search

Ind med kvinderne – ud med Taliban

 Fire femtedele af aviserne handler om mænd. Den nordnorske regionalavis Nordlys har besluttet sig for at ændre avisens mandsvælde og vælter nu sit eget Taliban-regime. KAMP. »Herregud. Jeg er 42 år gammel, og vi har talt om ligestilling de seneste 20 år. Men det er åbenbart noget helt særligt, at der pludselig skal være kvinder i dagens aviser,« undrer Marit Rein sig og slår ud med armene.

 

Fire femtedele af aviserne handler om mænd. Den nordnorske regionalavis Nordlys har besluttet sig for at ændre avisens mandsvælde og vælter nu sit eget Taliban-regime.

 

KAMP. »Herregud. Jeg er 42 år gammel, og vi har talt om ligestilling de seneste 20 år. Men det er åbenbart noget helt særligt, at der pludselig skal være kvinder i dagens aviser,« undrer Marit Rein sig og slår ud med armene.

Marit Rein er journalist på regionalavisen Nordlys i Tromsø og projektleder på 'Farvel Taliban' – et projekt, der skal tynde ud i jakkesættene både indadtil og udadtil. Avisen mangler, som de fleste andre aviser, kvinder som kilder, kvinder på billederne og kvinder i redaktionen.

Det er snart halvandet år siden, at Nordlys besluttede, at det skulle være slut med at være en mandsdomineret avis – og at avisens læsere skulle opdage det.
På redaktionen har det betydet, at antallet af kvindelige journalister er steget fra 11 til 17 fra 2002 til 2003. Antallet af mandlige journalister faldt i samme periode fra 28 til 24. Samtidig fik Marit Rein et vikariat som redaktør, og redaktørkollegiet kom dermed i en periode til at bestå af to kvinder og to mænd.

Kvinderne fylder nu mere i de daglige beslutninger og i den trykte avis. Det betyder, at avisen også har fået en mere ligelig dækning af de to køn.

En synlig ledelse gør, at projektet bliver holdt i live hver dag. Chefredaktør Hans Kristian Amundsens evaluering af avisen afspejler den lange vej mod målet. I dagens mail til redaktionen skriver han blandt andet:

»Specialmelding til erhverv, sport og 'Troms Rundt': Taliban! I dag er I kvindefri zoner. Jeg fandt faktisk ikke en eneste kvindelig kilde. Sådan er det ikke i morgen, vel?«

Før 'Farvel Taliban' var Nordlys en helt gennemsnitlig avis. Redaktionen var domineret af mænd, og i ledelsen sad også den sædvanlige gruppe mænd.

De kvindelige journalister mødtes om aftenen for at drikke rødvin og brokke sig. Det var pinligt for dem at udgive en avis, hvor kvinderne ikke tog ansvar for tilrettelæggelsen af den daglige avis, og heller ikke optrådte i spalterne.
Journalist Marit Rein fortæller om den spæde start:

»Vi var fagligt dygtige, men følte os overset. Alle kendte følelsen af at gå til et redaktionsmøde, hvor vores idéer, der ofte gik lidt uden om nyhedsstrømmen, blev skudt ned eller udskudt. Eller at der bare ikke blev lyttet. Mændene interesserede sig simpelthen for noget andet, og derfor bakkede de ikke op om de idéer, der kom fra de kvindelige journalister.

Det er jo ikke, fordi vi er nogle forsagte, små piger. Men mændene var meget bedre til at støtte hinandens idéer, og vores blev bare kastet op i luften for derefter at lande på gulvet,« fortæller Marit Rein.

Kvinderne indgik en aftale:

»Vi forpligtede os til at støtte hinanden, hvis vi var enige. Ingen måtte holde mund, hvis der kom en god idé, der blev overhørt. Vi ville ikke længere sidde og vente på, at chefen opdagede os.«

Dernæst lavede Marit Rein sin egen lille undersøgelse af avisens kønsfordeling. Hendes optælling viste, at kvinder kun optrådte en sjettedel så hyppigt som mænd i avisen.

