Fanø Ugeblads trykkeri er placeret i et udhus i hjertet af Nordby – byen, hvor færgen fra Esbjerg lægger til. En gammel bankboks, en dukke med vippeøjne i Fanødragt og en telefon med drejeskive udgør en del af inventaret.

Larmen er øredøvende. Det er tirsdag, og Heidelberg trykmaskinen kører. Det gør den 48 gange om året. I år er 120. årgang af avisen.
Gedske Terese Vind er opvokset på Fanø. Dorte Hembo bor i Varde og pendler til øen. De arbejdede sammen på et trykkeri i Esbjerg for snart 14 år siden, da muligheden for at overtage Fanø Bogtrykkeri ApS bød sig.

Dorte Hembo havde lige fået barn nummer tre og Gedske Terese Vind sit første. Efter forhandlinger med to babylifte på sparekassedirektøren Freddy Christensens kontor overtog de trykkeriet 1. januar 2005.

”Når vi kommer til at tænke over, hvad det er, vi laver, så tænker vi, hold da op, vi er her endnu. Vi kan stadigvæk få det til at løbe rundt på trods af udfordringer og alt muligt andet,” siger Gedske Vind.

De to ejere har delt opgaverne mellem sig. Og de bytter opgaver hver uge. I denne uge er Dorte trykker og Gedske på kontoret. I dag skal adresserne i kundekartoteket opdateres, da mange af læserne flytter fast i sommerhus på denne tid af året. Og den lokale frisør skal også have lavet rabatkort til konfirmanderne, så de kan spare 10 procent på næste klipning. Hovedindtægten er Ugebladet, mens andre tryksager udgør en mindre del af indtjeningen. 

Dorte hælder vand på Heidelberg-maskinen og tjekker siderne for trykfarvefejl. Samtidig falser hun siderne i bundter på 50 styk.

”Vi får alle sammen skavanker med alderen,” siger Dorte med et blik på Heidelberg-maskinen.

I dag laver den æselører på hvert tredje ark, og der kommer trykfarve på kanterne.

Den største konkurrent er Facebook

På avisens forside er en artikel om sangerinden Helle Lynge fra Svendborg, som er taget til Fanø med sin guitar og brunsviger for at overraske en fan.

Gedske tog på opgaven efter et tip, lavede en video til Facebook og skrev en artikel til bladet.

”Vi er ikke journalister på den måde, at vi opsøger ballade,” siger Gedske.

Ugebladets indhold er mest arrangementer, annoncer og læserbreve. Det minder om en slags Facebook på tryk. Lønnen vil de to redaktører ikke ud med, men årsrapporten for regnskabsåret 2017 viser, at den samlede udgift til personaleomkostninger er over millionen – præcis 1.098.631 kroner.

Og det lån, de to ejere tog i Sparekassen ved overtagelsen af trykkeriet, blev betalt tilbage på syv år.

Fanø har 3.345 indbyggere, men der udkommer fem aviser på øen og en tv-kanal. Dorte og Gedske mener, deres største konkurrent er Facebook.

”Jeg synes godt, man kan mærke Facebook og nettet i det hele taget. Mange af de små annoncører, som vi ikke får, fordi de lægger deres arrangement på Facebook. Det er gratis, det kommer hurtigt ud,” forklarer Dorte.

Fanø Ugeblad har et oplag på 2.046, hvoraf de 392 er e-aviser. Oplaget er gået ned, men kun med 350 på 14 år, og hvor andre abonnementsudgivelser gennemsnitligt er faldet med 45 procent i oplag de senere år, kan avisen på Fanø nøjes med en nedgang på 15 procent.

De groveste læserbreve sorteres fra

Hver mandag kommer landbetjenten forbi trykkeriet for at give stikord til de meget populære politinoter. Det er ikke altid, der sker så meget på kriminalområdet på Fanø, og de er skrevet med et glimt i øjet:

”Tornerose-søvn
Mandag d. 19 marts kl. 18.33 undrede en biblioteksgæst sig over, at der kom snorkelyde fra et puderum på Fanø Skole. Vedkommende undersøgte sagen og fandt en 14-årig sovende dreng mellem puderne. Drengen var ikke til at vække, og landbetjenten blev derfor tilkaldt. De fik i fællesskab drengen ud af puderummet og fik ham vækket af hans Tornerosesøvn.”

