Dagbladet Information opsiger samarbejdet med Annegrethe Rasmussen, der arbejder freelance for avisen og blandt andet skriver klummer.
»Vores tillid til Annegrethe Rasmussen har lidt et knæk efter historien i Altinget om lederen i The Economist. Vi lever af læsernes tillid til os,« siger Christian Jensen, ansvarshavende chefredaktør for Information, til Journalisten.
Opsigelsen af samarbejdet falder, efter at Journalisten kunne fortælle, at der var så store sammenfald mellen en leder i The Economist og en klumme, som Annegrethe Rasmussen skrev hos Altinget, at Altinget også har opsagt samarbejdet.
Altinget: det strider mod vores etik
Altingets stifter, Rasmus Nielsen, har over for Journalisten sagt, at der er tale om et »plagiat«, der strider mod Altingets etiske retningslinjer.
Annegrethe Rasmussen svarede tidligere i dag til Journalisten, at hun er ked af sagen.
”Jeg kan bekræfte, at jeg ikke i første omgang krediterede Economist, og den forglemmelse er jeg rigtig ked af og tager det fulde ansvar for. Jeg er glad for, at henvisningen står under artiklen nu, og henviste også til den omgående på sociale medier i adskillige omgange umiddelbart efter, at artiklen blev tilgængelig online. Jeg er taknemlig for, at Journalisten giver mig mulighed for en kommentar, og har ikke nogen yderligere kommentarer, ikke for at være uvenlig eller utilgængelig, men fordi jeg, som vel ikke er uforståeligt, er ret ærgerlig og ked af det,” lyder det i et skriftligt svar.
Information iværksætter undersøgelse
Konkret betyder Informations afbrydelse af samarbejdet, at der ikke vil blive købt flere freelanceartikler af Annegrethe Rasmussen.
»Hun har i flere år leveret en flot indsats for os, og derfor er vi kede af at være bragt i en situation, hvor vi ikke mener at kunne have tillid til hende,« siger Christian Jensen.
Der er kun fremlagt et eksempel på manglende henvisning. Er det nok?
»Det er et spørgsmål om tillid. Og når vi ikke har den, må vi reagere på den. Det er inde i kernen af det, man skal kunne stole på.«
Hvilken konsekvens tager I af mistanken?
»Vi vil iværksætte en undersøgelse af de artikler, hun har leveret til Information,« siger Christian Jensen, der ikke har overblik over, hvor mange artikler det drejer sig om.
Hvor alvorligt er det her?
»Det er altid alvorligt, når der kan drages tvivl om troværdigheden.«
Det er ikke første gang, Annegrethe Rasmussen er indblandet i en sag om plagiering. I 2001 blev hun fyret fra stillingen som chefredaktør ved Berlingske Tidende, da en leder, hun havde skrevet, indeholdt flere passager, som var kopieret fra ledere i Politiken. Annegrethe Rasmussen forklarede dengang, at der havde været tale om en kladde, hun ved en fejl sendte til tryk.
Journalisten gennemgår produktion
Annegrethe Rasmussen har været fast blogger hos Journalisten om amerikanske medieforhold. Dette samarbejde er også afbrudt, og Journalisten vil gennemgå hendes produktion i januar.
Efter at Journalisten har beskrevet sagen, har Altingets chefredaktør, Rasmus Nielsen, desuden besluttet at lukke USA-portalen, har han fortalt mediawatch.dk.
Annegrethe Rasmussen har ikke kommentarer til Journalisten til, at Information har afbrudt samarbejdet.
17 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Problemet i Danmark er at der er for mange dovne journalister som primært producere citat historier fra internationale medier hvor de ofte ikke forstår emnet, ikke gider sætte sig ind i det alternativt ikke forstår at udvise den nødvendige kildekritik over for det de citere.
Problemet eskalere når journalister går fra at plagiere et medie til at klippe og klistre ting fra flere medier sammen til noget de mener lyder troværdigt og det uden at de har sat sig ordenligt ind i stoffet.
I et lille land som Danmark hvor de fleste læser danske nyheder så er det fristende for den dovne journalist at oversætte artikler fra udenlandske medier og så publicere dem som en citat historie hvor original kilden er mere eller mindre synlig.
De to sager der er har været i mediere i den sidste tid er kun toppen af isbjerget i et land hvor mange journalister giver branches økonomi skylden for en dårlig vare,
På samme måde som at en dårlig kok kan ødelægge gode råvare så kan en journalist dovenskab også ødelægge en god historie.
Først copypaster AGR for år tilbage dele af en leder, som jo formentlig udtrykker en anden mening end Berlingskes egen. Så copypaster hun dele af andre udenlandske artikler. Man behøver vel ikke at skrive en lang kronisk mumbo-jumbo om, hvorvidt man er enig med Information og Altinget eller ej. Eller skyde budbringeren for den sags skyld. De to medier kan ikke gennemgå alverdens medier for at tjekke, om en artikel/kommentar er stjålet eller ej. At medierne får et tip og tjekker, er bare i orden. Det er ikke 'heksejagt'. Mener de to medier, at manipulationen har fundet sted, har de lov til det. Jeg tror i hvert fald mest på fra Altinget og Information.
