I Tyskland er David Montgomerys spareøkse foreløbig blevet hængende i skabet. Men der skæres tynde skiver af kagen. Sådan ser fremtiden sandsynligvis også ud for Det Berlingske Officins 2.863 ansatte.

I Berlin spekulerer fællestillidskvinde Renate Gensch stadig på, hvad der skal ske med hendes avis, Berliner Zeitung.

Udgiveren Berliner Verlag blev under voldsomme protester fra journalister og redaktører solgt i oktober 2005 til David Montgomery og investeringsselskabet Mecom.

Kort efter sendte Montgomery en redaktør fra den engelske tabloidavis Evening Standard til Berlin. Journalisterne tog det som udtryk for, at Berliner Zeitung, der har set sig som Tysklands svar på Washington Post, skulle tabloidiseres på britisk vis.

»Damen fortalte os, hvordan vi skulle lave avis ved at bruge freelancere til det meste. De havde kun 80 ansatte til at lave fire tabloidaviser, sagde hun. Jeg ved stadig ikke, om det skal føres ud i livet, for mange redaktører har forladt os, og den nye ledelse er først ved at vokse frem nu,« siger Renate Gensch.

Hun bemærkede, at David Montgomery under sine besøg var betydeligt mere interesseret i søsteravisen Berliner Kurier, der er tabloid. Og at Montgomery har udnævnt redaktøren for tabloidavisen Hamburger Morgenpost, som han også har købt, til fælles redaktør for de to aviser. Det skete, mens avisens redaktørudvalg forhandlede med ledelsen om vetoret imod ansættelse og afskedigelse af chefredaktøren.

Som fællestillidskvinde forhandler Renate Gensch nu om en plan, der enten omplacerer eller fjerner 40 af Berliner Verlags 850 ansatte.

»Det er nok kun første skridt,« siger Renate Gensch med henvisning til, at Montgomery kræver, at avisen mere end fordobler sit nuværende overskud på ni procent af omsætningen.

Ud over besparelser skal det blandt andet opnås med et nyt edb-system til annonceafdelingen, som får 20 flere ansatte, ligesom der er planer om et nyt redigeringssystem. Hver uge pendler en ledende medarbejder mellem Hamburg og Berlin for at finde samarbejdsmuligheder mellem Berliner Zeitung og Hamburger Morgenpost.

Montgomerys fremfærd i Tyskland er et sandsynligt billede på fremtiden for de danske, norske og polske aviser i Orkla Media.

I sin børsmeddelelse fortæller Montgomery, at han vil skabe en paneuropæisk aviskoncern ved at opnå fuld kontrol med europæiske regionale aviser. De skal tjene mere, når Mecom effektiviserer driften med 'best working practices' fra de forskellige aviser på tværs af landegrænserne. Både i børsmeddelelsen og de få interview, han har givet, er udvikling af nye medier nærmest ikke eksisterende.

Montgomerys udtalelser får medieanalytikere til at undre sig.

»Jeg har svært ved at se stordriftsfordele, når det gælder om at udvikle Berlingske Tidende sammen med norske regionsaviser og polske aviser. Dertil er de for forskellige,« siger Staffan Sundin, forsker ved medieinstituttet Nordicom på Gøteborgs Universitet.

Han ser en klar modsætning mellem Montgomerys klart udtrykte løfter i den norske og danske presse om et langsigtet ejerskab og Mecoms økonomiske opbygning med investorer som pensions- og kapitalfonde.

»Han skal pleje investorer, som normalt kræver et højt afkast. Derfor frygter jeg, at han agerer meget kortsigtet ved at skære hårdhændet i personalet for at øge værdien hurtigt. Det vil gå ud over den undersøgende journalistik,« siger Staffan Sundin.

I Danske Bank undrer børs- og medieanalytiker Henrik Schultz sig over, at investorerne skulle være så tålmodige, som Mecoms chef hævder.

