Tobias Hoff, som kommer fra en stilling som marketingschef hos Aller Media, bliver ny kommerciel direktør hos Information. Det skriver Information i en pressemeddelelse.
”Tobias kommer med en stærk digital marketingbaggrund og nye input til Informations kunderejse. Han får ansvaret for at bygge videre på abonnementsforretningen og det tætte forhold til læserne, der altid har været helt centralt for Information,” siger administrerende direktør Stine Carsten Kendal.
Tobias Hoff tiltræder stillingen den 1. september.