I efterhånden mange år har de fleste danskere vænnet sig til, at inflation var noget, vi ikke behøvede at tale synderligt meget om.

Men sådan er det ikke længere.

I juli var forbrugerpriserne steget med 8,7 procent sammenlignet med sidste år, hvilket var det højeste niveau siden februar 1983 ifølge tal fra Danmarks Statistik.

Alt i alt er det med til at udhule danskernes realløn, hvilket ifølge flere bankers beregninger betyder, at en typisk familie med børn i 2022 skal betale omtrent 30.000 ekstra om året for at købe de samme varer og tjenester som i 2021.

Inflation bliver et tema

Forude venter der på medieområdet et ”stort overenskomst-år”, hvor der skal forhandles ny overenskomst på DR, TV 2 og DMA-overenskomsten, der omfatter blandt andre dagbladene og Ritzau.

”De krav, vi stiller til overenskomstforhandlingerne, vil bære præg af det,” siger DJ-formand Tine Johansen til Journalisten.

Hun fremhæver også, at medierne selv er opmærksomme på problematikken, da man for eksempel på flere dagblade har hævet abonnementspriserne. Omvendt mener hun ikke, at medierne kan bruge de stigende omkostninger som argument for at udelade lønstigninger:

”Det her er jo en fødekæde, så i alle led skal det meget gerne være sådan, at hvis man hæver prisen på et produkt, så skal dem, der producerer produktet, også meget gerne kunne mærke det,” siger hun.

”Freelancerne skal naturligvis også tilgodeses i denne her sammenhæng. I beskrev jo selv på Journalisten, hvordan der var freelancere, der havde oplevet, at de ikke blev reguleret i honorarerne i 15 år,” fortsætter Tine Johansen, der også vurderer, at netop freelanceres vilkår bliver et stort emne ved de kommende overenskomstforhandlinger.

Taler om det på redaktionen

På Politiken forventer tillidsrepræsentant Pernille Mac Dalland også, at medarbejderne vil kræve lønstigninger.

”Jeg har allerede hørt mange tale om, at når man ser på tallene, så er det noget, der påvirker vores realløn. Så det er klart, at det spiller ind,” siger hun.

I den seneste overenskomst gældende fra 2020 til 2023 udgjorde lønstigningen 1,55 procent hvert år.

”Så når man ser på inflationen og sammenligner med de 1,55 procent, så er der en vis forskel,” siger Pernille Mac Dalland.

Hos DJ’s forhandlingsmodpart Dansk Erhverv, som Danske Mediers Arbejdsgiverforening er blevet en del af, afviser underdirektør Thomas Rønnow at svare på, om de i lyset af den stigende inflation er villige til at give mere i lønposen.

”Vi forhandler ikke i pressen. Når vi sætter os til bordet med journalistforbundet, så ser vi selvfølgelig på det og hører deres ønsker. Men vi er også nødt til at se på, at vi har en branche, som visse steder stadig er udfordret på økonomien,” siger han.

Overenskomstforhandlingerne består af fire forskellige forhandlinger, som har forskellige forløb, hvor der indhentes krav, nedsættes en forhandlingsdelegation, og hvor de endelige krav godkendes i hovedbestyrelsen, inden forhandlingerne går i gang.