»Man kan sammenligne dem med de private equity-investorer, som overtog TDC og ISS. De kræver typisk et afkast på 20-30 procent efter fem år, men Montgomerys investorer må være indstillet på lavere afkast og længere investeringer. Det er ret unormalt,« siger Henrik Schultz.

Schultz sammenligner med den globale koncern News Corporation, som Montgomerys forbillede, Rupert Murdoch, også grundlagde ud fra aviser.

»Montgomery vil skabe et mini News Corporation, men det kommer til at tage lang tid, for Murdochs koncern voksede ud af australske aviser med meget højere lønsomhed,« siger Henrik Schultz.

Han tvivler på, at Mecom kan øge indtjeningen i Det Berlingske Officin markant ved at skære yderligere.

»Man skal ikke undervurdere de rationaliseringer, som Orkla allerede har gennemført, for det er de dygtige til. De har ikke formået at udvikle aviserne, og strategien med at skære har ikke fungeret på lang sigt. Berlingske-koncernens indtjening på 2,5 procent af omsætningen er stadig meget lav i europæisk målestok. I stedet tror jeg, at aviserne i Orkla Media har brug for at udvikle nye online medier og tjenester på tværs af medier. De er langt bag efter Bonnier og Schibsted, men det kræver masser af kapital,« siger Henrik Schultz.

Og kapital er netop, hvad Mecom mangler.

Montgomery har lovet at videreføre Orklas principper om at holde ejerskab og redaktionel udvælgelse adskilt, ligesom han har sagt, at han ikke vil lukke aviser. Han vil ikke love at kunne undgå fyringer blandt de mere end 2.800 ansatte i Det Berlingske Officin, men han har givet udtryk for, at han vil værne om kvaliteten i de nyerhvervede aviser, der blandt andet står for næsten 40 procent af de danske betalingsavisers oplag.

Alligevel er der en udbredt frygt for, hvad han kan finde på.

»Han er kendt fra aviser som The Sun og News of The World. Det vækker bekymring. News of The World har et ry for at dyrke
skandaler og opdigtede historier,« siger
Kjetil
Haanes, koncerntillidsmand i Orkla Media.

Berlingskes chefredaktør, Niels Lunde, finder det nødvendigt i en artikel at understrege over for den nye ejer, »at et stærkt avisbrand som Berlingske Tidende forudsætter høj troværdighed, stor redaktionel integritet og en høj journalistisk kvalitet«.

Selv om Berlingske Tidende den 28. august går over til tabloidformatet, som Montgomery er rundet af, siger Niels Lunde:

»Der bliver ikke ændringer i Berlingske Tidendes redaktionelle linje. Det forsikrer jeg.«

I Berlin håber Renate Gensch, at Montgomery har indset, at der er forskel på engelske og tyske aviser.

»Evening Standard-damens besøg var måske bare en prøveballon.«

Livet efter Monty

Fem til ti historier om dagen. Den nordirske avis The Derry Journal er et kig ind i fremtiden på en lokalavis ledet af David Montgomery. Da David Montgomery holdt pressekonference for norske og danske journalister for at tale om opkøbet af Orkla Media, brugte han den nordirske avis The Derry Journal med et oplag på 20.000 eksemplarer som skoleeksemplet på, hvordan han mener lokalaviser skal drives. Her skriver hver af de 14 journalister mellem fem og ti historier dagligt til en håndfuld forskellige udgaver af avisen.

»Det er næsten som at have fanden i hælene. Staben er ikke vokset i takt med opgaverne. Ledige job er ikke blevet besat. Jeg vil nok sige, at The Derry Journal er blandt de mest hektiske lokalaviser i landet,« siger redaktionschef Bernie Mullen.

Avisen var under David Montgomery, da han var i Mirror Group frem til 1999.

Pat McArt var chefredaktør under Monty. Han bestred jobbet i 25 år og har set mange chefer komme og gå.

»Monty fyrede ikke mig. Jeg kunne godt lide ham. Han blandede sig ikke i det redaktionelle. Jeg var mere fri under ham end under nogen andre chefer, jeg har haft. Så længe alt gik godt, så var der ingen problemer,« fortæller han.