search

”Ingen andre må udtale sig”: Socialstyrelsen gik for langt i Britta Nielsen-sagen

”Ved alle pressehenvendelser skal der derfor henvises til mig. Ingen andre må udtale sig,” skrev vicedirektør til sine medarbejdere, da Britta-sagen blev præsenteret

”Jeg har ikke nogen kommentarer.”

Sådan lød det den 10. oktober 2018 fra en medarbejder i Socialstyrelsen, da TV 2 Fyn mødte op ved styrelsen i Odense. Dagen forinden havde Socialministeriet offentliggjort sagen om Britta Nielsen, der var ansat ved Socialstyrelsen og mistænkt for millionsvindel.

Ingen i Socialstyrelsen ville tale med pressen, skrev TV 2 Fyn.

”Desværre. Vi må ikke sige noget,” sagde en anden medarbejder til tv-stationen.

Og medarbejderne havde da også fået besked på at klappe i over for pressen.

Det fremgår af bogen ’Britta – Forræderiet mod velfærdsstaten’, der er skrevet af journalist Emil Ellesøe Ditzel og udkommer tirsdag. Emil Ellesøe Ditzel har fået aktindsigt i en række mails om styrelsens pressehåndtering omkring de dage, hvor Socialministeriet offentliggjorde sagen om Britta Nielsen, og har delt aktindsigten med Journalisten.

Ingen måtte udtale sig

Beskeden om ikke at udtale sig til pressen kom i en mail, som daværende vicedirektør i Socialstyrelsen, Rikke Thoning, sendte til medarbejderne i styrelsen den 9. oktober 2018.

Klokken 11.15 modtog samtlige medarbejdere i styrelsen en mail med teksten ’VIGTIGT’ i emnefeltet:

”Ved alle pressehenvendelser skal der derfor henvises til mig. Ingen andre må udtale sig,” skrev Rikke Thoning, der havde sat streg under ’skal’.

”Det gælder også, hvis der er journalister, der er pågående og stiller op foran Socialstyrelsen,” fortsatte hun i mailen.

<span class="rodt">"Ingen andre må udtale sig":</span> Socialstyrelsen gik for langt med forbud i Britta Nielsen-sagen 2

”Ingen andre må udtale sig,” skrev Rikke Thoning til alle medarbejdere i Socialstyrelsen. Foto: Skærmbillede

Nogle timer senere, klokken 13.43, sendte Rikke Thoning en ny mail til medarbejdere i styrelsen, hvor hun understregede, at det ”gælder uanset, om I kontaktes på jeres arbejdstelefon eller private telefon”.

Men den er altså gal, og vicedirektøren gik for langt. Det vurderer Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved Aarhus Universitet.

”Problemet er, at man som offentligt ansat har ytringsfrihed, som betyder, at man har ret til at fortælle sin mening om i princippet hvad som helst.”

Præciserer sin besked

Knap tre timer efter den første mail, klokken 14.06, sendte Rikke Thoning en tredje mail om samme emne til medarbejderne.

Her blev proceduren præciseret, og medarbejderne skal ikke længere henvise pressehenvendelser til vicedirektøren, men de bør gøre det. Formulering om, at ingen må udtale sig, blev også fjernet.

<span class="rodt">"Ingen andre må udtale sig":</span> Socialstyrelsen gik for langt med forbud i Britta Nielsen-sagen 1

Rikke Thoning præciserer proceduren, men det er stadig på kant med loven, vurderer Sten Bønsing. Foto: Skærmbillede

Rikke Thonings præcisering var dog ikke nok til at sige, at vicedirektøren ikke gik på kanten af loven, vurderer Sten Bønsing.

”Det bliver lidt bedre, men det kommer efter min opfattelse ikke i mål. Det efterlader stadig et indtryk af, at man helst skal lade være. Sådan fungerer ytringsfriheden ikke. Det er suverænt ens egen vurdering, om man synes, at man har lyst til at benytte sin ytringsfrihed. Det kan man som myndighed hverken fraråde eller anbefale,” siger han.

”Husk, at der er forbud”

Det var heller ikke alle i organisationen, det var gået op for, at Rikke Thoning havde blødt formuleringen i forbuddet op. Det oprindelige budskab var sivet nedad.

Daværende souschef i Tilskudsforvaltningen, Thomas Falslund Kjeldsen, sendte 10. oktober en mail til alle medarbejderne i forvaltningen, hvor Britta Nielsen havde været ansat.

Han indledte med at skrive, at ”Gitte er blevet kontaktet af en journalist på Facebook, fordi denne har set på Linkedin, at hun er tilknyttet vores kontor”.

”Husk, at der er forbud mod at udtale sig, så sådanne henvendelser skal gives videre til Sanne Bertram. Vi opfordrer til, at I ikke svarer journalisterne selv, men blot giver det videre til Sanne,” fortsætter hans mail.

<span class="rodt">"Ingen andre må udtale sig":</span> Socialstyrelsen gik for langt med forbud i Britta Nielsen-sagen

”Det er beklageligt, at dette er en arbejdsfacon for journalister i dag, for det kan godt føles ubehageligt. Men tag den
med ro, da de typisk bare prøver det for en chances skyld og lader henvendelserne ligge derefter,” skriver Thomas Falslund. Foto: Skærmbillede

Socialstyrelsen selv erkender, at procedurebeskrivelserne ikke var i orden, og beklager i et skriftligt svar til Journalisten forløbet:

”Den måde, medarbejderne blev instrueret på i de hektiske dage i oktober 2018, var ikke i overensstemmelse med reglerne for offentligt ansattes ytringsfrihed, og det beklager vi. Som medarbejder har man naturligvis ret til at udtale sig på egne vegne.”

En typisk ledelsesfejl

Ombudsmanden beskriver på sin hjemmeside en af de typiske fejl ved reaktioner fra ledelsen, når det kommer til offentlige medarbejderes ytringsfrihed:

”Ledelsen udsender generelle orienteringsskrivelser, som indeholder en misvisende og begrænsende beskrivelse af de ansattes ytringsfrihed og er egnede til at skabe usikkerhed blandt de ansatte om deres ret til at ytre sig,” lyder en af de fejl.

Og det er netop, hvad der er sket i sagen med Socialstyrelsen.

”Det er præcis en af de fejl,” siger Sten Bønsing.

”Her er der en betydelig risiko for, at folk får en opfattelse af, at de ikke må udtale sig om sagen. Hvilket de må som privatpersoner. De må bare ikke udtale sig på myndighedernes vegne og ikke afsløre noget fortroligt. Bortset fra det må de gerne udtale sig. Det er det, der nemt kan misforstås,” tilføjer han.

Ombudsmanden har flere gange slået fast, at offentlige arbejdsgivere ikke må begrænse ansattes ret til at udtale sig, så længe de udtaler sig på egne vegne og ikke videregiver fortrolige eller forkerte oplysninger.

Sten Bønsing understreger, at myndigheder sagtens kan bestemme, hvem der udtaler sig på myndighedens vegne.

”Men for at man ikke kommer til at lægge begrænsninger på offentligt ansattes private ytringsfrihed, er man nødt til at formulere sig meget tydeligt, så folk ikke tror, at de er begrænset i at udtale deres private mening,” siger han.

Formentlig ingen konsekvenser

De offentligt ansattes ytringsfrihed er reguleret i Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og det er dem, Socialstyrelsen bevæger sig på kanten af.

”Det er altid svært at gradbøje overtrædelser eller lovbrud. Men det må betegnes som alvorligt, for ytringsfriheden er en vigtig ting. Det er et stort problem, hvis offentlige myndigheder begrænser offentligt ansattes ytringsfrihed,” siger han.

På trods af at myndigheden ikke overholder grundloven og reglerne i menneskerettighedskonventionen, betyder det ikke, at der er en bøde på vej til vicedirektøren.

”Som udgangspunkt er der ikke nogen konsekvenser andet end eventuel kritik fra Ombudsmanden, hvis han går ind i en sag. I princippet kan der være konsekvenser, men så skal man ud i nogle meget grove sager,” siger Sten Bønsing.

Journalisten har været i kontakt med Rikke Thoning, der er fratrådt sin stilling i Socialstyrelsen. Hun har ikke nogen bemærkninger til kritikken. Thomas Falslund Kjeldsen er ikke vendt tilbage på Journalistens henvendelse.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen