Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:46 01.06.2023 Christian Lindhardt

Infomedia skal have ny direktør

Efter otte år som CEO hos Infomedia har Thomas Vejlemand valgt at stoppe ved udgangen af 2023. Det skriver Infomedia i en pressemeddelelse.

Selskabet går nu på jagt efter en ny direktør, og samtidig udvides direktionen, så den fremover vil bestå af CEO, nuværende CFO Kate Wichmann samt COO Jørgen Momme Iversen, som hentes fra JP/Politikens Erhvervsmedier.

Thomas Vejlemand udtaler i pressemeddelelsen, at det er hans egen beslutning at stoppe, fordi der er brug for nye øjne på Infomedia, og at hans egne øjne skal ud at opleve noget nyt.

Han fortsætter som formand for den internationale brancheorganisation for medieovervågning, FIBEP, frem til årets udgang.

SENESTE NYT

Flere nyheder