Flere danske firmaer inviterer journalister på gratis udlandsture. Senest inviterede Carlsberg de største danske aviser med til Asien for at kigge på Carlsbergs forretning. Et af turens resultater blev, at Politiken, Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten tilsammen bragte artikler om turen til en estimeret annonceværdi af over 1,5 millioner kroner.
Det viser en beregning, Carlsberg har fået lavet af Infomedia, der ejes ligeligt af JP/Politikens Hus og Berlingske Media.
Journalisterne, der var med på turen, understreger i Journalisten, at turen var fagligt meget relevant, og at de ikke lader deres dækning influere af, at Carlsberg betalte turen.
»Der er kun et kriterium, der gør, at man tager med på sådan en tur. Får man adgang til noget, man ellers ikke får adgang til? Det gjorde man her,« siger chefredaktør på Børsen Anders Krab-Johansen blandt andre.
Svensk og norsk kritik
Eksemplet viser, at der er stor forskel på, hvad medier i Danmark tager imod, set i forhold til fx nabolandet Sverige.
»Det lyder fucking absurd,« siger Ola Billger, redaktionschef på Svenska Dagbladet, en af Sveriges største aviser. Og Daniel Sandström, redaktør på Sydsvenskan, siger, at i Sverige ville man kunne betragte det som bestikkelse, at aviser tog imod sådan en tur.
»Det er utænkeligt, at det ville ske med vores vidende på Sydsvenskan – eller andre svenske aviser.«
Jens Bekke, kommunikationsdirektør i Carlsberg, afviser kritikken om ”bestikkelse”.
»Påstanden om bestikkelse er absurd, da det ville indebære en forventning om en modydelse. Jeg har ikke opfordret journalister til at skrive fra turen, og alle historier bygger på journalistens egen vurdering. Jeg har heller ikke set historier eller citater før tryk.«
Carlsberg regner ikke med omtale
Carlsberg forklarer, at Carlsberg har fået foretaget beregningen, der viser, at den estimerede annonceværdi er 1,5 millioner kroner, på baggrund af et ønske fra de asiatiske partnere.
Jens Bekke forklarer, at Carlsberg ikke forventer, at der bliver skrevet artikler:
»Vores målsætning er, at journalisterne får et mere indgående kendskab til vores forretning og derfor dækker den bedre, når vi offentliggør regnskaber. Det handler blandt andet om at undgå faktuelle fejl i historier, som kan være enormt skadende.«
Jens Bekke mener, at en tur arrangeret af Carlsberg kan give bedre journalistik end en tur, medierne selv står for.
»Formålet med turen var at øge journalisternes indsigt i Carlsbergs aktiviteter i Asien. Jeg kender det svenske armlængdeprincip fra mit tidligere arbejde, og prisen er, at man har færre kilder i virksomhederne, og historierne indeholder flere faktuelle fejl samt vinklinger, der bærer præg af, at man ikke helt har forstået virksomheden. Og min påstand er, at det giver mindre kritisk journalistik.«
Læs hele historien i det nye nummer af Journalisten, der udkommer i dag.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Hvordan skulle pressefolk overhovedet komme rundt i verden, hvis de ikke benyttede disse omtalte metoder. Og hvordan skulle f.eks. en dansk TV-redaktion få råd og lyst til en aktuelt sensations-serie om indbrud og hjemmetyverier? Hvis det ikke som annonceret i disse dage sker "i samarbejde med" et alarm-central-firma, hvor nye kunder sikkert står i kø efter de første udsendelser. I mange år havde (har) bladet Journalisten tilbagevendende opslag om gratis rejser for journalister til Danidas arbejdsområder rundt om i verden. En betingelse var dog, at de udrejse-søgende på forhånd skrev under på, at de ville skrive/rapportere om rejsen og kunne udpege et medie, som ville bringe resultatet. Jeg syntes, det var et underligt kræmmer-tilbud, men søgte så penge og satte den betingelse, at det var op til mig at afgøre, om der kom noget brugbart vigtigt og væsentligt ud af rejsen. Det forbehold kunne Danida ikke acceptere, så jeg fik ingen gysser. Men der var vist ikke problemer med at komme af med dem til andre kolleger.
