search

Ikke journalistik

TAXAQUIZ. Jeg studser over, at "Taxaquizzen" på TV 2 kan blive tophistorie i Journalisten.

TAXAQUIZ. Jeg studser over, at "Taxaquizzen" på TV 2 kan blive tophistorie i Journalisten.

Der snydes med udvælgelsen af deltagere til en konkurrence arrangeret af en tv-station, lyder påstanden. So what? Det kan da godt være, at stationen forsøger at lancere sit program som journalistik, men det er den slags selviscenesat underholdning ikke. Det sidste tør jeg godt påstå alene ud fra artiklens beskrivelse og uden at have set "Taxaquizzen", som fagligt set må være en sag for skuespillerforbundet eller artistforbundet. Vi i DJ har nok at gøre med at sikre medlemmerne ordentlige betingelser for at beskrive den reelle virkelighed og bør med sindsro overlade arbejdsforholdene i den fiktive til andre.

– Carsten Tolbøll, selvstændig journalist, Mors

SVAR. Kære Carsten. Tak for dit bidrag. Selv om du oplever "Taxaquizzen" som underholdning, er den produceret af journalistisk arbejdskraft, der kan være organiseret i Dansk Journalistforbund, ligesom serien er foromtalt og promoveret af informatører, der også kan være medlemmer. Derfor skriver vi om den.•

– Øjvind Hesselager, redaktør, Journalisten

Kommentarer
1
Thomas Behrndtz
23.11.11 01:37
Re: Ikke journalistik

Jeg er ovenud begejstret for historien om Taxaquizzens iscenesættelser. Det er nemlig et eksempel på en ret stor det af Dansk Journalistforbunds medlemmers dagligdag, nemlig tilrettelæggernes. 

Det er rart at se, der også bliver bedrevet journalistik om vores del af mediebranchen, og afsløringen om Taxaquizzen er et godt eksempel på det. 

- Thomas Behrndtz, tilrettelægger

Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen