search

Igennem prismet

Hvorfor medier bør beskæftige sig med overvågning - og hvorfor overvågning beskæftiger sig med medier

Trafikanalyse er det nye sort. 

Eller rettere: Siden slutningen af 90'erne har signalefterretningstjenester i stort omfang rettet fokus mod det, der samlet kaldes trafikanalyse.

Den efterretningsskandale, der i øjeblikket kører med Edward Snowdens afsløringer af amerikansk, elektronisk overvågning, bør have det højeste fokus, også på danske mediers redaktionsgange.

I virkeligheden vil en reaktion, hvis den kommer nu, være mange, mange år for sent ud af starthullet. Men hellere sent end aldrig.

Denne verdens nyhedsmedier må regne med at være i fokus for elektronisk overvågning. Af den helt banale grund, at medier er gode at følge, hvis man vil følge med i, hvad der sker ude i verden. Det siger sig selv, at adgang til mediers interne materiale er endnu mere nams end blot det kogsammen, der ender på skærm, lydbølge og papir.

Originalt materiale er bedre end behandlet materiale.

Blandt de afsløringer der er kommet frem er, at den amerikanske signalefterretningstjeneste National Security Agency med systemet undeer kodenavnet PRISM bl.a. har adgang til Facebooks og andre større netværks databaser. 

Det er ikke overraskende, at de har det. Tværtimod har det i årevis været attraktivt for efterretningstjenester at få adgang til lige præcis denne type data.

Og det er ikke en ny historie. Jeg var selv, sammen med Kenan Seeberg tilbage i slut-90'erne med til at afsløre amerikansk adgang via bagdøren til private internet- og teleudbydere og knudepunkter.

Disse netværksdatabaser er en guldgrube at få fingene i.

Forsikringerne fra USA's side om, at der ikke foregår noget ulovligt og at alt sker i overensstemmelse med gældende lov og om nødvendigt under retskendelser er ikke relevante i denne sammenhæng. Det er National Security Agencys definerede opgave og mission at indsamle alt, hvad der kan indsamles om alle, der ikke er amerikanere.

Det er dén lovlige mission, som de 38.000 ansatte i National Security Agency opfylder. Sådan skal dét være. Retskendelser og anden beskyttelse er kun relevant for amerikanske statsborgere, der ikke uden retskendelse må aflyttes og overvåges af de elektroniske spioner.

Men altså: "Trafikanalyse".

Ordet dækker over en underskov af perspektiver og aspekter, som:

  • Bør få journalister til at vågne op
  • Bør få journalister og medier til at se på deres arbejdsmetoder og se på systematisk sikring af ind- og udgående kommunikation, lagring af data og ikke mindst: Anvendelse i arbejdssammenhæng af internet og sociale medier
  • Bør få det til at løbe koldt ned af ryggen på folk, der dels beskæftiger sig med retssikkerhed, dels har en grad af opmærksomhed på, hvor fejlbehæftede store systemer kan være

Trafikanalyse handler i yderst korte vendinger om, at efterretningstjenesterne i vigende grad interesser sig for indholdet af kommunikation. Det er langt vigtigere og mere efterretningsmæssigt produktivt at indhente oplysninger om hvem der kommunikerer med hvem – og hvordan og hvornår.

Her bør journalistens næsebor begynde at dirre. Journalister har en stor berøringsflade og kommunikerer per definition med rigtigt mange mennesker.

Tilført nyhedskriteriet er det næsten ved naturlov givet, at disse mennesker befinder sig i zoner, der enten har, eller kan få efterretningstjenesters interesse.

Et eksempel: Nu cirkulerer flere historier om danskere, der tager til Syrien og kæmper på oprørernes side. Fx her

Politikens artikel har overskrift og underrubrik: "Mindst 65 oprørere i Syrien er fra Danmark –  Her er fire kendte personer, som er rejst fra Danmark til Syrien i krig."

