search

Ikke ét ord om den sag

 To principielle domme kan betyde, at offentligheden er afskåret fra at høre om sager, hvor der bliver nedlagt referatforbud i retten. 

 

To principielle domme kan betyde, at offentligheden er afskåret fra at høre om sager, hvor der bliver nedlagt referatforbud i retten.

 

PRESSEFRIHED. En dom fra retten i Nyborg – netop stadfæstet af Østre Landsret – og en retssag fra Århus bliver af de involverede anset for at være alvorlige indgreb i pressefriheden. Sagerne er ikke identiske, men begge er principielle og handler om referatforbud.

Journalist Tom Brehm fra Fyens Stiftstidende har netop fået Østre Landsrets ord for, at han ikke måtte skrive om en sag, hvor retten havde nedlagt referatforbud. Tom Brehm skrev i Fyens Stiftstidende om en voldssag i Nyborg. Han refererede sigtelsen og de første indledende bemærkninger fra den sigtede. Herefter skrev han: »Efter at sigtelserne var blevet læst, blev der nedlagt referatforbud. Så det er ikke muligt at gengive den sigtedes forklaring.«

Journalisten var af den opfattelse, at referatforbudet først gjaldt fra det tidspunkt, det blev nedlagt. Han mente altså, at han frit kunne referere det, som gik forud. Hans advokat Karsten Thygesen gjorde gældende, at referatforbud normalt kun omfatter forklaringerne – altså hverken sigtelsen eller kendelsen, som man hidtil frit har kunnet referere. Dommeren mente dog, at forbudet gjaldt hele retsmødet, og den fortolkning har Østre Landsret nu stadfæstet.

»Den principielle dom siger, at det er forbudt at skrive en eneste linje fra et retsmøde, når der er nedlagt referatforbud. Det ligger nemlig i dommen, at forbudet glæder hele retsmødet, uanset hvornår i mødet det er nedlagt,« siger Tom Brehm, der som retsreferent gennem mere end 20 år kalder afgørelsen »direkte latterlig«.

I Århus afsagde retten tirsdag den 14. december (efter redaktionens slutning) dom over Århus Stiftstidendes chefredaktør Erik Frodelund og journalist Karsten Bjørno. Også de var anklaget for at have skrevet om en sag, hvor der var referatforbud.

Århus Stiftstidendes journalist Karsten Bjørno havde overværet et grundlovsforhør, hvor dommeren heller ikke gjorde det klart, om referat-forbudet gjaldt hele retsmødet eller kun dele af det. Karsten Bjørno spurgte derfor dommeren efter mødet, om han måtte referere sigtelsen, og det måtte han gerne. Resten af sin historie baserede han på oplysninger, som han fik fra de involverede myndigheder – altså kilder uden for retten. Alligevel blev han og chefredaktør Erik Frodelund anklaget for at have overtrådt referatforbudet.

»Problemet er, at jeg kendte mange af oplysningerne på forhånd, og det kan jo ikke være rigtigt, at jeg diskvalificerer mig selv fra at skrive om sagen, fordi der bliver nedlagt referatforbud. Hvis vi bliver dømt, er det et stort og fatalt indgreb i pressefriheden. For så betyder det, at offentligheden er afskåret fra at høre om en sag, når der bliver nedlagt referatforbud,« siger Karsten Bjørno.

Han mener, der er tale om to kulturer, som kolliderer med hinanden:

»Retten aner ikke, hvordan pressen skaffer oplysninger og viderebringer dem. Vi arbejder på den måde, at vi selv skriver de faktuelle oplysninger, fordi vi ofte har fået dem af embedsmænd og kilder, vi ikke kan citere. I den konkrete sag går Rigsadvokaten ud fra, at vi har vores oplysninger fra retten. Det har vi ikke, men det er vanskeligt at modbevise. Retten har en helt anden måde at håndtere faktuelle oplysninger og beviser på, end vi har i pressen, og derfor er der tale om to kulturer, der støder sammen,« siger Karsten Bjørno.

Hans chefredaktør, Erik Frodelund, er enig:

»Hvis vi bliver dømt, er der tale om en kraftig indskrænkelse af pressefriheden. For det betyder, at hvis man som journalist deltager i et retsmøde, hvor der bliver nedlagt referatforbud, er man fuldstændig afskåret fra at skrive om sagen. I så fald vil mit råd være, at man simpelthen bare skal skynde sig ud af retslokalet, når man hører, der bliver nedlagt referatforbud,« siger Erik Frodelund.

Det er da også lige præcis, hvad både Tom Brehm fra Fyens Stiftstidende og Karsten Bjørno efterfølgende har gjort et par gange: Skyndt sig ud af retslokalet, da der blev nedlagt referat-forbud – for på den måde stadig at kunne skrive om sagen.

Efter deadline:
Retten i Århus idømte tirsdag den 15. december Århus Stiftstidendes ansvarshavende chefredaktør Erik Frodelund en bøde på 6.000 kroner og journalist Karsten Bjørno en bøde på 3.000 kroner. De to har ifølge Århus Stiftstidende modtaget dommen og besluttet sig for ikke at anke den. Erik Frodelund anser dommen for at være en halv sejr, fordi anklageren ikke fik sin ønskede principielle afgørelse, som i fremtiden kunne være blevet til skade for alle danske medier, skrev Århus Stiftstidende den 15. december.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen