Dagbladet Information kunne mandag afsløre, hvordan Kinas øverste ledelse foregiver øget åbenhed, mens jerngrebet i virkeligheden strammes om folk. Avisen havde fået adgang til i alt 60 hemmeligstemplede dokumentsider. Nu går historien verden rundt.
"Den mindst ringe", som dagbladet Information ynder at kalde sig selv, er i dag blevet verdensberømt.
Avisens adgang til hemmelige dokumenter fra Kinas øverste ledelse har vakt så stor opsigt, at blandt andet Foreign Policy har valgt at skrive om de hemmeligstemplede dokumenter og kommunistpartiets propaganda.
Også på på kampagne-sitet for befrielsen af Liu-Xiaobo på Facebook omtales de 60 dokumentsider, som ifølge eksperter udstiller kommuniststyrets stadig stærkere undertrykkelse af intern kritik, hvilket står i skarp kontrast til det polerede image, som landet ønsker at vise udadtil.
Endvidere er der på Wall Street Journals hjemmeside en direkte reference til Foreign Policys artikel om sagen. Og den politiske amerikanske kommentator, Diana West, taler om ugens absolut største scoop.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.