Da Nordlys fik ny chefredaktør, følte kvinderne, at tiden var inde til at gøre noget ved problemet, og den nye ledelse var begejstret. 'Farvel Taliban' blev en realitet: Antallet af kvinder i avisen skulle fordobles, og der skulle flere kvinder i redaktionen.

Mellem 2002 og 2003 steg andelen af kvindelige kilder fra 22 til 30 procent. Særligt inden for de typiske 'mandeområder' som politik og sport er der sket en stor ændring, og det er de mandlige journalister, der har forbedret sig mest, viser en analyse foretaget af medieforsker Ivar Andenæs fra Institutt for Journalistikk i Fredrikstad.

Når dagens historier bliver diskuteret på redaktionsmøderne, er kilde- og kønsvalg en naturlig del af snakken. På de daglige redaktionsmøder bliver det diskuteret, hvilke historier der kan skaffes kvinder til, og det er hændt, at en journalist er blevet sendt tilbage i byen for at kvinder med i en rundspørge, der ellers kun bestod af mænd.

Der er også kommet flere kvinder på avisens billeder. I 2002 var der kun billeder af kvinder på to ud af ti billeder, i 2003 var andelen fire ud af ti.

Medieforsker Ivar Andenæs mener, at der ligger en stor samfundsopgave i at have en mere ligelig kønsfordeling i medierne. At kvinderne i dag er underrepræsenteret i medierne udgør en fordrejning af virkeligheden, mener Andenæs, der har fulgt 'Farvel Taliban' og skrevet rapporten »Mannemakt og Kvinnejakt« om ligestillingsprojektet på Nordlys.

»Det kan ikke udelukkes, at der kommer flere kvindelige borgmestre og rådmænd i Tromsø som et resultat af, at kvinder i disse roller i højere grad end tidligere bliver fremhævet,« siger Ivar Andenæs.

På den landsdækkende norske avis Dagbladet gik man allerede i 1997 ud og formulerede en ligestillingsplan. I planen står der, at inden 2005 skal 40 procent af både ansatte og ledergruppen være kvinder. Efter at man har måttet udsætte det oprindelige mål fra år 2000 til 2005 går det efter planen. Avisen har i dag 34 redaktionelle ledere, hvoraf 41 procent er kvinder.

Det går langsomt med at rekruttere kvinder til lederstillinger i mediebranchen, på trods af at der i dag kommer flere kvinder end mænd ind på både de danske og de norske journalistuddannelser.

På Nordlys er stillingerne som økonomichef og administrerende direktør nyligt blevet besat af mænd. Spørgsmålet er, om det øgede antal kvindelige journalister ændrer på kønsfordelingen i avisledelserne.

På Institutt for Journalistikk i Frederikstad har der siden 80erne været lederkurser for kvinder. Brit Tangen, der er fagmedarbejder på instituttet og kursusleder på kvindelederkurserne mener, at udviklingen mod ligestilling i medierne er på rette vej – omend det går ufatteligt langsomt.

»Du går ikke fra at være skrivende journalist til chefredaktør. Man avancerer gradvist op gennem et system, og for at kunne vælge kvinder som ledere kræver det en underskov af kvinder at vælge blandt. Men jeg har stor tro på, at udviklingen nok skal komme,« siger Brit Tangen.

*
Rapporten »Mannemakt og kvinnejakt« kan læses på http://ij.no/bokhandelsen/nordlysrapport.pdf

»Vi snyder ikke med kilderne«

Mange ekspertkilder er mænd, og det samme gælder direktørerne og de politiske ledere. Hvordan får man så kvinderne ind i artiklerne?

»Vi snyder ikke med kilderne. Hvis direktøren er en mand, så går vi ikke til vice-vice-direktøren for at finde en kvinde. Men da det er os, som bestemmer fokus, kan vi beslutte, at vi spørger folk om konsekvenserne af nogle beslutninger – og det har kvinder som regel ret godt styr på,« fortæller Marit Rein fra Tromsø-avisen Nordlys.

»Men det er klart, at man må finde på nye måder at skrive sine artikler på, og det er ret sundt.«

Læs også i dette nummer: Et mandeblad

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen