Tidligere korrespondent for Information, australske Wilfred Burchett, fungerede muligvis som påvirkningsagent. Det mener i hvert fald Bent Blüdnikow. Information stiller nu selv spørgsmål ved Burchetts uvildighed.
Leflede Information i 1970erne, 80erne og 90erne for venstre-totallitære regimer? Var der en udbredt venstrefascisme blandt avisens skrivende medarbejdere?
Det hævder Bent Blüdnikow, kulturmedarbejder på Berlingske Tidende, som på det seneste har skudt med skarpt mod Information og blandt andet udtalt, at den tidligere korrespondent, australske Wilfred Burchett, var sovjetisk spion.
Som en del af serien »Fortidens Spøgelser« stiller dagens udgave af Information derfor skarpt på den nu afdøde Burchett, der i slutningen af 1970erne skrev en stribe artikler om Vietnam og Indokina for netop Information.
»Wilfred Burchett lagde aldrig skul på sine stærkt venstreorienterede sympatier og valgte ubetinget side til fordel for Vietnam, da landet i 1978 invaderede Cambodja for at fjerne Pol Pot-styret,« hedder det blandt andet i Information.
Og ifølge avisens daværende udenrigspolitiske medarbejdere, var der ikke tvivl om Burchetts enøjethed. Det var netop på grund af den – og på grund af de oplysninger, Burchett som følge af sine særlige forbindelser kunne få adgang til – at han skulle skrive i Information.
Men hvorfor har Information aldrig tidligere redegjort for dette, spørger Bent Blüdnikow.
Læs hele artiklen om »Journalisten, der 'gjorde ensidighed til en dyd'« her.
Læs ogås Ulrik Dahlins blog på Luftskibet på Information.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.