BILLIGT. Der kommer sjældent noget godt ud af at lade folk skrive om emner, de ikke har den ringeste indsigt i. Det er Simon Andersens artikel "Uha, hvor går det godt!" i nummer 16 samt Jakob Elkjærs leder triste eksempler på.
Simon Andersens artikel bygger på den præmis, at hvis bare journalisterne havde brugt andre kilder end bankøkonomer, så havde vi fået historierne om de alt for høje boligpriser.
Påstanden er ikke rigtig, for også uafhængige økonomer kom til orde, og heller ikke de så nogen boligboble.
Lad os først høre, hvad Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skrev i november 2005:
"De accelererende boligpriser har medført en debat om en mulig boble på boligmarkedet. Bobler er umiddelbart svære at identificere – især på forhånd. Det er imidlertid muligt at forklare den faktiske udvikling i boligpriserne ved hjælp af udviklingen i den gennemsnitlige rente, de generelle prisstigninger samt skattestoppet. Og da det er tilfældet, virker det mindre sandsynligt, at det er forventningen om fremtidige prisstigninger, der driver boligpriserne – som det er tilfældet ved en boble."
Senere samme måned sagde Nationalbankens direktør, Nils Bernstein:
"Nye låneformer (…) har formentlig bidraget til de meget stærke stigninger i boligpriserne. Det meste af stigningen må dog tilskrives den lave rente, væksten i realindkomsterne og den fastfrosne ejendomsværdiskat. Der er således ikke tale om en uforklarlig boble i priserne, men priserne kan falde, når renterne en dag stiger."
Lad os så rykke frem til juni 2006, hvor de tre vismænd, indbegrebet af uafhængig økonomisk ekspertise, skrev:
"Det er vanskeligt at vurdere, om den seneste tids udvikling er udtryk for en meget stærk underliggende boligefterspørgsel, eller hvorvidt der er tale om en boble på boligmarkedet (…) Prognosen for boligpriserne er forbundet med betydelig usikkerhed, og der kan både være argumenter for, at stigningen i boligpriserne fortsat vil være kraftig, og omvendt for at priserne kan falde."
Samme måned begyndte priserne at falde.
Alt dette kunne Simon Andersen have sat sig ind i gennem research. Jeg vil venligt antage, at årsagen til, at han ikke har foretaget denne research, er manglende evner og manglende viden.
Læg mærke til, hvad AE-rådet skrev: Bobler er svære at identificere på forhånd. Og hvad Bernstein sagde: Priserne kan falde, når renten stiger. Heller ikke det nuværende prisfald er altså noget bevis for, at vi har haft en boble. Kunne vi blive enige om det, kan vi gerne tage diskussionen derfra.
Uffe Gardel, journalist, Berlingske Nyhedsmagasin

SVAR. Pris-bobler kan blive så tydelige, at det er at stikke hovedet i busken at benægte dem. Jeg er overbevist om, at boligpriserne i Vesten vil føje sig til de klassiske eksempler som dotcom-boblen, når historiebøgerne skal skrives.
The Economist har kaldt boligprisernes amokløb den største prisboble i historien, og selv danske bankfolk synes nu at opgive forklaringen om, at boligpriserne var sunde. Tag for eksempel chefanalytiker fra Handelsbanken Jes Asmussen. Her i et referat fra Politiken:
"Der er nemlig tale om det, Jes Asmussen kalder 'en omgearing af hele verdensøkonomien' – en overgang fra en verden finansieret af lånte penge til én, der ikke er. 'Makroøkonomien var sat ud af spillet, og det eneste, der talte, var likviditet,' siger Jes Asmussen og fortsætter, at i årene op til krisen steg og steg enhver form for værdipapirer og aktiver – aktier, råvarer, boliger, hvad som helst – uanset hvordan den bagvedliggende økonomi havde det."
Det korte af det lange er, at Berlingske Tidende i den redaktionelle journalistiske beskrivelse tog fejl og et par gange afviste, at der var tale om en boligboble på det danske marked.
Man lod ikke tvivlen komme skeptikerne til gode, men konkluderede i den redaktionelle tekst, at optimisterne nok havde ret. Andre eksperter blev afvist som pessimister. Ikke mindst magasinet The Economists overbevisende argumenter kunne efter min mening have givet anledning til bedre og mere åben journalistik. Når man tager fejl, må man tåle diskussion og kritik.
Jeg synes, det er vel flot at kalde den statsansatte nationalbankdirektør og LO's regnedrenge i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for uafhængige. Læg mærke til, at de mere uafhængige vismænd er godt og grundigt i tvivl.
Præmissen i lederen og artiklen er, at man skal tænke sig om, inden man bruger cheføkonomer eller analytikere fra banker, realkredit eller ejendomsmæglere. Berlingskes egen erhvervsredaktør, Linda Overgaard, har taget diskussionen på en konstruktiv måde i Journalisten:
"Vi skal finde egne kilder, lave egne analyser, og vi skal være mere uafhængige. Være bedre – blandt andet ved at erkende, at de mange cheføkonomer ikke er uvildige eksperter, men sælgere."
Med venlig hilsen
Jakob Elkjær, ansvarshavende redaktør