Artiklen bevæger sig på kanten af Politikens etiske kodeks hvoraf fremgår, at 

"Politiken nævner som hovedregel ikke navne og andre oplysninger, der kan identificere mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte, medmindre væsentlig offentlig interesse taler for det."

Det er et sidespor. Pointen er, at artiklen indledes med ordene "23-årige A█████ S████ bor til daglig på Bellahøj i København, men stammer oprindelig fra byen Hamah i Syrien, skriver han om sig selv på Facebook."

Det er mig, der har streget navnet over. Til gengæld har jeg ladet ordet "Facebook" stå.

Lad os foretage en simpel trafikanalyse på den gode, 23-årige A█████ S████. Her er et skærmdump fra den unge mands Facebook-side, rettet lidt til med et par klatter:

Som det fremgår er der 22 personer, der har klikket "like" på billedet.

En af dem, der har klikket "like" er en ung mand, der angiver sin bopæl som "Hedehusene".

Denne unge fyr offentliggjorde i januar dette billede på sin Facebook-profil:

Billedet viser i grøn jakke manden selv, fotograferet sammen med en person, der her blot skal være identificeret som L.J.H.

Der er et link til L.J.H.s facebook-profil.

Der er ikke meget info på denne profil, men pyt med det, for navnet viser, at den pågældende tidligere – og formelt stadig – står som indehaver af en kiosk på Nørrebro.

Det ovenstående er enkelte punktnedslag i en større netværksanalyse. Jeg har selvfølgelig hentet alle de pågældende personers netværk fra det sociale medie ned og fodret dem i min database. Sammenfald er interessante. Interaktioner er interessante, hvad enten det er "likes", kommentarer eller andet.

Bemærk, at Politiken siger "mindst 65 oprørere" er fra Danmark og derefter omtaler de fire, der i forvejen er kendt i offentligheden. To er døde. En er i Syrien. En er hjemme i Danmark. Tre er navngivet i Politikens artikel.

De her nævnte personer ÖD og LJH er ikke blandt de fire omtalte. Alle ovenstående Facebook-data er åbent tilgængelige fra de dele af de pågældendes profiler, der er lagt offentligt frem.

Der er selvfølgelig flere eksempler. Med få minutters klik i offentligt tilgængelige data kan man tegne et netværk af i hvert fald en del af de danske, der er rejst til Syrien. 

Nogle er rejst i januar eller før. Andre rejste ind i Syrien via Tyrkiet i maj med et kortvarigt ophold i Hatay Antakya nær Ankara.

I deres netværk er også folk fra bl.a. Tyskland, der i hvert fald hvis man skal tro deres Facebook-oplysninger bør være endog særdeles interessante at følge for de tyske sikkerhedstjenester.

Og så kommer det "sjove". Mens jeg bladrer rundt er jeg logget ind på min egen Facebook-profil. Undervejs observerer jeg flere gange følgende:

og videre:

Osv.

Det korte af det lange: Jeg har brugt Facebook som værktøj. Jeg har interageret med et antal personer, der netop nu overvåges og/eller eftersøges på grund af deres aktive rolle i det syriske oprør. Jeg har disse mennesker perifert koblet til mit eget, sociale netværk. Bevæbnede, kamptrænede mennesker – hvoraf flere identificerer sig med symboler, der bl.a. er knyttet til organisationer som Al Qaida.

Mine handlinger er registreret i hvert fald i Facebooks database og – må man antage – fanget ind af det PRISM-system, som vi får at vide bl.a. er rettet mod denne type militante.

Og jeg har blot udført et stykke journalistisk arbejde.

Det bør mane til kritisk eftertanke på mediers redaktioner:

Kildebeskyttelsen er alfa og omega. Men i vores research – der bliver fulgt – vil kilder, også fortrolige, systematisk blive blotlagt af de øjne, der kigger med.

Med vores handlinger – ganske ordinært, journalistisk arbejde – vil vi konstant ryge ind og ud af gråzoner. Det vil blive overvåget og analyseret efter mønstre.

Kan vi leve med det?

 

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen