Berlingske får kritik af Pressenævnet i forbindelse med flere artikler om en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelse af en skilsmissekontrakt.
Imamen, som er omtalt i artiklerne, har blandt andet klaget over, at flere artikler indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Imamen har desuden klaget over, at Berlingske afviste at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som imamen mener er forkerte.
I Pressenævnets afgørelse fandt man grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysningerne, der ikke var ”utvivlsomt rigtige”, som det hedder i afgørelsen.