Information får 3,4 mio. kr. fra Google

Information er dansk topscorer i dagens uddeling af midler fra Google Digital News Initiative-puljen. Pengene skal bruges på at udvikle nye abonnementsformer. "Det kan være, du vil abonnere på at vide alt, hvad Information laver om omstilling, Syrien eller økonomisk ulighed," forklarer udviklingsdirektør
  • /ritzau/Jens Dige
13.12.2017 · 11:30

Information modtager 448.000 euro – svarende til cirka 3,4 mio. kr. – i dagens uddeling af Google Digital News Initiative-midlerne: Googles pulje til medie-udvikling. Pengene skal gå til at udvikle et setup, der skal gøre det muligt at videreudnytte og pakketere Informations digitale indhold på nye måder, forklarer avisens udviklingsdirektør Rasmus Øhlenschlæger Madsen.

"Vi vil gerne prøve af, om vi kan supplere de eksisterende abonnementsmuligheder med muligheden for at købe eller delabonnere på digitale indholdspakker baseret på interesser. Og det, vi skal bruge pengene fra Google til, er at lave det tekniske setup, platformen, for det," siger han og uddyber:

"Vi skal finde ud af, hvordan vi kan segmentere og automatisere så meget som muligt af den proces. Det bliver et setup, hvor vi siger: "Det indhold, vi laver i forvejen, vil vi gerne bruge flere gange og præsentere for flere forskellige mennesker."  

Nye måder at abonnere på

Rasmus Øhlenschlæger Madsen fortæller, at Information vil arbejde med at teste nye prisstrukturer, så man for eksempel kan abonnere på et specifikt stofområde.

"Man kan forestille sig, at man får 'Best of Information' på et specifikt område," forklarer han.

"Det kan være, du vil abonnere på at vide alt, hvad Information laver om omstilling, Syrien eller økonomisk ulighed. Det kan være et supplement til de eksisterende abonnementsmuligheder. Lige nu har du muligheden for at abonnere på det hele eller ingenting. På denne her måde vil vi gerne ramme rigtig mange af dem, der kommer forbi Information, og som vi ved er interesserede i Informations indhold, men som ikke er på et fuldt abonnement endnu,” siger Rasmus Øhlenschlæger Madsen.

Det er dog endnu uvist, hvordan indholdspakkerne skal tage sig ud. Måske skal noget fremgå af selve information.dk, andet kan komme via mail.

"Vi kommer til at bruge al den data, vi kan"

Kurateringen vil dels ske på baggrund af brugerens egne tilkendegivelser, dels på baggrund af deres adfærd.

"Vi kommer til at bruge al den data, vi kan. Alt det, vi ved om, hvad der interesserer vores læsere – dét er vi interesserede i at bruge, så vi målretter vores indholdspakker bedst muligt," siger Rasmus Øhlenschlæger Madsen.

Projektet skal bygge på de data, Information i forvejen har.

"Hvordan vi gør det, er noget af det, vi skal udvikle et solidt setup for. Selvfølgelig ligger det hele inden for vores egen persondatapolitik og i tråd med persondataloven,” lover han.

Stadig kun på udviklingsstadiet

Meget mere konkret kan Rasmus Øhlenschlæger Madsen ikke blive, fortæller han. Han understreger, at projektet er 'in the making'.

Idéen til projektet er udviklet af projektudvikler Astrid Schmeltzer Dybkjær i samarbejde med den kommercielle direktør Morten Stald og digital redaktionschef Martin Ingolf, fortæller Rasmus Øhlenschlæger Madsen.

Ud over Information har Børsen, Videnskab.dk og Mediehuset Herning Folkeblad også fået penge ved dagens uddeling. Information er topscoreren i Danmark.

Du kan læse om Børsens projekt her.

Kommentar

Seneste jobopslag

Erfaren presse- og kommunikationsmedarbejder til Økonomi- og Indenrigsministeriet

Økonomi- og Indenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 11.06

Kommunikationskonsulent til udvikling og implementering

Region Nordjylland
Ansøgningsfrist: 10.06

Skatteministeriet søger intranetredaktør

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 10.06

Content Manager til Gyldendal Forlag

GYLDENDAL
Ansøgningsfrist: 07.06

Enhedslistens folketingsgruppe søger presserådgiver

Enhedslisten
Ansøgningsfrist: 01.06

Pressemedarbejder til Det Tekniske Fakultet

SDU - Syddansk Universitet
Ansøgningsfrist: 30.05

Journalist med videoerfaring

Bolius Boligejernes Videncenter A/S
Ansøgningsfrist: 03.06

Pressemedarbejder til Borgmesterkontoret i Odense Kommune

Odense Kommune
Ansøgningsfrist: 10.06

Kommunikationsmedarbejder til Blå Kors Danmark (barselsvikariat)

Blå Kors Danmark
Ansøgningsfrist: 01.06

Herning Folkeblad søger magasin- og ugeavisjournalist

Mediehuset Herning Folkeblad
Ansøgningsfrist: 25.05

Sportsjournalist til Skive Folkeblad

Skive Folkeblad
Ansøgningsfrist: 28.05

Pressechef til Københavns Rådhus (barselsvikariat)

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 07.06

Erfaren presserådgiver søges til Erhvervsministeriet

Erhvervsministeriet
Ansøgningsfrist: 04.06

Kommunikationskonsulent til MKB-Kommunikation, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune
Ansøgningsfrist: 30.05

Dygtig presse- og kommunikationsmedarbejder søges til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
Ansøgningsfrist: 03.06

Ambitiøs samfundsskribent med lyst til fordybelse

Zetland
Ansøgningsfrist: 28.05

Skatteministeriet søger dynamisk og dagsordensættende pressechef

Skatteministeriet
Ansøgningsfrist: 26.05

Samvirke søger Danmarks bedste madskribent

COOP
Ansøgningsfrist: 11.06