Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:10 18.05.2022 Sandra Kaarsgaard

Informations abonnementsomsætning vokser

Dagbladet Informations abonnementsomsætning for 2021 er steget med 4,5 procent, og det samlede resultat efter skat blev 3,2 millioner.

Det skriver Dagbladet Information i en pressemeddelelse.

En af grundene til stigningen er, at de digitale abonnementer stiger så meget, at det opvejer faldet på print. Informations samlede oplag nærmer sig 26.000, og mere end halvdelen af oplaget er digitalt.

”Det er tydeligt, at der er efterspørgsel efter kvalitetsjournalistik og vilje til at betale for det, særligt når vi som avis er i stand til at udvikle den måde, vi udkommer på,” udtaler bestyrelsesformand Lasse Bolander i pressemeddelelsen.

I 2021 begyndte Information på oplæsning af artikler, en satsning, de har tænkt sig at forstærke i 2022. Derudover nåede podcasten ’Radio Information’ op på omkring 35.000 downloads om ugen.

Dagbladet Information lancerer også en app i løbet af 2022.

SENESTE NYT

Flere nyheder