International Federation of Journalists sender mission til Moskva som reaktion på likvideringen af Anna Politkovskaja.

LIKVIDERING. Der skulle gå to døgn, før den russiske præsident, Vladimir Putin, kommenterede drabet på den 48-årige journalist Anna Politkovskaya og lovede, at bagmændene vil blive fundet og dømt. Dermed præsterede det officielle Rusland at reagere langsommere på mordet end både USA og EU. Det chokerer generalsekretær i IFJ Aidan White, der sender en mission til Moskva i denne uge.

»Vi håber, at missionen vil kunne udnytte den store internationale opmærksomhed, drabet har fået, og holde den russiske ledelse fast på sit løfte,« siger Aidan White, der har siddet ved siden af Anna Politkovskaja ved flere konferencer om menneskerettighedsspørgsmål.

»Hun var meget åben om sin situation. Hun gjorde sig ingen illusioner og vidste, at hun løb en risiko ved at være så kompromisløs, men ønskede ikke særlig beskyttelse,« husker Aidan White.

Anna Politkovskaja er den tredje medarbejder på avisen Novaja Gazeta og den fjortende journalist, der er blevet dræbt i Rusland siden Putins magtovertagelse i 1999. Langt de fleste drab kan kædes sammen med journalisternes afsløringer af ufine metoder i russisk politik og erhvervsliv.

Det er denne triste statistik, der har bragt Rusland ned på plads nr. 140 i dette års indeks over pressefrihed udarbejdet af Journalister uden grænser. I Europa får kun Hviderusland et dårligere skudsmål.

Drabet på Anna Politkovskaja har fremkaldt stærke reaktioner i udlandet, men i Rusland var den utrættelige kritiker af Kremls fremfærd i Kaukasus ikke særligt kendt.

»For mange var Politkovskaja et idol, for andre var hun en forræder, købt af Vesten, oligarkerne og tjetjenerne. Men for flertallet var både hendes arbejde og hendes død ligegyldige,« siger Dmitrij Vinogradov, journalist ved internetavisen Gazeta.ru.

Han understreger, at medierne i Rusland aldrig har spillet rollen som fjerde statsmagt. Efter Sovjetunionens sammenbrud, da pressen for første gang i over 70 år kunne skive frit, boomede avisernes oplag, men da den økonomiske krise satte ind, lagde euforien sig.

»Folk blev trætte af kritik, der ikke gav sig udslag i konkrete forbedringer. Samtidigt begyndte pressen at arbejde for oligarkerne, og tilliden faldt,« fortæller Dmitrij Vinogradov, der ikke ser optimistisk på fremtiden.

»Kreml har i de seneste par år haft held til at introducere en særpræget chauvinistisk opfattelse af, hvad patriotisme er,« siger Dmitrij Vinogradov.

Han fortæller, at Politkovskajas insisteren på, at det er den russiske Tjetjenien-politik, der har skabt den tjetjenske terrorisme, og ikke omvendt, fik mange russere til at mistænke hende for at nære tjetjenske sympatier eller for at modtage penge fra den landflygtige russiske oligark Boris Berezovskij.

Der hersker forskellige teorier om, hvem der kan have bestilt drabet på Anna Politkovskaja. Nogle mener, at man lod journalisten likvidere på Putins fødselsdag for at svække ham og Rusland som sådan. Andre påpeger, at Politkovskaja var ved at lægge sidste hånd på en artikel, der sætter den tjetjenske premierminister, Ramzan Kadyrov, i forbindelse med to bortførelser. Atter andre mener, at bagmændene ønskede hævn over en kvinde, der utrætteligt har dokumenteret først den russiske hær og siden det Moskva-tro tjetjenske styres brutale fremfærd i den lille bjergrepublik.

Dmitrij Vinogradov vil nødigt spå om, hvad den officielle undersøgelse finder frem til – og om den overhovedet finder frem til noget.

»Som regel finder man drabsmanden, hvis nogen har en interesse i at finde ham, eller hvis det på forhånd har været meningen, at han skulle findes,« forklarer Dmitrij Vinogradov.

Anna Politkovskajas kolleger på Novaja Gazeta har ikke tænkt sig at afvente resultatet af efterforskningen. De harbebudet, at de selv vil finde gerningsmanden.

Danske protester på vej mod Rusland

OPRÅB. Dansk Journalistforbund holdt i sidste uge en uformel mindehøjtidelighed for den myrdede russiske journalist Anna Politkovskaja i Journalisternes Hus.

Cirka 200 herboende russere, tjetjenere, folketingspolitikere og danske journalister deltog i mindehøjtideligheden, der blev indledt med en kort mindetale fra DJs formand, Mogens Blicher Bjerregård. Derefter havde de fremmødte mulighed for at indskrive sig i både en protestbog og en kondolencebog, der gives videre til Anna Politkovskajas efterladte.

Efter arrangementet kørte Mogens Blicher Bjerregård og formanden for Dansk PEN, Anders Jerichow, til den russiske ambassade for at aflevere de over 100 protestunderskrifter.