I begyndelsen bragte avisen alle læserbreve. Det har kostet nogle abonnenter, før de to redaktører begyndte at sortere dem fra, der var grove eller om nabostridigheder.

”Det er jo, som vi siger, Fanøs talerør: Det er Fanø Ugeblad. Der er læserbreve, og det er jo både på godt og skidt,” siger Gedske.

I den seneste tid har det været emner som, at taxaen på Fanø måske skal lukke, og at der er kommet nye skraldespande, der har fyldt i læserbrevene. Som tidligere byrådspolitiker og nu bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening har 72-årige Søren Vinding skrevet mange læserbreve til Ugebladet. Senest i forbindelse med kommunalvalget 2017.

”Det er en behagelig ting ved Ugebladet, hvis man vil føre valgkamp, at det kun kommer en gang om ugen,” siger han.

”Er der noget, der skal svares på, så har vi en hel del dage at tænke os om i.”

De tre pensionister, Helge Barane, Bent Osvald Sørensen og Vibeke ”Vibse” Vind pakker avisen. De får 250 kroner per gang og arbejder cirka to timer – alt afhængig af snakketøjet. For mens indstikket med Spars tilbud bliver sat ind i aviserne, går snakken lystigt.

”Helge spørger altid, om der er noget sladder, og det er der aldrig,” påstår Vibse, der er Gedskes mor.

Hun har dog lige fortalt en historie om, at Else bag kassen i Brugsen for nylig spurgte nogle ølkøbende kunder på 60+, om de var over 17 år.

”Else er pragtfuld,” udbryder Vibse.

Fanø Ugeblad kommer både til Grønland, Tyskland, Østrig, Sverige og England

Det første, pensionisterne selv læser i Ugebladet, er, om der er nogen ”friske døde”, som Vibse kalder dem. Det er der i dag, hvor manden, de kaldte Cykelskralderen, er gået bort.

”Han kunne synge som Elvis. Han havde melodien og lydene, han kunne bare ikke engelsk,” siger Vibse, og giver en smagsprøve på, hvordan det kunne lyde.

Kagen kommer på bordet, og en billigere udgave af Baileys bliver skænket op. Det er en tradition fra dengang, de ikke var så erfarne med trykmaskinen, og det derfor var en lettelse, hver gang avisen var trykt.

I alt modtager præcis 508 abonnenter uden for Fanø ugebladet. De fleste som e-avis. I pakkeriet bliver der skrevet små hilsner til flere af de 28 læsere i udlandet, der stadig får avisen bragt ud med posten.

”Geert er nu kommet hjem fra Mallorca – og er meget brun – Vh Vibse”, bliver der skrevet på et eksemplar, som sendes til Grønland. Avisen bliver sendt til blandt andet Tyskland, Østrig, Sverige og England.

”Er man fra Fanø, så har man Fanø med hele livet. Det giver en enorm tryghed, ligegyldigt hvor man er. Fanø er en del af ens identitet,” siger Anne Mette Fischer-Pedersen, da Journalisten ringer hende op.

Hun har de seneste to år boet i Oman. Hun læser avisen for at få en idé om, hvad der fylder på øen.

”I Fanø Ugeblad kommer folk til orde. Jeg tror ikke, avisen vil dø, tværtimod. Det er ligesom øens opslagstavle.”

Et lille spark i røven

Men der er kommet konkurrence. Fanø Posten – en gratisavis, der udkommer en gang om måneden og hver 14. dag om sommeren. Den er begyndt at satse mere på journalistik. Det har givet stof til eftertanke på Ugebladet:

”Vi kører det her på vores mavefornemmelse. Selvfølgelig har vi også fået et lille spark i røven nu. Vi skal måske ud og opsøge lidt mere,” siger Gedske.

I gennemsnit skriver de en artikel til hver udgivelse. Det er altid en blød historie, da de ikke føler sig klædt på til at lave kritisk journalistik.

”Vi har ikke lyst til at dreje nøglen om, men vi har måske heller ikke lyst til at have en hverdag, hvor vi laver noget, som vi ikke føler, vi er så gode til,” siger Dorte.