Vil Information undersøge alle sine skribenter - eller kun dem, der bliver opdaget?
Kommer der aviser i næste uge?
Først Ekstra Bladet, så det Berlingske Hus og nu Information og Journalisten. Alle disse medier har, med baggrund i to vidt forskellige sager, nedsat ”undersøgelseskommissioner for at se hvor og i hvor mange artikler, hvor der er enten opdigtede kilder eller ”plagiat” som Altinget – der har valgt ikke at lave en ”undersøgelseskommission” – udtrykker det.
Det drejer sig selvfølgelig om Michael Qureshis ”pseudonym-kilder” og Annegrethe Rasmussens mangel på kildekreditering/henvisning i et par tilfælde.
Jeg kender kun sagerne fra (sociale) medier og kender ikke Michael Qureshi. Har jeg læst nogle af hans artikler, husker jeg dem ikke.
Jeg kender Annegrethe Rasmussen, ikke en nær af slagsen, men læser nu og da hendes indlæg i Altinget, Information, Journalisten og på Facebook.
Med det in mente bringer jeg ikke de to ”sager” i sammenhæng fordi de to journalisters brøde – ud fra det jeg har læst om dem – er lige alvorlige eller kan sammenlignes, men fordi reaktionen og sanktionen fra de medier, de har leveret til, har været bemærkelsesværdigt identiske, på trods af at de netop er vidt forskellige.
Quereshis brøde er, som den er oplyst, i den tunge ende. Han har, må man forstå, systematisk opdigtet kilder/citater og dermed kørt over for rødt gentagne gange. Sanktionen har været tilsvarende, og berettiget, tung. Man kan undre sig over, at det ikke blev opdaget for lang tid siden og mens det skete.
Annegrethes brøde er ikke, i noget der ligner, samme kaliber. Man bør naturligvis citere og kildehenvise, når man skriver artikler, ledere eller klummer hvor der er gengivet længere passager fra andre medier. Og dét er så smuttet for Annegrete et par gange. Om det er på grund af glemsomhed, sjusk eller for ”høj fart” efter devisen ”uden saks og klister, ingen journalister” ved kun Annegrete.
Jeg vil med mit 25-årige kendskab til branchen, som journalist såvel som kommunikations og pressechef, hævde, at Annegrete langt fra er den eneste, det er sket for.
Og jo, det kan da være passende og rigtigt at en redaktør skrider ind overfor den slags, med ét klip i ”kørekortet”. Men allerhelst skulle det jo opsnappes inden det gik i trykken i form af en ledelse der udøver en høj standard og et erfarent redaktionssekretariat. Men reaktionen og sanktionen overfor Annegrethe fra tre redaktører har jo så at sige været identisk med sanktionen til Quereshi: tre klip og ubetinget frakendelse af kørekortet.
Og det er derfor jeg spørger: Kommer der aviser i næste uge?
Hvis nye kendskab til at journalister – det være sig fastansatte eller freelancere – en enkelt gang eller i ny og næ har glemt eller undladt at kildehenvise, må det jo også fører til ”undersøgelseskommissioner” og ophør af samarbejdet.
Så bliver der altså endnu mere halvtomt på de i forvejen halvtomme redaktioner. Og de ”reneste rene”, som er tilbage, får deres at se til med at undersøge ex-kollegers artikler for ”plagiat” og manglende kildehenvisning.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, hvor proaktive – som det hedder nu om dage – Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Altinget og Journalisten har været i disse to vidt forskellige sager.
Principielt bifalder og efterlyser jeg, at pressen er langt mere proaktive med at beklage når der er fejl eller upræcisheder i artikler, og ikke mindst og vigtigst at ledelserne på mediehusene lærer af dem, efterser deres processer og vedligeholder og udbygger en kultur der har respekt for klassiske journalistiske dyder som, kildekritik, faktatjek, kildehenvisninger og dobbelttjek af oplysninger.
Om reaktionen og sanktionen i de to ovennævnte sager er en start på det, vil jeg tillade mig at tvivle lidt på. Det ser ud til, at man snarere har grebet til det helt tunge universal-våben, for at vise handlekraft når ”noget” bliver opdaget i stedet for at vise ledelse, og udøve og indføre de kontroller – ja et element af kontrol er krævet for at have tillid - der er nødvendige for at man minimerer fejl, upræcisheder og forkerte fakta, mangel på kildehenvisninger og så videre.
Kommer der aviser i næste uge?
Jo, Lene. Q minder vel lidt om den berømte sag om Stephen Glass' bevidste snyd - opfundne kilder - hvor A-sagen er mere i retning af, hvad der kendes i en del sammenhæng. En kildeangivelse savnes, og det kan være en svipser, eller går-den-så-går-den-som-MIN-historie. Og den igen er lidt i familie med, når f.eks. et stort medie nasser en historie fra en provinsavis.
Som jeg skrev på FB i forbindelse med A-sagen, har jeg selv været ude for en sær ting vedr. kildeangivelse. I en artikel jeg som freelance havde skrevet til en avis (print), fremstod den publicerede version UDEN to kildeangivelser. De var, så vidt jeg husker, til konkurrerende medier, der havde gravet lidt ekstra frem. Måske skulle redaktionssekretæren have været fyret:-)
Flere