Politikere og EU-nørder klager over for få artikler om EU og for få korrespondenter. Men den kritik er naiv, siger Bent Winther, chefredaktør på Information. Han forklarer her, hvorfor Information har valgt at droppe den faste korrespondent i Bruxelles.

Fra tid til anden dukker den op; kritikken af mediernes dækning af EU.

De vigtigste beslutninger i dansk politik træffes i Bruxelles, så hvorfor er antallet af EU-korrespondenter skåret ned, og hvorfor er EU-historierne så sjældent på forsiden?

En af de aviser, der har fjernet sin korrespondent i Bruxelles, er Dagbladet Information. Konstitueret chefredaktør Bent Winther svarede forrige fredag igen på kritikken til en konference om EU i medierne. EU-stoffet er tit uegnet til forsiden, og det må vi erkende, mener han.

Journalisten.dk har ringet til Bent Winther for at følge op på debatten og udsagn som »acceptér det elitære,« som Bent Winther blandt andet sagde om EU-journalistikken.

Hvad mener du med det?

»Alt det, der handler om EU's struktur og institutioner, for eksempel om selve EU's eksistens, om der skal mere magt til Europa-Parlamentet, og om man skal hjælpe Grækenland eller ej, det er en superelitær diskussion. Det bliver man nødt til at acceptere. Det er ikke emner, du på nogen måde kan få ud til almindelig diskussion i befolkningen,« siger Bent Winther.

Men har det ikke netop været spørgsmål som for-imod EU's eksistens, traktatændringer og folkeafstemninger, der har skabt mest debat?

»Jo, der er ingen tvivl om, at hver gang, der er folkeafstemning, så kører debatten pludselig med 110 kilometer i timen! Det vil folk gerne diskutere, fordi der er noget på spil. Så bliver det meget følelsesladet – skal vi bevare dronningen på tronen og så videre. Det, jeg taler om, er i virkeligheden det, der ligger imellem diskussionerne og valgene.«

Ifølge Bent Winther er det netop mediernes dækning i mellemperioderne, der udsættes for uretfærdig kritik fra EU-politikere og andre EU-interesserede, som efterlyser mere og bedre EU-journalistik.

»Jeg synes, der er mange, der bebrejder medierne og siger, at det er vores skyld, at debatten mangler. Vi skal ansætte flere, der skriver om EU, og det er så vigtigt det, der foregår i Europa-Parlamentet. Men det er en naiv forestilling om, hvad medier er, og hvad moderne kommunikation er. Medierne eksisterer på nogle andre præmisser, end politikerne gør, og vi taler forbi hinanden. Jeg siger ikke, at medierne kun skal sælge aviser, men vi er afhængige af, at der er nogle af de elementer, der skaber interesse: En konflikt, noget nærhed – nogle personer, vi kender og forstår og enten ikke kan lide eller sympatiserer med,« siger han.

Det er også EU-nørderi, der er årsagen til, at Information for over et år siden valgte at nedlægge sin korrespondentpost i Bruxelles. Den er stadig ikke genoprettet. Til gengæld har Information en Europa-politisk medarbejder, der sidder i København.

Hvorfor har Information ikke en korrespondent i Bruxelles?

»Vi vurderede på et tidspunkt, at vi ville prøve at få EU-perspektivet ind i alle stofområder i stedet. Vi skriver meget om globalt stof, terrorbekæmpelse, international økonomi og så videre, hvor der altid er en EU-vinkel.«

Er det, fordi I mener, at det giver en bedre dækning at have en medarbejder herhjemme end i Bruxelles?

»Nej, det siger jeg ikke. Vi ville gerne have et kontor med tre mand i Bruxelles, hvis vi havde ressourcer til det. Det er jo en fordel ved Bruxelles, at der er hurtigere adgang til kilder. Det kan også sagtens være, vi skal have det igen. Men noget af det, man skal passe på med, når man har en Bruxelles-korrespondent, er de meget nørdede EU-historier. Når embedsmænd, spindoktorer, politikere og korrespondenter går i selvsving og mener, at det er meget vigtigt at analysere noget, som danskerne i virkeligheden ikke ved, hvad de skal bruge til.«

Ifølge Bent Winther er det også en klassisk myte, at EU-dækningen er afsporet og overfladisk i forhold til anden politisk journalistik, og at det ødelægger muligheden for at have en sund, demokratisk debat.

»Der er for store forventninger til, at de historier, der er i medierne, skal skabe en god debat om EU. Når Mette Fugl eller en anden er på skærmen, så er det altid noget med en konflikt mellem for eksempel Merkel og Sarkozy. Det er meget sjældent, man går ind og kigger på indholdet i et konkret direktiv. Men hvis du kigger på Christiansborg, så gør man det ikke engang der. Meget af den politiske dækning i Danmark handler om proces og strategi.«

Derfor mener Bent Winther, at kritikken af for få korrespondenter og for lidt EU i spalterne er forfejlet, selv om EU-stoffet er væsentligt.

»Spørger man politikerne, hvorfor de synes, der er for lidt EU-stof i danske medier, så siger de, at der sker rigtig vigtige ting, at 70-80 procent af dansk lovgivning kommer fra EU, og så peger de på emner som frit sygehusvalg over grænserne. De har ret i, at det er vigtigt, men jeg tror, vi skal acceptere, at det er meget svært at få den diskussion blandt danskerne, fordi der er en oplevelse af, at det ikke er beslutninger, de har mulighed for at påvirke.«