search

Ingen fløjten i Højesteret

Whistlebloweren bag Irak-videoerne, Anders Kærgaard, har fået nej til at få sin sag prøvet i Højesteret. Advokat mener, at retssystemet har grillet Anders Kærgaard og skræmt andre bort

Billedet er et skærmdump fra den video, Anders Koustrup Kærgaard lækkede. Videoen dokumenterer, at forsvaret i 2004 overværede og filmede irakisk mishandling af fanger under en operation, som danske styrker deltog i.

 

Klokken 14.50 mandag eftermiddag modtog den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard en sms:

”Kære Anders. Vi har i dag fået afslag på kære til Højesteret. Jeg er selvfølgelig skuffet, og der er desværre ingen klagemuligheder(…) Om ikke andet håber jeg, det kan give dig en smule lettelse, at sagen slutter (i hvert fald i retssystemet).”

Sms’en var fra Anders Kærgaards advokat, Mads Krøger Pramming. Og med den korte tekst vidste Anders Kærgaard, at løbet var kørt for hans sag.

I oktober 2012 gik Anders Kærgaard efter meget grublen til Ekstra Bladet med et videobånd, som viste, hvordan danske soldater i 2004 så passivt til, mens irakiske sikkerhedsstyrker slog og sparkede civile irakere under operation ’Green Desert'. En sag, som skabte heftig debat herhjemme, fordi flere civile irakere tidligere havde påstået, at der fandt overgreb sted under den danskledede operation, mens Forsvaret havde benægtet det.

Med Anders Kærgaards videomateriale blev overgrebene dokumenteret. Men eftersmækket for den såkaldte whistleblower var også, at han blev idømt bøder, fordi han ikke ville oplyse navnet på den officer, der angiveligt havde udleveret videobåndet til Anders Kærgaard tilbage i 2004. Først blev han i Københavns Byret idømt ugentlige bøder på 500 kroner i et halvt år, derefter blev kendelsen anket til Landsretten, hvor Forsvarets Auditørkorps ønskede fængselsstraf af Anders Kærgaard i op til seks måneder. Landsretten fastholdt dog byrettens dom, hvorefter Anders Kærgaard besluttede, at han ville anmode om at få sagen prøvet i Højesteret i et forsøg på at blive helt frikendt.

Anders Kærgaard siger, at han »er rystet« over, at Højesteret ikke vil tage sagen op: »Jeg havde forventet, at Højesteret ville mene, at sagen er principiel, og at retssystemet bliver misbrugt til at sende politiske signaler. I stedet for at rejse en sag mod dem, der har løjet, vælger man at rejse en sag mod det vidne, som står frem og gør opmærksom på, at der er et problem,« siger han.

Ukendt afslag

Advokaten bag Anders Kærgaard, Mads Krøger Pramming, ved ikke, hvad der ligger til grund for Procesbevillingsnævnets afgørelse om ikke at lade sagen gå videre til Højesteret. Nævnet har nemlig ikke nogen pligt til at forklare, hvorfor de giver afslag.

Mads Krøger Pramming er skuffet over udfaldet, men ikke overrasket rent juridisk:

»For at få adgang til Højesteret skal der være noget principielt i sagen. Anders’ sag er ikke principiel rent juridisk, fordi den handler om, at man som vidne i retten skal tale sandt og fortælle alt, hvad man ved. Det ligger fuldstændig fast, og Anders har jo ikke villet fortælle i retten, hvem der overbragte ham videoen.«

Dog havde Mads Krøger Pramming alligevel anmodet om at få sagen prøvet i Højesteret, fordi han mente, at det var i samfundets interesse:
»På grund af det faktum, at man griller en whistleblower og bruger retten til at sanktionere ham. Retsfølelsen taler for, at når en person står frem med oplysninger i samfundets interesse og bliver dømt for det, skulle han have mulighed for at få prøvet sin sag fuldt ud ved alle de mulige instanser, så man er helt sikker på, at ingen skal kunne komme bagefter og sige, at det var en svipser, at han blev dømt.«

Risikerer at afskrække andre

Anders Kærgaard er pt. sygemeldt med PTSD efter sine udsendelser i Irak og Afghanistan. Han siger, at han efter at have offentliggjort videoen »er havnet der, hvor whistlebloweren Frank Grevil havnede – i udkanten af arbejdsmarkedet, hvor det er voldsomt vanskeligt at komme ind igen.«

Han var klar over, at det kunne få konsekvenser, hvis han offentliggjorde videoen og lagde navn til, men han siger, at han »ikke havde nogen som helst fantasi til at forestille sig, hvor omfattende det ville være.«

Formanden for Transparency International Danmark, Knut Gotfredsen har tidligere kritiseret på Journalisten.dk, at »Danmark er det eneste nordiske land uden veldefinerede regler om whistleblowing.«

Advokat Mark Krøger Pramming mener ikke, at en særlig instans for whistleblowers ville have beskyttet Anders Kærgaard i denne sag, fordi han selv valgte at stå frem med navn.

»Men med en ordning for whistleblowers ville han forhåbentlig havde fået rådgivning om, hvor meget han skulle sige, hvordan og med hvilke konsekvenser. Med sådan en særlig instans ville kulturen for whistleblowing være mere udbredt. En sag som denne her risikerer at afskrække andre mulige sangfugle, når de kan se, hvordan man bliver behandlet i retssystemet.«

Netværket er forsvundet

Der er otte sekunders pause i telefonen, da Anders Kærgaard bliver spurgt, om det har været det værd at stå frem med videoen.

»Det er et fucking svært spørgsmål,« siger han, »Presset er så enormt stort. Det er unfair, at det skal være så hårdt. Meget af mit personlige netværk forsvandt samme dag, jeg valgte at stå frem. Jeg er ud af soldaterfamilie og har mistet kontakten til nogle af dem på grund af det her. Jeg er persona non grata i forsvaret. Jeg får beskeder på Facebook om, at jeg er en forræder … Men når jeg så sidder her og har ondt af mig selv, bliver jeg jo også nødt til at kigge på irakerne, så ved jeg godt, at jeg ikke har det hårdt. Den pris, jeg betaler, er ikke noget i forhold til dem.«

I alt har 23 irakere lagt sag an mod den danske stat, fordi de mener, at de danske soldater har medansvar for overgrebet mod civile irakere under ’Operation Green Desert’.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen