løbet af de seks måneder og ellers skal stå til rådighed for den løn, man modtager i 6-måneders perioden.
Som eksempel kan jeg oplyse, at tidligere forbundsformand Lars Poulsen efter han fratrådte stod fuldt til rådighed for DJ, indtil han fik et andet job ,samt at han eksemplarisk levede op til det ved at passe et arbejde i DJ for de penge, han modtog.Jeg synes også, det er værd at bemærke, at en formand forlader et andet job for at blive formand og ikke er garanteret noget som helst efter at have beklædt posten som forbundsformand. Man skal ud på et jobmarked, der har ændret sig markant i den periode, man har virket som fagpolitiker.
Derfor synes jeg alt i alt, vi i DJ har en både rimelig, fornuftig og ikke-ekstravagant aftale for formændene og næstformændene, når de enten vælger selv at gå eller bliver bedt om det.
Med venlig hilsen
Mogens Blicher Bjerregård
formand for Dansk Journalistforbund
I den periode, hvor formanden er fratrådt og modtager løn, har han eller hun pligt til at stå til rådighed for forbundet med sin arbejdskraft. Da tidligere næstformand for DJ, Christian Kierkegaard, gik af arbejdede han således som ansat i forbundet i en periode. Formanden laver således ikke ingenting i et halvt år. Jeg beklager, hvis ikke det fremgik klart i artiklen.
Venlig hilsen
Signe Højgaard Nielsen
Nu er det at være formand for Journalistforbundet eller en anden fagforening ikke at sammenligne med en almindelig stilling efter min mening. Alene det, at han er politisk valgt, gør jo en klar forskel.
Hvis du i et almindeligt job, ikke leverer varen, så ryger du sikkert hurtigt ud. Det er lidt mere omstændeligt at kyle formanden på porten. Der er jo ikke en chef, der fyrer formanden.
Skulle formanden i øvrigt ikke helt kunne se sine egne svage sider, så kan det jo tænkes, at han/hun mødes med de klassiske vink med vognstænger. Uden at skulle støde ind i karantæne i a-kasse og økonomisk bøvl eller lægge hals og håndled til en måske gabestokslignende ekstraordinær generalforsamling, kan formanden nu lettere trække sig.
Det er jo i øvrigt oftest sådan, at vi først lugter brødet, når vi er i bageriet. Og det er et problem for både arbejdgiver og arbejdstager, hvis der bliver ansat forkert.
Det var så mine indlæg til denne debat for nu :-)
"Hvis vi forestiller os en formand, der ikke er sin opgave voksen, og hun/han selv finder ud af det."
Prøv at erstatte "formand" med en anden stillingsbetegnelse. Hvis jeg bliver ansat i en hvilken som helst stilling og indser, at det ikke er mig, så er jeg heldigvis medlem af en a-kasse.
Selvfølgelig er der nogle ugers karantæne, fordi jeg selv har sagt op, men det kan da umuligt være min arbejdsgivers problem, at jeg har sagt ja til en stilling, som jeg ikke var voksen nok til at besidde.
Lad os nu forestille os, at medlemmerne ikke syntes formanden var sin stilling voksen nok, så er der vel mulighed for at indkalde til ekstraordinær generalforsamling og vælte ham.
En ting er, at fagforeningsbosser skal have højere løn end medlemmerne, men jeg kan ikke forstå, at deres opsigelsesvilkår skal være anderledes, når de selv ønsker at fratræde deres stilling.
Det virker tilranende, og det påkalder sig ikke min moralske opbakning til fagforeningen, når en frivilligt afgående formand får, hvad der svarer til min årsløn, for at lave ingenting i et halvt år. Han er vel medlem af en a-kasse som alle andre lønmodtagere?
Jeg har da et bud på, hvorfor det kan være en god idé, at en formand kan hæve løn, hvis hun/han fratræder i perioden.
Hvis vi forestiller os en formand, der ikke er sin opgave voksen, og hun/han selv finder ud af det. Så er det i mine øjne udmærket, at vedkommende kan trække sig og have tid til at finde noget andet at lave i stedet for at blive hængende på grund af lønnen. Det kan jo gå ud over forbundet og medlemmerne.
Flere