Med hilsen, Vagn Simonsen
De respektive medier ville muligvis gerne selv betale. Men det gjorde de ikke. De fik turen foræret af Carlsberg. Anders Krab-Johansen kandiderer til årets citat med følgende udtalelse: "For os er værdien af at komme ud og flyve i en flyvemaskine og spise middag meget lille i forhold til det, som arbejdstid og troværdighed er værd for os. Derfor vælger vi også at betale sådanne ture selv nogle gange." Øh, læs lige den en gang til.
Jeg er overbevist om, at de respektive medie hellere end gerne ville betale turen selv, hvis midlerne var til rådighed. Det er de desværre ikke, så derfor er det op til den enkelte journalist at holde distancen.
De store virksomheder ved udmærket, at danske journalisters integritet ikke kan købes - hvis de prøvede, ville virksomhederne stå tilbage "med fletningerne i postkassen", uanset om der var nok så meget "ludertur" over et givent projekt.
Hvis vi kun skal lave journalistik ud fra devisen om, at ingen må få noget ud af det, kan vi godt sløjfe 90 pct. af alt det der bliver lavet. Der er stort set ALTID nogen, der får noget ud af det - virksomheder, enkeltpersoner, politiske partier, interesseorganisationer, bestemte befolkningsgrupper mv.
Desuden er de Infomedia-opgørelser noget nær ubrugelige, for de medtager al omtale, dvs. også den dårlige. Og hvad der kan forekomme som dårlig omtale, kan være god omtale på sigt, mens god omtale kan ødelægge meget, hvis den kommer på et ubelejliget tidspunkt. Så, please - kildekritik, tak.
Tak for en morsom artikel. Påstanden om, at svenske journalister aldrig deltager i ture, som er betalt af leverandører er langt ude i hampen. Hvis jeg gider, skal jeg tælle, hvor mange jeg har været sammen med (også fra Norge) på de presseture, jeg selv har deltaget i, og hvor det handlede om at få præsenteret nye produkter før en avis/grafisk udstilling. Og vi tog allesammen hjem og skrev om de mest interessante af produkterne, ligesom vores kolleger fra Tyskland, USA, Canada, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene, Irland, Storbritannien, Rusland, Polen o.s.v. gjorde. Hvis ikke vi deltog, fik vi ikke det samme forspring som vores konkurrenter, og derfor blev ingen af os væk.
I øvrigt har jeg mødt rigtig mange dagbladsjournalister på de mange avistekniske udstillinger, jeg har deltaget i. Og hvorfor skulle de ikke selv tage de forskellige redaktionelle systemer i øjesyn, inden der skulle træffes beslutning om, hvad der skulle bruges?
Om dagbladslæsere har brug for at vide noget om Carlsbergs udenlandske bryggerier ved jeg ikke, men jeg ved, at grafiske virksomheder, reklamebranchen og relaterede virksomheder gerne vil vide noget om ny teknologi og nye tendenser. Siden en stor software virksomhed holdt op med at annoncere, fulgte andre snart efter, og de producenter af digitalt produktionsudstyr, der var kommet til, fik snart mættet markedet i en grad, at de også holdt op. I mellemtiden havde producenterne naturligvis indsamlet alle de potentielle kunders e-mail adresser, så de kunne henvende sig direkte til dem. Da producenterne ikke længere havde brug for fagbladene stoppede annonceringen, så mange af bladene i dag er lukket, hvorved filtret mellem producent og kunde er væk. Når man i dagevis har slidt skosåler for at kunne sende noget hjem til hjemmesiden og tage resten med hjem til bladet, kan man da godt være lidt ærgerlig over udviklingen, men det hjælper jo ikke. Journalister i hundredevis rejser stadig til CES, Drupa, Ifra, Ipex, Photokina m.fl. og det bliver de ved med, uanset hvor mange hellige, der skal spille interessant om det for at blive citeret.
Flere