Journalisten har udleveret DJ’s udspil til etiske standarder for kommunikation til to eksperter. Se de 10 punkter nederst i artiklen.

Sabrina Speiermann, leder af kommunikationsuddannelsen på DMJX:
»Jeg synes, at det kunne være interessant med nogle etiske retningslinjer, for jeg synes jo egentlig ikke, at det er det, de her er. Der er mere tale om retningslinjer for den kompetente kommunikatør end etiske retningslinjer.«

Buddene burde være mere konkrete, mener hun og fremhæver punkt otte: En kommunikatør, som kontakter andre på vegne af sin kunde/arbejdsgiver, skal altid være åben om, hvem han/hun repræsenterer.
»Hvad betyder åben? Er det ok ikke med det samme at oplyse, hvem ens opdragsgiver er? Er det inden eller uden for banen kun at sige, hvem der har sendt en, hvis man bliver spurgt om det?«
»Når jeg hører den brede offentlighed kritisere kommunikationsfaget, så er det ud fra en antagelse om, at målet helliger midlet, og at man tager et hvilket som helst kneb i brug for at komme derhen, hvor man gerne vil. Så hvis det er den brede offentlighed, der skal have øget tillid og respekt for kommunikationsfaget, så tror jeg helt klart, at det handler om at have nogle normative standarder, der klarere definerer, hvad der er inden og uden for banen,« siger Sabrina Speiermann.

Jan Foght Mikkelsen, lektor på RUC og forsker i formidlingsetik:
»Det er indlysende banaliteter, og kun få af punkterne handler om etiske problemstillinger. Resten drejer sig om almindelig professionel faglighed. Der er altså ikke behov for dem, og de har ikke nogen effekt.«

Han peger på punkt syv: En kommunikatør skal stå inde for den fortrolighed, kunden eller arbejdsgiveren forventer.
»Skriver man: ”En kommunikatør skal IKKE stå inde for den fortrolighed, som kunden eller arbejdsgiveren forventer,” så kan man jo se, hvad der sker. Den er ikke decideret overflødig, men den er indlysende på den måde, som næsten alle paragrafferne er. Det er selvfølgelig en vigtig ting, at man respekterer den fortrolighed, men hvis nogen er uvidende om den slags, så er det en hel mangel i ens opdragelse.«

Han mener desuden, at punkt 10 er et godt eksempel på, at flere af buddene ikke handler om etik: En kommunikatør skal optræde på en måde, som fremmer respekt for og tillid til kommunikationsfaget.
»Det er jo self-promotion, det kan siges om alle jobs, og der er i hvert fald ikke noget etik i det. Tillid og etik hænger ikke nødvendigvis sammen. Tag for eksempel Stein Bagger, han var jo troværdigheden selv og så tillidsvækkende, at alle faldt for ham.«

Mens de 10 bud får hård medfart, er der ros til intentionen om at sætte kommunikationsetik på dagsordenen.
»Jeg tror, at dialogen og processen er lige så meget med til at skabe respekt og tillid for faget, som produktet er. Det er ikke nødvendigvis paragraffernes indhold, der er afgørende, men i lige så høj grad det, at man tager initiativ til at have en dialog omkring det og har en vilje til at etablere nogle retningslinjer,« siger Sabrina Speiermann.
»Men jeg tror også, at hvis man vil have øget tillid og respekt i den brede offentlighed, som i høj grad er dem, der definerer legitimiteten, så tror jeg, at retningslinjer, der angår de konkrete arbejdsmetoder, vil gøre en forskel,« siger Sabrina Speiermann.

Desuden er det en uhyre svær opgave, som forbundet har stillet sig selv, mener Jan Foght Mikkelsen.
»Det er meget svært at formulere etiske standarder, der er brugbare. Enten bliver det så generelt og intetsigende, som det er her, eller også bliver det alt for konkret og præcist, hvor man skal have lige så mange paragraffer, som der er tænkelige situationer,« siger han.
»Etik handler om at forholde sig til andre folks ve og vel og tænke over konsekvenserne af sine handlinger. Det positive er altså, at de her bud kan inspirere til at tale og handle etisk, men de kan ikke kvalificere nogen til at gøre det,« siger Jan Foght Mikkelsen.

Her er de 10 bud på standarder­ for kommunikationsetik, som indstilles til vedtagelse på delegeretmøde i april:

1.  En kommunikatør kan arbejde for enhver privatperson og lovlig virksomhed.

2.  En kommunikatør overholder gældende lov, indgåede aftaler og Dansk Journalistforbunds standarder for kommunikationsetik.

3.  En kommunikatør giver saglig rådgivning til kunden/arbejdsgiveren og giver denne et realistisk billede af kommunikationens effekt.

4.  En kommunikatør arbejder aktivt for at få indsigt i målgruppernes behov og vidensniveau og repræsentere målgrupperne over for kunden/arbejdsgiveren.

5.  En kommunikatør arbejder bevidst for, at budskaberne når frem til målgrupperne på den mest givtige måde med respekt for såvel målgrupper som andre modtagere.

6.  En kommunikatør informerer sin kunde/arbejdsgiver om interessekonflikter og/eller interessesammenfald, som kan påvirke kommunikatørens arbejde.

7.  En kommunikatør står inde for den fortrolighed, kunden eller arbejdsgiveren forventer.

8.  En kommunikatør, som kontakter andre på vegne af sin kunde/arbejdsgiver, er altid åben om, hvem han/hun repræsenterer.

9.  En kommunikatør vildleder ikke i forhold til fakta.

10.  En kommunikatør optræder på en måde, som fremmer respekt for og tillid til kommunikationsfaget og kommunikatørrollen.

Ifølge en undersøgelse foretaget ved årsskiftet oplever 68 procent ud af 568 DJ-medlemmer, der arbejder med kommunikation, jævnligt et etisk dilemma i forbindelse med deres arbejde. 27 procent oplever det mindst et par gange om måneden.