Journalisterne på dagbladet Information skal mere end blot løse almindelige journalistiske opgaver. I fremtiden skal de også løse informationsopgaver for offentlige og private virksomheder. Bladet håber på en økonomisk gevinst til den slunkne kasse

Et mobiltelefon-selskab lægger hver uge en vurdering af IT-markedet ud på sin hjemmeside. Analysen er skrevet af en af Informations faste journalister. Sådan kan fremtiden meget vel komme til at tegne sig, hvis dagbladet Informations ønsker går i opfyldelse.

Information har taget de første skridt i retning af at blande sig i kampen om at tjene penge på kommunikations-journalistik eller content providing, som begrebet hedder i daglig tale blandt dagbladets ansatte. Initiativet betyder, at dagbladets uafhængige journali-ster i fremtiden risikerer at arbejde med kritisk journalistik den ene dag og for en privat kunde den næste.

"Vi har et godt varemærke, der signalerer evne til at formidle. Tingene er i orden, når de kommer fra Information. Det er værdier, som vi kan bruge til at tjene penge på ud over avisdriften," siger bladets administrerende direktør Henrik Bo Nielsen.

Fire af bladets journalister har arbejdet med konkrete opgaver i et pilotprojekt, hvor de blandt andet skulle levere faktuelle oplysninger og artikler om forskellige emner til Dansk BiblioteksCenter.
"Hvis vi i løbet af et par år kan nå op på en omsætning på fem-seks millioner kroner, er jeg en glad mand," siger Henrik Bo Nielsen.

Vandtætte skotter
Information vil placere informationsarbejdet i datterselskabet Mediefabrikken Content Providing. Meningen er, at Mediefabrikken skal skaffe aftalerne og derefter finde de rette journalister til at løse opgaverne.

"Vi er godt klar over, at der kan opstå en række dilemmaer. Derfor har vi også meldt klart ud, at der ikke vil blive tale om, at journali-sterne bliver sat i en situation, hvor de midt under arbejdet med en informationsopgave falder over en god historie, som de ikke kan skrive, fordi de arbejder for en kunde," siger Henrik Bo Nielsen.

Dagbladets ledelse har lovet journalisterne "vandtætte skotter" mellem den redaktionelle linie og de kommercielle aktiviteter. Det betyder blandt andet, at chefredaktionen i hvert enkelt tilfælde vil vurdere, om den journalistiske uafhængighed kan forblive intakt, hvis en journalist påtager sig en opgave for Mediefabrikken. Informations journalister har desuden ret til at sige nej tak til en opgave, selv om den er godkendt i ledelsen.

Hvis en informationsopgave vurderes til at kunne beklikke Informations-journalisternes uafhængighed, er det imidlertid ikke ensbetydende med, at Information lader opgaven gå sin næse forbi.

"Vi har et betydeligt netværk af freelancere, som i så fald vil blive tilbudt opgaven," siger Henrik Bo Nielsen.

IT-analyser
Han mener for eksempel, at en journalist på Information vil have svært ved at arbejde for et mini-sterium.

"Hvis et ministerium gerne vil popularisere en rapport om erhvervsfremme på Færøerne, så er det næppe vores journalister, der skal gøre det," siger Henrik Bo _Nielsen, der derimod godt mener, at en af bladets IT-kyndige journalister kan skrive en ugentlig analyse af IT-markedet, som offentliggøres på en privat virksomheds hjemmeside.

Hvad nu hvis den private virksomhed vælger at droppe en af de ugentlige analyser, fordi den ikke er så gunstig for firmaet selv?

"Det vil vi ikke kunne acceptere. Virksomheden skal følge de spilleregler, som vi stiller op, og det vil være uacceptabelt for os, at virksomheden vælger ud i det stof, vi leverer," siger Henrik Bo Nielsen.

Blandt reglerne er også en passus om, at Informations kunder skal acceptere åbenhed om de kommercielle opgaver. Det skal ske ved, at dagbladet på sin hjemmeside fortæller, hvem det løser opgaver for.

Journalisterne på Information tager udsigten til nye opgaver med ro. Miljøjournalisten Ebbe Sønderriis var en af de fire journalister, der var med i pilotprojektet. Han skrev en fakta-artikel om global opvarmning og samlede en række links om emnet.

"Det var bentørre fakta, og jeg havde ingen problemer med at holde min sti ren, " siger Ebbe Sønderriis.

Omgivelsernes dom tæller
Sammen med sine kolleger er han nået frem til, at det ikke lader sig gøre at opstille klare regler for, hvad en journalist kan tillade sig at arbejde med, uden at det påvirker hans uafhængighed. Men journalisterne er enige om, at det ikke altid er nok at vurdere skotternes vandtæthed ud fra, hvad den enkelte journalist selv synes om sin arbejdsopgave.

"Hvis vores omgivelser ikke synes, det er i orden, at vi arbejder for en bestemt kunde, så bør vi rette os efter den dom og lade være," siger Ebbe Sønderriis.

Medarbejdernes incitament til at kaste sig over informationsopgaver er muligheden for at kunne skabe et afbræk i hverdagen.

"Mange journalister vælger for eksempel at tage orlov for at skrive en bog. På samme måde kan de nye opgaver give mulighed for at arbejde på en anden måde," siger Henrik Bo Nielsen.

Hvis de opgaver, der kan tilbydes Informations faste journalister, ligner den, Ebbe Sønderriis påtog sig i pilotprojektet, kan det måske blive svært at få afsat opgaverne på redaktionen.

"Gab", lyder Ebbe Sønderriis´ kommentar til at lave faktuelle artikler og links.

Ingen hjælp til Fogh og Nyrup
Mens der er snævre grænser for, hvad Informations egne journali-ster må arbejde med, skal man noget længere ud for at finde grænser for de opgaver, som bladet med hjælp af freelance-netværket vil lægge navn og rygte til.

"Vi kunne ikke finde på at arbejde for ekstreme religiøse bevægelser. Vi vil heller ikke påtage os opgaven med at hjælpe Anders Fogh eller Poul Nyrup med at profilere sig op til næste valg. Og hvis vi skal hjælpe en politisk ungdomsorganisation, bliver det vores afdeling for grafisk formidling, der hjælper med plakaterne," siger Henrik Bo Nielsen.